Dette hyggelige stråtagshus ligger på en stor og ugeneret naturgrund i det rolige ferieområde Vester Husby og er helt ideelt til en familieferie. Huset er lyst og venligt indrettet og rummer plads til 6 personer. Der er et skønt udeareal med stor græsplæne, 2 store fodboldmål, bålsted samt en praktisk lukket terrasse til hund og småbørn. Til hundene er der tilmed blevet bygget to udendørs hundegårde, som de kan boltre sig i.
Lys og venlig indretning med brændeovn
I vil straks falde til i det stråtækte feriehus på Bækbyvej 107. Den lyse og venlige indretning med moderne møbler og afdæmpede farver skaber en imødekommende stemning i hele huset og byder jer varmt velkommen, så snart I træder indenfor.
Husets hjerte er det store opholdsrum, hvor stue og køkken ligger i åben forbindelse med hinanden. Her kan hele familien samles til hyggelige feriestunder med kortspil, god mad og afslapning på sofaen. I de kølige måneder sørger brændeovnen for varme og god stemning.
De 6 sovepladser er fordelt på 3 gode soverum, der er fin skabsplads i huset, og de praktiske faciliteter er i top – med både vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine er de huslige pligter hurtigt overstået.
Ugeneret beliggenhed på stor naturgrund
Fra stuen er der udgang til terrassen og det store græsareal, der går omkring huset. Her kan I helt ugeneret nyde de dejlige feriedage og den grønne natur. På græsplænen kan børnene og hundene få lov til at boltre sig, mens I får et glas rosé ved havebordet eller tilbereder aftenens middag på grillen.
Vester Husby er et roligt ferieområde og egner sig rigtig godt til en familieferie. En rask gåtur gennem klitlandskabet (eller få minutters kørsel) bringer jer ned til Vesterhavet og den brede sandstrand, som er et paradis for både store, små og firbenede feriegæster, og den nærmeste indkøbsmulighed ligger heller ikke langt væk.
Den smukke Husby Plantage er et sikkert hit blandt naturelskerne.
Det siger vores gæster om sommerhuset L6648
Gut ausgestattetes Haus. Ältere Küche und Badezimmer. Geschlossene Terrasse, sehr gut für Hundebesitzer geeignet. Riesiges Grundstück.
Ein schönes gut eingerichtetes Ferienhaus, mit toller Raumaufteilung.
Großer Garten zum Spielen für die Kinder.
Das Haus 107 ist einfach super zum Entspannen und Spaß zu haben!!!
Gemütlich und schön eingerichtet, schönes Geschirr alles vorhanden was man braucht. Die Betten und die Bettdecken super warm einfach zum rein kuscheln .Werden es nächstes Jahr wieder buchen
Henter data...
Værd at vide om Vedersø Klit
På en ferie i sommerhus i Vedersø Klit er du garanteret rolige omgivelser tæt på Vesterhavet. Her er langt de fleste feriehuse beliggende på store naturgrunde, ligesom størstedelen er med stråtag. Vedersø Klit ligger 20 minutters kørsel fra den hyggelige og charmerende fiskeriby Thorsminde og i tilsvarende køreafstand til den livlige ferieby Søndervig, hvor du blandt meget andet finder en af Danmarks bedste badestrande.
Beliggenhed og landskab: Vedersø Klit ligger i naturskønne omgivelser og tæt på flere vestjyske naturperler. Du har mindre end tyve minutters kørsel til Naturpark Nissum Fjord og til Vest Stadil Fjord, som er en af de mest fascinerende fuglerastepladser i Danmark. Vedersø Klit ligger samtidig umiddelbart syd for Husby Klitplantage, som altid indbyder til en vandre- eller cykeltur.
Indkøb og shopping: Der er en købmandsbutik i Vedersø Klit, som har et stort udvalg af dagligvarer. De nærmeste større handelsbyer er Ringkøbing og Holstebro, som begge ligger cirka en halv times kørsel fra Vedersø Klit.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Husby Klitplantage
- Vest Stadil Fjord (ca. 10 kilometer)
- Naturpark Nissum Fjord (ca. 10 kilometer)
- Kaj Munks Præstegård
- Lyngvig Fyr (ca. 25 kilometer)
- Strandingsmuseum St. George (ca. 15 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Husby Hundeskov ligger nogle få kilometer fra Vedersø Klit. Alternativt kan du tage hunden med til Ulfborg Hundeskov, som ligger cirka et kvarters kørsel fra Vedersø Klit. Her består Hundeskoven af både skov og et større åbent græsareal med masser af plads til både dig og din hund.
2.468
2.468
2.468