Tag familien med på en hyggelig ferie i dette dejlige, renoverede (i 2022) sommerhus på Niels Røgtersvej 2 i Henneby. Det dejlige sommerhus er beliggende på en stor grund, der er delvis naturgrund og plænegrund. I feriehuset kan op til 6 personer holde en dejlig ferie – og her er der garanti for afslapning i den varme sauna. Kører I på ferie i el-bilen, kan I lade den op ved sommerhuset (220V opladning).
Hyggelig indretning med brændeovn – sauna på badeværelse
Ved jeres ankomst i sommerhuset på Niels Røgtersvej 2 vil I føle jer hjemme med det samme. Sommerhuset er blevet renoveret i 2022, og her vil I opleve en lys og hyggelig indretning. I stuen har I en brændeovn, der virkelig understreger den hyggelige sommerhusstemning og spreder ekstra varme. Ellers sørger en energivenlig varmepumpe for gode temperaturer i feriehuset til lave omkostninger.
Højdepunktet i sommerhuset er utvivlsomt den varme sauna, som I har adgang til fra badeværelset. I saunaen kan I nyde varmen og få slappet fuldstændig af – her kan I også få varmen igen efter en tur ved Vesterhavet. På badeværelset kan I desuden få glæde af gulvvarme.
Ikke nok med, at I har gulvvarme på badeværelset, så er der også gulvvarme i entréen. I entreen finder I også en vaskemaskine og tørretumbler, der hjælper med tøjvasken. Desuden har I en opvaskemaskine i køkkenet, der klarer opvasken.
På sommerhusets 93 kvadratmeter finder I også 3 gode soveværelser. 2 af soveværelserne er indrettet med én dobbeltseng hver, mens det tredje soveværelse har 2 enkeltsenge.
Tid til at dase på terrasserne med udekøkken, grill, udendørs bruser og vildmarksbad
Sommerhuset ligger på en grund, der er mere end 3.500 kvadratmeter stor. Grunden er delvist naturgrund og plænegrund. Her har I masser af plads at boltre jer på, hvilket især børnene vil elske, for der er både sandkasse og gynge i haven. Ydermere findes der en skøn bålplads.
Mens børnene leger, gynger og bygger sandslotte i haven, kan de voksne slappe af på terrasserne. Terrassen foran huset er delvist overdækket, så her kan I både finde jer til rette i sol og skygge. De skønne store terrasser er klar til alle slags udendørs hygge – her kan der både laves mad ved det dejlige udekøkken, slappes af og når det er tid til dagens wellness står vildmarksbadet klar efter et grundigt skyl under udebruseren*, som også er perfekt til at skylle saltvand og sand af efter en tur på stranden.
* Udebruser kan benyttes fra 01. april til 31 oktober
Det siger vores gæster om sommerhuset 41711
Das Ferienhaus hat eine tolle, ungestörte Lage. Es ist sehr gemütlich und modern eingerichtet und sauber. Im Garten fehlt es an nichts. Auflagen für Liegen und Stühle sind im Schuppen vorhanden.
Das Haus und der Garten wurden sehr schön und liebevoll eingerichtet/angelegt.
Nyrenoveret og personligt sommerhus. Perfekt sted til en uges ferie – hyggelig – med skøn natur omkring.
Huset var godt udstyret og der var legeredskaber til børene. Vi kan varmt anbefale dette sommerhus til familier med og uden børn.
Henter data...
Værd at vide om Henne Strand
Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.
Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.
Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Blåbjerg Klitplantage
- Filsø
- Tirpitz (ca. 25 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 25 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg (ca. 45 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand. Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.
8.688
8.298
6.428