Sommerhuset på Dortheasvej 87 ligger på en skøn naturgrund kun 200 meter fra stranden. Der er plads til 6 personer i det hyggelige sommerhus, som er renoveret i 2019. Feriehuset er ideelt til børnefamilier – her er nemlig både sandkasse, gynge og trampolin.
Hyggeligt opholdsrum med brændeovn
Det store og lyst indrettede opholdsrum er sommerhusets hjerte. Her er køkken og stue i åben forbindelse, så de yngste i familien kan lege og spille under opsyn i stuen, imens de voksne tilbereder et lækkert aftensmåltid i køkkenet.
Til aften kan I alle hygge jer i stuen til lyden af den knitrende brændeovn, som spreder varme og ekstra feriestemning. Der er chromecast i sommerhuset, så I kan streame jeres yndlingsfilm fra egne medbragte telefoner eller iPads.
Med 3 soveværelser rummer det strandnære sommerhus plads til 6 feriegæster og skaber de perfekte rammer til den kommende familieferie. Sommerhuset har desuden et fint badeværelse, som er udstyret med gulvvarme.
Flere terrasser på skøn naturgrund
Med direkte udgang fra det hyggelige opholdsrum kommer I til den sydvendte træterrasse, som både er afskærmet og delvist overdækket. Terrassen fortsætter til vestsiden af sommerhuset, hvor I kan nyde den sidste aftensol. På den mindre terrasse mod nordvest kan I også finde en plads i skyggen på en varm sommerdag.
Den kilometerlange sandstrand i Bjerregård ligger kun 200 meter fra feriehuset, og her kan I bade eller gå en lang tur med fødderne i vandkanten. Det er oplagt at tage ture til stranden med børnene, som kan bygge store sandslotte og samle muslinger dagen lang.
På naturgrunden er der også tænkt på børnene, som kan lege ved trampolinen, ved gyngen eller i sandkassen, imens de voksne nyder en kop kaffe.
Vidunderlig ferie i populære Bjerregård
Bjerregård er et særdeles populært ferieområde, hvor den kilometerlange sandstrand er i kort afstand fra sommerhuset. Her er en fantastisk natur, der er præget af hede- og klitlandskaber, som er forbundet af et godt stisystem, der indbyder til gode gå- eller cykelture. Området har desuden en lokal købmand, hvor I blandt andet kan købe friskbagte rundstykker til morgenbordet.
Har I lyst til at afprøve forskellige vandsportsaktiviteter eller tage på fisketur? Så er Ringkøbing Fjord og havnebyen Hvide Sande oplagte udflugtsmål. I Hvide Sande kan I også besøge de forskellige lokale butikker eller de hyggelige caféer og restauranter.
Det siger vores gæster om sommerhuset BB1129
Wir haben dieses Haus als zwei Erwachsene ohne Kinder gebucht.
Positiv ist uns aber gleich aufgefallen, dass das Ferienhaus sehr Kinderfreundlich ausgestattet ist mit einem Sandkasten, Schaukel und einem Trampolin.
Spielzeug und Gesellschaftsspiele sind auch vorhanden.
Es gibt drei voll ausgestattete Terrassen jeweils zu teilen auch mit einem Windschutz, so das man auch an windigeren Tagen angenehm draußen sitzen kann.
Das Badezimmer ist etwas klein aber erfüllt seinen Zweck.
Insgesamt ein ehr kleineres aber recht gemütliches Ferienhaus.
Kleines aber feines Ferienhaus. Es ist alles da was man benötigt und das Trampolin ist ein absolutes Highlight für Klein und Groß.
Ein schönes Häuschen, welches mit Liebe eingerichtet wurde. Das Haus hat eine tolle Ausstattung für Kinder. Einige Spiele und Spielzeugkisten.
Schöne Sitzmöbel für den Außenbereich.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
3.748
3.748