6-personers feriehus på indhegnet grund i Blåvand

4
icon
icon
icon
icon

Sønder-Vasevej 76A, Blåvand

- Sommerhusnr.: 60555
6 pers.
Antal personer
500 m.
Nærmeste strand
500 m.
Nærmeste indkøb
Hund ikke tilladt
2 pers.
Tømmespa
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Ladning
Opladning af elbil (medbring selv kabel/adapter)
Grøn strøm

På Sønder-Vasevej 76A finder I dette skønne træsommerhus med en god beliggenhed nær centrum af Blåvand. På sommerhusets 134 m² er der plads til 6 feriegæster, som kan tilbringe mange hyggelige timer sammen. Med kun 500 meter til både Vesterhavet og nærmeste indkøbsmulighed, har I her et ideelt beliggende sommerhus til jeres næste ferie.  

Tid til afslapning og nærvær

Det fine feriehus på Sønder-Vasevej 76A har plads til 6 feriegæster med 3 soveværelser, 2 badeværelser og et stort alrum. Der er 2 enkeltsenge i hvert soveværelse, så I kan trække jer tilbage og lade batterierne op til dagens aktiviteter med en god nats søvn.

Takket være de 2 badeværelser i sommerhuset er der ingen lange ventetider til at børste tænder om morgenen. Et af badeværelserne byder på et spabad, hvor I kan slappe af efter en lang gåtur ved stranden. Som et ekstra plus er der gulvvarme på begge badeværelser, og der er både vaskemaskine og tørretumbler i feriehuset.

I sommerhusets rummelige alrum kan hele familien samles, og grundet den åbne planløsning kan I fortsætte samtalen og hyggen, selvom nogle står for madlavningen og andre slapper af i stuen. Køkkenet er veludstyret, og opvaskemaskinen klarer opvasken for jer efter maden.

I stuen kan I tilbringe mange hyggelige timer, mens brændeovnen knitrer, spreder varme og sætter prikken over i’et til feriestemningen. Her er også en energibesparende varmepumpe, som I kan benytte jer af til et behageligt indeklima.

Indhegnet naturgrund med ladestik til elbil

Ikke kun indendørs byder sommerhuset på de perfekte rammer til jeres ferie. Fra alrummet og ét af soveværelserne har I adgang til udearealet, hvor den 1500 m² store og indhegnede naturgrund er omgivet af træer og buske. Til familiens yngste er der både gyngestativ og sandkasse.

På den delvist afskærmede terrasse kan I nyde eftermiddagskaffen og sommersolen i de komfortable havemøbler og liggestole. Til aften kan I tænde op i grillen og stege saftige bøffer til aftensmaden, som naturligvis også skal nydes på terrassen, mens solnedgangen forvandler himlen til et hav af farver.

Ved sommerhuset er der ladestik til elbil, som kan parkeres i carporten.

Shopping, restauranter og ishuse i Blåvand

Sommerhuset ligger i feriebyen Blåvand og kun få hundrede meter fra centrum. Her finder I et udvalg af butikker, restauranter og caféer, og I har selvfølgelig også mulighed for at nyde en softice eller to i løbet af ferien.

Fra sommerhuset er der blot 500 meter til stranden og det brusende Vesterhav, der indbyder til lange gåture i vandkanten. Af udflugtsmuligheder kan det anbefales at besøge Tirpitz eller Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:134 / 1.581
Byggeår:2008

Køkken:

Køleskab, fryser (25 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler), radio.

Bad:

Tømmespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

6 Enkeltsenge

Øvrige:

Fiberbredbånd, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barneseng, Barnestol, klinker Trægulv med gulvarme i stue, Trægulv i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, carport, Indhegnet Grund, Ladestik til el-bil.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...