For enden af en sidevej i Blåvands naturskønne ferieområde ligger dette klassiske stråtagshus med plads til 6 personer. Både udvendigt og indvendigt emmer træsommerhuset af charme, og indretningen byder blandt andet på brændeovn, sauna og spabad. Der er kun 10 minutters gang til Blåvands centrum, perfekt til at tage turen til fods med hunden, der nemlig også er hjerteligt velkommen her.
Klassisk sommerhuscharme med brændeovn, badeværelse med sauna og spabad
Det stråtækte feriehus er et godt valg til en afslappende ferie ved vandet, hvor I kan tanke nye kræfter i den friske havluft. Den lyse og venlige indretning emmer af klassisk sommerhuscharme med træbeklædte overflader og synlige bjælker, og efter en god gåtur måske i blæsevejr vil I kunne lune jer ved den knitrende brændeovn, som er placeret i opholdsrummet.
Sommerhuset er praktisk indrettet med både badeværelse og gæstetoilet. På gæstetoilettet er der blevet integreret vaskemaskine og tørretumbler, og badeværelset gemmer på to af husets wellness-highlights – spabadet og saunaen. Her kan I forkæle jer selv lidt ekstra på ferien!
Rolig beliggenhed med terrasse og et gyngestativ til de mindste
Stråtagshuset på Karl Postsvej 15B har en skøn, rolig beliggenhed for enden af en sidevej. Høje grantræer skærmer for de nærmeste naboer, så I helt ugenert kan nyde omgivelserne på terrassen, der går næsten hele vejen rundt om ferieboligen.
På terrassen står havemøbler og en gasgrill, hvor I kan nyde solen og om aftenen en lækker grillmenu. Desuden er der et gyngestativ til de mindste i ferieflokken, og imens I nyder ferielivets glæder, kan I lade jeres elbil op via jeres helt eget ladestik ved huset.
Tæt på Blåvands centrum, diverse aktiviteter og det brusende Vesterhav
På trods af sommerhusets rolige beliggenhed er der ikke langt til diverse aktiviteter. Blåvands centrum ligger kun 10 minutters gang fra ferieadressen og byder på alt fra shopping og restaurantbesøg til zoologisk have, og et stykke længere væk ligger det velbesøgte bunkermuseum Tirpitz.
Kun 1000 meter adskiller jer fra Vesterhavet, og netop Blåvand er udstyret med en af de smukkeste, reneste badestrande på hele Vestkysten. Her har I al plads i verden til at nyde naturen og gå lange ture langs vandet i den salte havluft.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60255
Es handelt sich trotz 3* um ein sehr schönes und gepflegtes Haus. Ich kenne 4* Häuser,die sind nicht halb so schön.
Et hyggeligt feriehus med god opdeling af tv-stue og brændeovn stue. Dejligt med 2 badeværelser og gode komfortable senge i alle værelser.
Entreen er et plus til overtøj og sko.
Wir würden das Haus immer wieder nehmen. Super Lage mit Hund, da dieser relativ viel frei laufen konnte auf dem Grundstück. Trotz Randlage ist man sehr schnell im Ort. Die Küche ist sensationell ausgestattet. In manch einem 5 Sterne Haus war die Küche bei weitem nicht so gut.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
5.338
5.338
5.338