10-personers poolhus i populære Blåvand

3
icon
icon
icon

Kollemarken 61, Blåvand

- Sommerhusnr.: 60565
10 pers.
Antal personer
800 m.
Nærmeste strand
500 m.
Nærmeste indkøb
Hund ikke tilladt
ca. 15
Swimmingpool
2 pers.
Tømmespa
Sauna
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Ladning
Opladning af elbil (medbring selv kabel/adapter)
Grøn strøm

På Kollemarken 61 byder dette store poolhus velkommen til 10 feriegæster. Sommerhuset er indrettet med pool, spabad og sauna, og sovepladserne er fordelt på 4 soveværelser samt en hems. Sommerhuset ligger på en 1500 m² stor plænegrund, der er ideel til børnene at lege og boltre sig på.

Lys stue med brændeovn

Hjertet af sommerhuset er stuen, hvor I straks vil føle jer hjemme. Rummet er indbydende og lyst grundet de mange vinduer og det hvidmalede træ, som i kombination med trægulvet skaber en hyggelig atmosfære. Tænd brændeovnen om aftenen og nyd dens varme, mens I streamer en film via Chromecast. I sommerhuset er der også danske tv-kanaler.

Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisepladsen, så børnene sagtens kan lege ved bordet, mens I tilbereder maden. Køkkenet er blandt andet udstyret med induktionskomfur, opvaskemaskine og mikroovn. Derudover har I 60 liters frysemulighed i sommerhuset.

Til nattesøvnen er der 4 soveværelser samt en hems med 2 sengepladser til rådighed.

Afslapning og vandsjov i poolrummet

Højdepunktet i sommerhuset er den 15 m² pool. Efter en lang dag på stranden eller en frisk gåtur, kan I varme jer op i saunaen eller spabadet, mens børnene plasker rundt i poolen.

I sommerhuset er der 2 badeværelser med gulvvarme. Desuden er der både vaskemaskine og tørretumbler, så I har mulighed for friske håndklæder til morgendagens svømmetur. Måske har I lyst til at svømme nogle baner før morgenmaden, inden dagen starter med fælles aktiviteter i og omkring Blåvand?

Skønt udeareal med afskærmet terrasse

Også udendørs kan I tilbringe mange skønne timer med familien ved sommerhuset. Grunden er omkranset af træer og buske, så I kan hygge jer i fred og ro på den afskærmede terrasse. Sæt dig godt tilrette i en liggestol med en spændende krimi og nyd sommerdagen her.

Om aftenen kan I tænde op i grillen, grille frisk fisk eller en saftig bøf, nyde et køligt glas hvidvin og på denne måde afslutte dagen på bedste vis. Børnene kan imellemtiden lege på plænen eller i sandkassen. Der er også en gynge, som de kan gynge på.

Til aktiviteterne den efterfølgende dag kan jeres elbil oplades direkte ved sommerhuset.

Oplevelser for alle

Med kun 800 meters afstand til stranden og 500 meter til nærmeste indkøbsmulighed har sommerhuset den perfekte beliggenhed til jeres kommende ferie. Om morgenen kan I hente brød hos bageren, og om aftenen kan I betragte den farverige og betagende solnedgang over havet.

I populære Blåvand er der gode muligheder for vandsportsaktiviteter, men også butikker til shopping, restauranter der forkæler jer kulinarisk og selvfølgelig også isbutikker, hvor I kan købe lækre softices.

Besøg Blåvand Zoo, museet Tirpitz, Esbjergs shoppinggade eller den historiske by Ribe – Her er der oplvelser for både store og små.



Soverum:4
Bolig-/Grundareal:155 / 1.502
Renoveret / Byggeår:2018 / 1988

Køkken:

Køleskab, fryser (60 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, radio.

Bad:

Tømmespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 4 Enkeltsenge

Øvrige:

Fiberbredbånd, sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barnestol, Trægulv i stue, Trægulv i soveværelse, Varmepumpe, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, Ladestik til el-bil, Chromecast.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...