Moderne og familievenligt feriehus med swimmingpool

4.5
icon
icon
icon
icon
icon

Engesøvej 21, Vejers

- Sommerhusnr.: 50186
8 pers.
Antal personer
1000 m.
Nærmeste strand
900 m.
Nærmeste indkøb
Max 2
Hund tilladt
ca. 25
Swimmingpool
5 pers.
Standvandspa
Sauna
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Internet
Gratis internet
Ikke-ryger hus
Ladning
Opladning af elbil (medbring selv kabel/adapter)
Grøn strøm

Ved Vejers Strand på Engesøvej 21 finder I dette superdejlige sommerhus, som er helt perfekt, hvis flere familier skal holde ferie sammen. Her er en dejlig grøn have, et lyst alrum og ikke mindst en 25 m2 swimmingpool til sjov og spas. Her er I lovet mange gode timer uanset vind og vejr.

Lademuligheden for el bilen er en ladestander, medbring eget kabel.

Rummeligt feriehus til hygge og gode stunder i poolrummet

Hjertelig velkommen på Engesøvej 21. Et rummeligt feriehus på hele 193 m2, hvor der er plads til 8 gæster og mulighed for at medbringe 2 hunde. Her er lyst, mange vinduer der inviterer dagslyset indenfor og en hyggelig indretning. Sommerhuset er velegnet til ferie med vennerne eller til den store familie.

Hjerterummet er det store lyse alrum, hvor køkken, stue og spisepladsen smelter sammen. Her er plads til hygge – uanset om der skal ses film via Apple-TV, spilles brætspil eller laves dejlig mad. Her er et velfungerende køkken, hvor der er plads til at holde kokken med selskab. Praktisk er her også en energivenlig varmepumpe og brændeovn – helt perfekt til de køligere aftner.

Poolrummet med swimmingpool, spa og sauna kan vi naturligvis heller ikke komme udenom. Her er masser af plads, og her inviteres I til mange afslappende og legende stunder. Nyd et afbræk fra hverdagen, mærk varmen eller dyk efter ring i bassinet.

Feriehuset er udstyret med 4 fine soveværelser – alle med komfortable senge og indbyggede skabe til opbevaring. Skønt er her 2 badeværelser, begge med gulvvarme og brus. Vaskemaskine og tørretumbler er også til rådighed.

Ejendom på Engesøvej 21 med plads til store og små

Udenfor venter jer en dejlig grøn have omgivet af træer og buske. Her er en afskærmet terrasse, hvor havemøblerne og grillen står klar. Nyd solskinstimerne og slut aftenen af med en lækker middag. Mens der snakkes og hygges, byder den grønne plæne op til leg. Her er god plads til både kongespil og bold, mens gynger og et legehus også er at finde på grunden – et sikkert hit hos de mindste.

Roligt ferieområde, Vejers Strand

Velkommen til Vejers Strand. Dette smukke ferieområde på vestkysten byder på et væld af aktiviteter. Vesterhavet ligger kun 1 kilometer væk, og her kan I solbade, svømme eller gå lange gode ture. Stranden er også bilvenlig, så det er muligt at køre helt ned til vandkanten.

For de mere eventyrlystne er der mange vandsportsaktiviteter som f.eks. surfing, kitesurfing og fiskeri.



Soverum:4
Bolig-/Grundareal:193 / 2.000
Renoveret / Byggeår:2022 / 1993

Køkken:

Køleskab, fryser (60 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler).

Bad:

Standvandsspa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

3 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge

Øvrige:

Gratis trådløs internet, sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barneseng, Barnestol, trælaminat i stue, trælaminat i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, gynge, Ladestik til el-bil, Apple TV.

Henter data...

Værd at vide om Vejers Strand

Vejers Strand er et populært ferieområde i Vestjylland. Booker du et af vores sommerhuse i Vejers Strand har du mulighed for at holde en aktiv ferie og for at slappe af i naturskønne omgivelser. Der er masser af vandre- og cykelstier i området, og du bor i køreafstand til en række meget populære attraktioner. Tag fx en tur til oplevelsesmuseet Tirpitz, hvor du kan blive klogere på vestkystens historie og på Anden Verdenskrig, eller besøg Blåvandshuk Fyr, som byder på en helt fantastisk udsigt, hvis du bestiger de 170 trappetrin til toppen af fyret.

Beliggenhed og landskab: Vejers Strand ligger omkranset af store skov- og hedeområder ved Vesterhavet. Du bor i gåafstand til nogle af de bedste badestrande i Danmark, og du er samtidig tæt på flere naturperler, blandt andet Filsø, som er yngleplads for flere end 70 forskellige fuglearter.

Indkøb og shopping: Der findes to købmandsbutikker i Vejers, alternativt kan du tage til Oksbøl, som ligger cirka 10 kilometer fra Vejers Strand. Her er der flere store dagligvarebutikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

  • Blåvandshuk Fyr (ca. 8 kilometer)
  • Tirpitz (ca. 10 kilometer)
  • Blåvand Zoo (ca. 10 kilometer)
  • Filsø (ca. 10 kilometer)
  • Den tyske flygtningekirkegård (ca. 10 kilometer)
  • Gågaden i Esbjerg (ca. 35 kilometer)
  • Ribe (ca. 65 kilometer)
  • Ho bugt

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Oksbøl i Ål Plantage, som er en 19 hektar stor plantage. Hundeskoven er fuldt indhegnet, og der er gode parkeringsmuligheder.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...