I første klitrække 50 meter fra det brusende Vesterhav ligger dette fine sommerhus på Rauhesvej 63. Et stort og velindrettet feriehus med et skønt alrum til familielivet. Her er spa, sauna og en fantastisk beliggenhed lige ved klitterne. Hjertelig velkommen.
Komfort og afslapning med standvandsspa og sauna på Rauhesvej 63
Et lyst og rummeligt feriehus på 102 m2, hvor der er plads til 9 feriegæster. Her er et åbent alrum, som indbyder til hygge og kvalitetstid med familien. Her er loft til kip, en gedigen indretning og de mange vinduer inviterer dagslyset indenfor. Her kan I samles til hyggelige brætspilsaftner og filmaftner med den knitrende brændeovn i baggrunden. Til opvarmning er her også en energibesparende varmepumpe.
På det ene af de 2 badeværelser er der både spabad og sauna, hvor I kan slappe af i det varme, boblende vand. Det er også her, at I finder både vaskemaskine og tørretumbler, så I let kan vaske strandhåndklæderne under ferien. De 9 sovepladser er fordelt på 5 værelser, alle med behagelige senge og gulvtæpper.
Skøn natur i Bjerregård
Rauhesvej 63 er beliggende på en smuk klitgrund få meter fra havet, der indbyder til lange gåture, en dukkert eller blot kan høres som baggrundsmusik på terrassen. Rundt om huset er der nemlig to fine træterrasse, begge afskærmet og klar med havemøbler. Her kan I nyde solskinstimerne og runde dagen af med et lækkert måltid fra grillen. Nyd maden sammen med et køligt glas rosé, spil kort og planlæg morgendagens program. Imens kan børnene lege på grunden, hvor I både finder sandkasse og gynger.
Beliggenhed mellem hav og fjord – tæt på Hvide Sande
Tæt på sommerhuset finder I både den lokale købmand, vandet og fine cykelstier, der snor sig gennem landskabet. Tag derfor gerne cyklerne med – der er anlagt cykelsti fra Nymindegab i syd til Søndervig i nord og igennem den hyggelige fiskerby, Hvide Sande.
I Hvide Sande har I mulighed for at prøve kræfter med diverse vandsportsaktiviteter og her er selvfølgelig også mulighed for shopping i de lokale butikker. Den hyggelige havneby byder desuden på et bredt udvalg af lækre restauranter med udsigt over slusen.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
4.578
4.578
4.578