Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Er I på udkig efter et centralt beliggende sommerhus, hvor der hverken er langt til Vesterhavet eller indkøb, så er Klitvej 7 i Hvide Sande lige noget for jer. Feriehuset er bygget i 2021 og ligger bare 250 meter fra Vesterhavet i den hyggelig fiskerby Hvide Sande. Med denne feriebolig kan I derfor kombinere byferie med en fantastisk beliggenhed i det smukke klitlandskab. Og hunden er også velkommen her.

Ved huset er der mulighed for at oplade el-bilen, såfremt eget kabel medbringes.

Moderne køkkenalrum med panoramaudsigt og brændeovn

Feriehusets køkkenalrum er godt og praktisk indrettet i moderne stil. Her er det nemt at dække et hyggeligt bord, og lige så nemt går det, når opvaskemaskinen skal fyldes. Køkkenet er desuden udstyret med mikroovn og et moderne induktionskomfur, så madlavningen spiller heller ikke den store rolle. Mens I nyder middagen eller hygger jer ved spisebordet, kan I nyde en fantastisk udsigt fra de store panoramavinduer.

I forlængelse af køkkenalrummet ligger sommerhusets dejlige opholdsstue med gulvvarme. For hyggens skyld kan I tænde op for brændeovnen, der er placeret centralt i det store rum, så den kan nydes fra både spisebordet og fra opholdsstuen, hvorfra I samtidig også kan nyde den betagende udsigt til klitterne.

3 dejlige soveværelser – bad med gulvvarme og sauna

Sommerhuset rummer 3 soveværelser – alle med gulvvarme og dobbeltsenge. I forlængelse af det ene soveværelse ligger sommerhusets ene badeværelse, og det andet badeværelse med sauna er placeret centralt i feriehuset med let tilgang for alle. Fra alle soverum er der direkte udgang til det fri.

Udespa og overdækket terrasse på naturgrund

Sommerhuset har en delvist overdækket terrasse, hvor I ugeneret kan slappe af fra morgen til aften. Det er også her, I finder det lækre udendørs spa, der kan give anledning til mange hyggestunder – det være sig på de lange lyse sommeraftner eller på en smuk stjerneklar vinteraften, hvor I kan sætte et punktum for en begivenhedsrig dag i byen ved det enestående Vesterhav. Sand og salt fra havet kan I skylle af under udebruseren, som I kan benytte fra april til november.

Bo 250 meter fra stranden i Hvide Sande – byen i klitterne

Havnebyen Hvide Sande er et populært ferieområde for familier, lystfiskere og vandsportsudøvere. Byen byder på forskellige aktiviteter, forskellige butikker og caféer og restauranter for enhver smag. I kombination med det skønne byliv er den hyggelige fiskerby også omgivet af det smukke klitlandskab, og med en beliggenhed mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord er der ikke lang til vand og strand.

Det siger vores gæster om sommerhuset F4246

DE
D.
sagde , Deutschland

Ein sehr schönes Haus, mit absolut toller Lage, man fühlt sich wie direkt in den Dünen.
Traumhaft schön. Die Ausstattung des Hauses ist sehr schön und hochwertig!

DE
D.
sagde , Deutschland

Modernes Ferienhaus in toller Lage und ideal für Familien

DE
D.
sagde , Deutschland

Lage und Ausstattung überzeugen zu 100%. Strand und Meer in nur 300m Entfernung. Zu Fuss zum Bäcker bzw. in die Stadt nur ca. 800m.

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Hvide Sande

Når du holder ferie i et Sommerhus i Hvide Sande, bor du i en aktiv og levende handelsby med den skønne vestjyske natur helt tæt på. Byen byder blandt andet på en af Danmarks bedste strande, Hvide Sande Sydstrand.  Der er flere særdeles gode spisesteder i byen, som især er kendt for deres fiskeretter. Her kan du være helt sikker på, at fisken er frisk, for den er typisk fanget af lokale fiskere i Nordsøen og handlet på den lokale  Fiskeauktion, ofte samme dag som den serveres.

Beliggenhed og landskab: Hvide Sandes er en hyggelig fiskeriby, som ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Byen er særligt kendt for sine forskelligartede havnemiljøer, fordi der både drives fiskeri på havsiden og på fjordsiden.

Indkøb og shopping: Hvide Sande byder på masser af butikker, som i sommerhalvåret holder åbent alle ugens dage. Her finder du alt fra store supermarkeder med et væld af dagligvarer til små charmerende  specialbutikker samt fiskebutikker med et stort udvalg af alt godt fra havet. Du kan også overveje at tage en tur til den hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger cirka 20 minutters kørsel fra Hvide Sande.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, sildefiskeri, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab (ca. 25 kilometer), øst for Ringkøbing (ca. 25 kilometer) og i Husby (ca. 30 kilometer).

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...