Dette sommerhus på ferieadressen Kallesmærskvej 6A har plads til 6 personer og befinder sig lige midt i Blåvand centrum. Sommerhuset har luft-til-vand varmepumpe og ventilationsanlæg, som både sikrer varme og en behagelig temperatur i alle sommerhusets rum. Samtidig er sommerhuset yderst smagfuldt indrettet og bygget som et helårshus efter de nye BR18-regler. Desuden er en kæmpe bonus ved sommerhuset det lækre udespa og udebruseren.
Lyse omgivelser og brændeovn
Så snart I træder indenfor døren, bliver I budt velkommen af de lyse og lækre omgivelser. Stue og køkken er i åben forbindelse, og skaber på den måde et stort rum. For enden af stuen er et stort vinduesparti, som sørger for et godt lysindfald, og der er desuden højt til loftet med loft-til-kip. Samtidig skaber brændeovnen en hyggelig feriestemning. Her er virkelig et sommerhus, hvor der er kræset for detaljerne og en god indretningsstil.
Sommerhuset har hele to badeværelser, hvor begge er med gulvvarme, og i det ene finder I vaskemaskine og tørretumbler. Så der kommer i hvert fald ikke til at være kø til toilettet. Desuden er der gulvvarme i stuen. De 6 sovepladser fordeler sig på 3 værelser, hvor alle er med dobbeltsenge, så I kan få en god søvn på jeres ferie.
Sommerhus med udespa og udebruser
Fra stuen er der direkte udgang til terrassen, hvoraf en del er overdækket, hvis nu I ønsker at nyde frokosten udenfor i skyggen. Ellers kan I læne jer tilbage i kvalitetsmøblerne og nyde det gode vejr. Udenfor finder I også en udebruser, så I kan skylle sandet af efter en dejlig strandtur. På terrassen står også en stor grill, hvor I kan tilberede et lækkert måltid.
Stor naturgrund og fredfyldt udsigt
Sommerhuset ligger desuden på en stor naturgrund, hvor børnene kan få lov at boltre sig. I haven finder I både sandkasse og gynge, som helt sikkert bliver et hit for de små. Yderligere er sommerhuset højisoleret og udstyret med en energibesparende varmepumpe.
Sommerhuset ligger i et fredet område med en yderst fredfyldt udsigt, hvor området er oplagt til en skøn gåtur. I Blåvand centrum er der gode spise- og shoppingmuligheder, og ikke mindst få minutter til stranden.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60349
Das Haus entspricht genau unseren Vorstellungen.
Das Ferienhaus ist sehr gut eingerichtet und gemütlich.
Top Haus mit wirklich guter Ausstattung für ein Ferienhaus.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
5.008
5.008
5.008