Ønsker I en ferielejlighed til 4 personer lige ved den danske Vesterhavskyst? Så er ferielejligheden på Badevej 18H oplagt. Ferielejligheden ligger central placeret i Søndervig, og I må samtidig tage jeres hund med – Hvis I har sådan en. Fra ferielejligheden kan I lade bilen stå, da I kan komme til alt til fods.
Smuk og moderne indretning
Når I træder ind i denne flotte ferielejlighed, der er opført i 2024, begynder jeres feriefølelse at blomstre. Ferielejligheden rummer en smagfuld indretning i to etager og har alt, hvad I har brug for til en afslappende ferie.
I stuen kan I rigtig slappe af og nyde en god sang på radioen i TV’et. Stuen ligger lige ved køkkenet, så der er rig mulighed for en masse nærvær, når måltiderne skal tilberedes. Opvaskemaskinen klarer opvasken for jer, så I i stedet kan nye de dejlige feriestunder. Både opholdsstuen, badeværelset ovenpå samt gæstetoilettet er udstyret med gulvvarme, som kører via en energibesparende luft-vand-varmepumpe. Især de kolde måneder behøver I derfor ikke bekymre jer om kolde fødder.
På øverste etage er der to soveværelser. Det ene værelse har en dobbeltseng, og det andet soveværelse har to enkeltsenge. På badeværelset finder I en vaskemaskine og tørretumbler. Efter en lang gåtur på stranden, kan I nyde en velfortjent pause i boblebadet og saunaen, så I kan slappe helt af.
To overdækkede terrasser
Uanset hvilken etage I befinder jer på, er der en overdækket og afskærmet terrasse. Afhængigt af tidspunktet på dagen kan I se solopgangen eller solnedgangen fra jeres terrasser. På begge terrasser er der havemøbler, og på den nederste terrasse finder I også en elektrisk grill. Hvad er bedre end at grille et godt måltid på en varm sommeraften, nyde en kold drink og høre bølgernes brusen i baggrunden?
Strand og shopping
Blot 200 meter fra ferielejligheden ligger stranden. Derudover ligger indkøbsmulighederne kun cirka 250 meter væk. I kan derfor med fordel lade bilen stå ved ferielejligheden. Uanset om du søger forskellige restauranter, butikker eller et supermarked, så er alt kun et par minutters gang væk. Hvis du vil udforske området, er der masser af interessante ting at opleve. Centralt i Søndervig er det blandt andet muligt at se Sandskulpturfestivalen og Lalandia.
Det siger vores gæster om sommerhuset i6026
Nu har vi været i lidt forskellige huse i Søndervig
Dette her er helt sikket det bedste vi har været i
Sehr durchdacht eingerichtetes und vollständig ausgestattetes Haus in bester Lage.
Henter data...
Værd at vide om Søndervig
Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.
Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.
Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Søndervig Strand
- Sandskulpturfestivalen
- Houvig Fæstningen
- Røjklit Havn
- Vest Stadil Fjord
- Naturkraft Ringkøbing
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Hvide Sande Bryghus (ca. 15 kilometer)
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.