Adresse
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Har du brug for vores hjælp, også udenfor åbningstiderne, kan du også henvende dig på et af vores Esmark servicekontorer.
Åbningstider & 24-timers-beredskab (nødnummer).
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Ved ankomst udenfor kontorets åbningstid finder du en kuvert med information, kørselsvejledning og nøglerne til dit feriehus i vores nøglerum. Du finder nøglerummet bag på bygningen. Koden til døren står på dit lejebevis.
Påske til og med oktober | |
Man - fre | 9.00 - 16.00 |
Lørdag | 8.00 - 17.00 |
Søndag | 9.00 - 15.00 |
November til påske | |
Man - fre | 9.00 - 16.00 |
Lørdag | 9.00 - 16.00 |
Søndag | 10.00 - 14.00 |
Henning Borg
Bureauchef
Jeg er gift med Mette, og vi har 3 voksne sønner. Jeg elsker sport, og på mine gamle dage har jeg kastet mig over golf, da knæet ikke kunne holde til fodbold længere. Derudover har vi en lille hund, og her udnytter vi den fantastiske natur til at gå lange ture, enten langs stranden, eller i skoven. Arbejdsmæssigt har jeg været i turistbranchen siden 1985, og har arbejdet både i Spanien og Grækenland, inden jeg i 1993 begyndte med sommerhusudlejning i Danmark. Qua rejseaktiviteterne taler jeg både tysk, engelsk og spansk.
Rikke Larsen
Souschef
Siden juni 2019 har jeg fornøjelsen af at være en del af Team Esmark. Jeg er født og opvokset i Hamborg, men er nu bosat i Esbjerg. Her bor jeg sammen med min kæreste Nickolai, vores datter Alma og vores hund Bailey. Jeg er oprindelig uddannet pædagog og webdesigner og har i 8 år arbejdet på et børnehjem i Hamborg samt 4 år i mediebranchen. Hos Esmark er jeg startet i en helt ny og spændende branche, hvor jeg kan bruge alle mine erfaringer. Min passion er at have med mennesker at gøre og give gæsterne den bedste service. I fritiden nyder jeg tiden sammen med familie og venner. Jeg elsker naturen og vestkysten og det kan ikke være bedre med en arbejdsplads det sted, man elsker at være.
Ute Oberlein Nielsen
Ferierådgiver
Jeg er født og opvokset i Tyskland. I 1981 blev jeg gift med en dansker og flyttede til Danmark. I dag bor jeg sammen med min mand Jens i Varde og vi har tilsammen 4 børn og 5 børnebørn. I vores fritid er vi gerne sammen med familien eller går lange ture i den danske natur. Jeg har i mange år arbejdet som teknisk assistent og siden 1. november 2020 er jeg blevet ansat som ferierådgiver ved Esmark.
Anne Römer
Ferierådgiver
Jeg er født og opvokset i det skønne Münsterland i Tyskland og mine forældre har lært mig kærligheden til Danmark og de andre skandinaviske lande. Efter nogle ferieophold i Blåvand, faldt jeg så meget for området at jeg sagte min stilling som pædagog op og flyttede fast heroppe. Nu bor jeg sammen med kæresten Peter, hund og kat i Blåvand og jeg elsker det. Jeg startede hos Esmark den 01.03.2021.
Lothar Krüdener
Ferierådgiver
Min kone Sarah og jeg besluttede i efteråret 2021 at flytte til Danmark sammen med vores to døtre. Både Sarah og jeg har været på ferie i Henne Strand med vores forældre, da vi var børn og selvfølgelig mødtes vi der i 2013. Jeg er født i Hamborg og har arbejdet i forskellige kommercielle områder. I min fritid kan jeg godt lide at være ude i naturen med min familie. Jeg nyder at fiske, spille guitar og være kreativ.
Jane Filsø Petersen
Kontorelev
Jeg er vokset op på en lille gård i det vestjyske sammen med mine forældre og 2 søskende. Nu bor jeg i Janderup med min kæreste, vores søn, kat og hund. I min fritid elsker jeg at gå ture i naturen, og bare være sammen med min familie. Jeg har arbejdet med rengøring og kundebetjening de sidste 6 år, mens jeg studerede på HHX, hvor jeg havde engelsk, tysk og spansk på A-niveau. Jeg startede som elev hos Esmark 1. oktober 2020. Inden da hjalp jeg i weekenderne først i rengøringsafdelingen og senere som sommerfugl på kontoret.
Winnie Hansen
Ferierådgiver
Jeg er født og opvokset i Sønderjylland med mine 2 søskende samt mor og far. Til daglig bor jeg i Tjæreborg, hvor alle mine 3 drenge befinder sig inden for 5 km afstand. Jeg nyder at have med mennesker at gøre, derfor er jeg uddannet spinningsinstruktør samt MTB instruktør, som jeg er aktiv med i fritiden. Jeg startede ved Esmark i februar 2023.
Lone Bressendorff
Ferierådgiver
Jeg har boet i Esbjerg siden 2005 med min mand. Vi har har 4 voksne børn og 3 børnebørn. Jeg er vokset op på Sjælland, hvor jeg også tog min eksamen som korrespondent i engelsk og tysk. Mine tyskkundskaber blev forstærket efter et års ophold i Zürich og siden da har jeg arbejdet med kundeservice/salgskoordinering i forskellige tysk-relaterede firmaer i 35 år. Vores fælles interesse er camping i både ind- og udland og har ført til både egen campingforretning i Esbjerg og for mig et sommervikariat som Lejrchef på Vejle City Camping. Inden jeg kom til Esmark har vi holdt en pause fra arbejdsmarkedet (uden løn) i 3 år og kørt rundt i vores autocamper i Danmark, Norden, Vesteuropa og senest Marokko. Med rygsækken fuld af fantastiske oplevelser er jeg klar til at give ferieglæden videre til besøgende til vores dejlige vestkyst. På baggrund af min opvækst, uddannelse, arbejdsliv og rejser taler og skriver jeg flydende engelsk og tysk, forstår og læser svensk og norsk og taler lidt fransk. Min fritid bruges på cykel- og vandreture, håndarbejde og en god bog.
Diana Leiberg Andersen
Rengøringskoordinator
Jeg startede med at være i praktik hos Esmark i 4 måneder, og blev meget grebet af det. Efter over 25 års erfaring i slagteri branchen, kunne min ryg ikke mere, så jeg var så heldig, at blive en del af Esmark teamet i november 2022. Jeg blev meget interesseret i turisme efter min praktik periode, hvor man har stor kontakt med mange mennesker, den service man giver gæster og husejer. Da jeg elsker at kommunikere med mange mennesker. Jeg bor i Vrøgum med min kæreste og min datter og hund. Jeg elsker naturen vi bor i og bruger den meget, med gå ture sammen med min hund. Og samle de forskellige natur materiale da jeg elsker at være kreativ.
Henning Borg
Bureauchef
Jeg er gift med Mette, og vi har 3 voksne sønner. Jeg elsker sport, og på mine gamle dage har jeg kastet mig over golf, da knæet ikke kunne holde til fodbold længere. Derudover har vi en lille hund, og her udnytter vi den fantastiske natur til at gå lange ture, enten langs stranden, eller i skoven. Arbejdsmæssigt har jeg været i turistbranchen siden 1985, og har arbejdet både i Spanien og Grækenland, inden jeg i 1993 begyndte med sommerhusudlejning i Danmark. Qua rejseaktiviteterne taler jeg både tysk, engelsk og spansk.
Anders Koop Nielsen
Ejerrådgiver
Jeg er født og opvokset i landsbyen Glejbjerg, og bor i dag på en nedlagt landejendom i Tistrup ved Varde, sammen med min ægtefælle Betina og vores datter. Fritiden bruges på vores landejendom, og når tiden er til det nyder jeg kvalitetstid med familien og en lang gåtur med hunden. Derudover er jeg aktiv i det lokale foreningsliv og nyder også gerne en god fodboldkamp fra sidelinjen eller i fjernsynet. Jeg er uddannet landmand og dernæst ejendomsmægler, og har været ansat ved Esmark siden 01.01.2022.
Kristian Holm
Ejerrådgiver
Efter i 8 år at have været selvstændig tømrer blev jeg i juli 2015 ansat som servicemedarbejder hos Esmark. I dag arbejder jeg som ejerrådgiver; et spændende job, hvor jeg har god brug af den erfaring, jeg har samlet ude i marken som servicemedarbejder. Jeg kommer fra Ringkøbing, hvor jeg også bor i dag med mine to børn. Jeg holder meget af den vestjyske natur og elsker at sejle en tur ud på fjorden – enten for at fiske eller se en smuk solnedgang.
Gitte Alslev
Intern ejerrådgiver
Jeg er født og opvokset i det vestjyske og bor i dag i Oksbøl sammen med min søn Anton. Inden jeg startede hos Esmark har jeg arbejdet i detailbranchen i mere end 25 år i samme virksomhed. De fleste af årene som butikschef. Jeg har været ansat som intern ejerrådgiver ved Esmark siden 01.11.2000
Henning Due Thorning
Servicetekniker
Efter mange år i branchen hos en af de landsdækkende bureauer, er jeg rigtig glad for at være blevet en del af team Esmark! Jeg har stor erfaring med stort set alt teknisk udstyr i feriehusene og giver gerne råd og vejledning med alt fra internet/ Tv / pool / spa teknik samt energi renovering af feriehusene mm. Privat er jeg bosat i Blåvand lige midt i vores dejlige natur, hvor jeg bor sammen med min kone og 2 Jack Russel terriere - børnene har for længst forladt reden. En del af fritiden tilbringes i mit værksted, hvor jeg som regel har gang i flere projekter, eller nydes den smukke natur omkring Blåvand på MTB.
Marc Farup
Servicetekniker
Jeg har siden 1998 arbejdet i en mellemstor produktionsvirksomhed, hvor jeg startede som procesoperatør, siden hen produktionsplanlægger, og de sidste knap 10 år inden jeg kom til Esmark i ledelse af produktion som driftsleder. Fra slutningen af 2020, har jeg fundet interessen i feriehuse, hvor jeg har lavet spa og poolservice, her bla. for Esmark. I mere end 28 år har jeg været sammen med Christina, sammen har vi 2 børn, Loke og Nanna. Fritiden bliver brugt på motorsport, hvor junior kører speedway.
Henrik Bjørn
Servicetekniker
Efter mange år i vindmølle branchen som global serviceteknikker, fejlsøger og site manager, valgte jeg i 2017 at stoppe med rejselivet og komme hjem til famillien, kone, 1 søn og 2 døtre. Jeg startede som selvstændig cykelsmed i Oksbøl og drev det i fem år, indtil jeg i december 2021, kom i kontakt med Esmark, og startede som sommerfugl. Det er så spændende, afvekslende og sjovt et job, og ligner meget det i møllebranchen hvor to dage ikke er ens. Min fritid går med hus, familie, reparation af cykler samt teknisk kontrol til speedway løb.
Dennis Bjørn Hansen
Servicetekniker
Jeg startede den 1. marts 2023 ved Esmark. Jeg bor til dagligt i Varde med min datter og min lille hund Akina. Vores hjem er fyldt med musik, projekter, sang og latter. Før jeg kom til familien Esmark har jeg arbejdet med drift og gæsteservice både i og omkring oplevelsesindustrien i mere end 11 år. Tilfredsheden i at kunne bidrage til den uforglemmelige oplevelse der skaber minder, har altid lagt mig tæt. Min fritid bruger jeg tit på sport og træning, men også i det kreative hjørne, hvor guitaren er mit værktøj.
Mette Møller
Email marketing & automation specialist
Jeg afsluttede i 2009 min bachelor i kommunikation, engelsk og tysk ved HandelsHøjskolen i Herning og arbejdede efterfølgende to år hos arbejdstøjsproducenten Mascot International i Silkeborg i den interne salgsafdeling, hvor jeg sideløbende med jobbet påbegyndte en HD i Marketing Management, som jeg afsluttede i 2014. Da jeg mødte min mand, flyttede jeg imidlertid hjem til min fødeby Hvide Sande, hvor vi bor tæt på Ringkøbing Fjord sammen med vores berner sennen hund. Jeg startede hos Esmark i februar 2012. Jeg sætter stor pris på, at jobbet hos Esmark byder på så mange forskelligartede udviklingsopgaver. Her keder man sig aldrig og det er fedt! I min fritid er jeg glad for at løbe og læser også gerne en god krimi i ny og næ.
Oliver Schell
E-commerce manager
Jeg blev i august 2016 en del af Esmark. Oprindelig kommer jeg fra Nordtyskland og har holdt sommerhusferie i Danmark i mange år. Inden jeg startede hos Esmark har jeg været ansat hos et andet udlejningsbureau og har samlet en del erfaringer indenfor sommerhusbranchen og i markedsføring af sommerhusferie. I Tyskland tog jeg en uddannelse indenfor sundhedsvæsnet, men allerede dengang startede min interesse for Online Medier, Online marketing, fotografering og for udvikling af turisme i Danmark. Jeg tilbringer min fritid sammen med familien, gerne i naturen, hvor vi går lange ture og nyder de smukke landskab og vores brusende Vesterhav.
Kenneth Fabian Berg
Webudvikler
Jeg er opvokset i Sorø og Roskilde på Sjælland. Flyttede så i 2012 til Kolding, for et studie, hvor jeg fortsat bor. Færdiggjorde multimediedesigner studiet og webudvikler overbygningen til den, og blev derefter hængende i Kolding. Der har jeg arbejdet fast som webudvikler siden 2016. Når jeg ikke arbejder på udviklings projekterne, elsker jeg at tage på udforskningsture i naturen både nær og fjern, og lede efter flotte billeder med droner og kameraer. Jeg kom til Esmark den 1. april 2023.
Chalotte Agerbo Knudsen
Kommunikationsmedarbejder
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande. Jeg har den jyske vestkyst meget kær og nyder til dagligt synet af de smukke klitter og lyden fra Vesterhavet. Fritiden bruger jeg sammen med min familie og venner. Jeg finder energi ved at være i naturen. Jeg holder meget af at lave gammeldags mad, hjemmebag og kreative sysler. Udover kommunikation, branding og markedsføring interesserer jeg mig for bæredygtighed, den digitale udvikling samt kulturforståelse. Jeg er en positiv og udadvendt person – elsker humor og et godt grin.
Thea Maria M. Graversen
SoMe Manager
Jeg bor i Lind med min mand og vores 3 energibomber af drenge. Tidligere har jeg arbejdet med digital markedsføring på reklame- og medie bureau. Jeg har en bachelor i Medievidenskab fra Melbourne og en kandidat i Virksomhedskommunikation fra Aarhus BSS. I min fritid nyder jeg at være sammen med dem, jeg holder af. Jeg værdsætter at tilbringe tid udendørs og er altid på jagt efter det næste store eventyr. At rejse med mine børn og se verden gennem deres forundrede øjne er livsbekræftende. Vi tilbringer også mange feriedage i sommerhus ved Søndervig, hvor vi lader op i den smukke og vilde natur. Jeg øver mig dagligt i at være til stede og leve i nuet. Gode kolleger er vigtige for mig, da de er fundamentet for udvikling og trivsel i hverdagen.
Kathrine Johnsen Høj
Content creator
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande. Jeg har boet i byen de fleste år af mit liv – havde dog lige et par år, hvor jeg var bosat i Århus, mens jeg studerede markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet i Viby J. Jeg vendte hurtigt snuden mod vest, da studiet var overstået, og flyttede tilbage til dejlige Hvide Sande. Jeg var ikke helt færdig med at studere, så pendulfart til Herning, for at læse professionsbachelor i International Handel og Markedsføring, var det optimale – specielt når man stadig gerne ville bo ved Vesterhavet. Jeg afsluttede min professionsbachelor i januar 2023, og nu arbejder jeg hos Esmark og er en del af et skønt team med søde kollegaer. I min fritid elsker jeg at bruge tiden med min familie, kæreste og mine venner. Udover dette bliver min tid brugt i Hvide Sande Ungdomsklub, hvor jeg er klubmedarbejder i aftentimerne. Ellers er jeg at finde på håndboldbanen – typisk med en bold i hånden.
Line Graversen
Social Media
Jeg har arbejdet hos Esmark siden august 2022, hvor jeg begyndte på kontoret i Søndervig. Efterfølgende er jeg rykket til Hvide Sande, hvor jeg nu er i marketingafdelingen. Jeg er født og opvokset i Ringkøbing, hvor jeg i 2021 dimitterede fra HHX Ringkøbing. Fra sommeren 2021 til 2022 boede jeg i München, hvor jeg arbejdede samt fik en kontoruddannelse med speciale i administration. Jeg bruger meget af min fritid på at være sammen med mine venner samt spiller jeg også fodbold.
Andreas Maciej Pedersen
Fotograf
Jeg har arbejdet hos Esmark siden februar 2020, hvor jeg i første omgang kort var på kontoret i Søndervig. Jeg kommer oprindeligt fra Slagelse, men har som surfer altid været draget og inspireret af vestkysten. I 2016 flyttede jeg til vestkysten og kender en stor del af kysten rigtig godt. Nu bor jeg i Hvide Sande og bliver stadig konstant draget og inspireret af havet både i fritiden og gennem mit arbejde som fotograf hos Esmark.
Sebastian Linding
Fotograf
Jeg bor i Oksbøl og blev ’Esmakker’ i 2020. Som fotograf i Esmark kunne jeg ikke bede om flottere arbejdsbetingelser end den danske vestkyst. I jobbet lægger jeg ære i at levere optimalt fotomateriale til alle, i tæt samarbejde med husejere og kolleger for de bedste resultater. Jeg sætter stor pris på naturen og føler mig privilegeret af at få lov at arbejde så tæt sammen med den i min hverdag. Jeg kom selv meget herude som barn på familieferie, og at Blåvand nu er min hjemmebane kunne ikke være bedre. Min fritid bruger jeg primært med min kone, vores datter og vores hund, gerne ude i det fri.
Steffen Lohmann Lagoni
Fotograf
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande. Efter skole og gymnasium flyttede jeg til Århus for at studere film. De evner og kompetencer jeg har erhvervet mig under mit studie, og senere professionelle karriere, skal jeg nu bruge hos Esmark. Min primære opgave er sommerhus fotografering, men jeg kommer også til at lave masser af fedt video materiale!
Nicolai Clausen
Fotograf
Jeg er født og opvokset i Videbæk. Jeg har taget en HTX i Skjern og er derefter uddannet speditør, og har arbejdet med det i 2,5 år. Jeg har altid brændt for at lave foto/video.
Frederik Kirkeby
Fotograf
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, dog med nogle år væk henover årene, men har været herude igen siden 2014. Jeg bruger det meste af min fritid sammen med min søn og min kæreste, eller med familie eller venner. Udover det dyrker jeg en del sport, og sanser lidt med nogle renoverings projekter. Jeg har tidligere arbejdet som instruktør, sælger og møbel leverandør, dog altid haft en kærlighed for fotografering og grafisk design, hvilket jeg gør med mit arbejde hos Esmark siden Juni 2023.
Mark
Hyggespecialist og humørspreder
Jeg har været en del af Esmark siden juli 2022, og har lige siden elsket at være en del af et skønt team med en masse søde esmakkere – de tager sig altid godt af mig. Jeg er dejlig blød og har altid en smil på læben – også er jeg virkelig god til at give krammer. Jeg kan godt lide at skabe alle feriens hyggelige stunder, og er derfor Esmarks hyggespecialist og humørspreder. Du kan finde mig på alle Esmarks kontorer, og hvis du gerne vil have mig med hjem, så kan du også det. Jeg elsker alle former for ferieaktiviteter, så du kan både tage mig med på stranden, legepladsen, cykelture og meget mere. Jeg er ikke så god til vand, men jeg kan godt lide at solbade på stranden, mens du bader i Vesterhavet.
John Brügmann
Administrerende direktør
Jeg startede den 1.9.2020 hos Esmark, men jeg har kendt og fulgt virksomheden i mere end 10 år, og har bl.a. fra 2017-2020 været bestyrelsesformand for selskabet. Jeg har i næsten 30 år arbejdet indenfor turisme i både ind- og udland, og jeg ser en stor glæde i at levere et kvalitetsprodukt til gavn for både gæster og husejere, samt lokalområderne. Privat bor jeg i Risskov nord for Aarhus sammen med min kone og vores to børn. Jeg holder meget af naturen, og synes, at et feriehus er den perfekte måde at opleve den på. I min fritid sætter jeg stor pris på en runde golf.
Lars Hornshøj Vestergaard
Økonomi- og HR-direktør
Jeg blev Esmakker i juli 2018, og er bosiddende i Holstebro, sammen med min kone og vores 3 drenge. Vi er selv sommerhus ejere, og nyder at bruge tid ved Vestkysten. I min fritid har jeg et hjerte for frivilligt arbejde, hvor jeg arbejder med forskellige arrangementer. Derudover følger vi med i børnenes fritidsinteresser som spænder vidt fra fodbold, håndbold og outdoor aktiviteter. Jeg nyder turen ned langs kysten, og til Hvide Sande, hvor naturen hver dag har sit helt eget udtryk.
Thomas Christiansen
Salgs- og marketingdirektør
I november 2019 blev jeg en del af Esmark fællesskabet. Jeg er opvokset på Vestkysten, og har altid elsket naturen, stranden og havet. Jeg er gift med Marianne, og vi har sammen pigerne Emma og Laura. I fritiden kan jeg også godt li’ en tur på ’skov-cyklen’ (Mountainbike – men der er ikke så mange mountains i Danmark😊) – og ellers nyder jeg noget godt sport på tv eller ’live’. Gennem de seneste 10 år har jeg arbejdet med gæsteoplevelser, salg samt marketing indenfor turisme og service i forskellige firmaer både indenfor og udenfor feriehusbranchen. Jeg brænder for hele tiden at have fingeren på pulsen i forhold til hvad markedet, gæsten og husejeren forventer, så vi alle i Esmark kan skabe inspiration til alle, som overvejer at komme ud og opleve hvad et Esmark feriehus på den jyske vestkyst byder på af natur og oplevelser. Ferien er simpelthen noget af det vigtigste og dyrebareste vi mennesker har, og derfor er vi forpligtet til at give alle en så dejlig ferie og oplevelser som overhovedet muligt. Samtidig skal vi via tæt og positivt samarbejde med ejeren af feriehuset hele tiden optimere det enkelte feriehus til alles bedste. Det er da en fed og spændende udfordring at stå op til hver morgen.
Janni Thygesen
Feriehusudlejer
I 2007 overtog min mand og jeg Esmark. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande og oprindelig udlært på kontoret ved Hvide Sande Fiskeauktion, hvor jeg arbejdede i 23 år. Jeg bor i Hvide Sande sammen med min mand og 2 børn, og derudover har vi 2 børn, der er fløjet fra reden. Jeg holder meget af naturen, - ikke mindst stranden og Vesterhavet. Fritiden bliver brugt med familie og venner og motion, når tiden er til det.
Anders Thygesen
Feriehusudlejer
I 2007 fik min kone og jeg fornøjelsen af, at blive Esmark's 3. værtsfamilie siden opstarten i 1965. Udover et par år med titlen af auktionsmester i Hvide Sande, har jeg altid beskæftiget mig med folks ferier. Først som medindehaver af et skirejsebureau og senere som medindehaver af et konkurrerende sommerhusudlejningsbureau. Jeg er gift med Janni, og bortset fra et økonomistudie, så har jeg altid boet i Hvide Sande, hvorfra vi har opfostret vores fire børn. Fritiden bruges gerne ude i naturen, og udover gå- og løbeture så tilbringer jeg gerne tiden med en fiskestang i hånden.
Thomas Sørensen
Feriehusudlejer
I 2000 startede jeg hos Elite Sommerhusudlejning, som mine forældre ejede og jeg senere overtog. I 2015 fusionerede vi med Esmark, hvilket jeg glæder mig meget over at være blevet en del af. Privat bor jeg på en nedlagt landbrugsejendom i Ringkøbing, med mine børn. Jeg værdsætter mest tiden jeg bruger sammen med mine børn og med min kæreste, som også har to børn. De holder os alle godt beskæftiget, men ellers spiller jeg også gerne lidt fodbold, når tiden er til det.
Majbrit Enevoldsen
Debitorbogholder
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande og Søndervig og bor nu i Hvide Sande sammen med min mand, sammen har vi to voksne børn, som begge bor i nærområdet. Fritiden bruger jeg gerne med en ridetur på min islandske hest ud i vores skønne natur. Og nyder at hygge med god mad sammen med familien og gode venner, eller en god krimi. Jeg har været en del af Esmark-teamet siden 1992 og det har været en spændende rejse til hvor Esmark er i dag.
Gitte Fuglsang
Lønansvarlig
Jeg er født og opvokset lidt udenfor Viborg, men flyttede i 1994 til Nørre Nebel, hvor jeg i dag bor med min familie. Når jeg holder fri, elsker jeg at være fysisk aktiv, læse, strikke og være sammen med venner og familie. Jeg er uddannet indenfor regnskab, og har været ansat ved Esmark siden 01.09.2018.
Simon Arnbjerg
Controller
Jeg er født og opvokset i Tarm men bor i Esbjerg. Jeg er uddannet Cand. Merc´er indenfor styring og ledelse, og ser frem til at kunne benytte mine erhvervet evner i samarbejde med Esmark. Gennem hele mit liv, har vestkysten spillet en stor rolle for mig, og jeg har brugt mange timer i dens skønne natur.
Stine Fjord Olesen
Controller
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, hvor jeg har boet de første mange år af mit liv. Nu bor jeg i Herning med min kæreste, og jeg tager gerne turen til vestkysten, for fortsat at være en del af Team Esmark. Jeg er i gang med at læse en HD. 1. del ved siden af arbejdet, så meget af min fritid går med lektielæsning og opgaveskrivning. Når jeg indimellem bøgerne har lidt fritid, elsker jeg at bruge min tid med min familie og mine venner, få løbet nogle ture og bare slappe af med en god serie i TV'et. Jeg afsluttede mit økonomi-elevforløb hos Esmark i sommeren 2022, og nu arbejder jeg som økonomaassistent.
Anne Sig Bernhard
Økonomielev
Jeg er født og opvokset i Torsted sammen med min mor, far og søster, hvor jeg holder meget af at bo i de naturrige omgivelser. Fritiden bruges på at træne gymnastik, samt passe mine 5 heste. Derudover holder jeg meget af at være aktiv i form af en løbetur eller ridetur. Jeg færdiggjorde min studentereksamen på HHX Ringkøbing og har været ansat ved Esmark siden 01.09.2022
Stephanie Dittrich
HR Business Partner
Jeg hedder Stephanie og har boet i Danmark siden 2007. Min mand og jeg flyttede fra Berlin til Østjylland, efter jeg afsluttede min kontoruddannelse. Siden marts 2019 har vi boet i Hvide Sande. Jeg har arbejdet mere end 10 år inden for kundeservice, og min passion er at give gæsterne den bedste service. I min fritid er jeg meget ude i naturen, og ellers kan jeg godt lide at være kreativ.
Regina Sørensen
Forretningsudvikling
Jeg er udlært i branchen og blev oprindeligt ansat hos Esmark som barselsvikar i 1996. Jeg har været her lige siden! Arbejdsopgaverne, her hos Esmark er meget varierende, og som daglig leder af kontoret har jeg mange forskellige opgaver, jeg står bl.a. primært for kontakten med vores husejere, både nye og eksisterende. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, hvor jeg i dag bor sammen med min mand og vores 3 piger. Vi bor lige ved fjorden og i fritiden benytter vi meget de anlagte stier i området til gåture med vores hund Molly, ligesom vi, i sommerhalvåret, hygger os ved kabelbanen i Hvide Sande. Udover det dyrker jeg gerne lidt motion og agerer chauffør og tilskuer til sportsarrangementer, hvor mine børn deltager.