Trænger I til at komme væk fra hverdagens stress og jag? Så tag på en hyggelig og afslappende ferie i dette sommerhus på Hjelmevej 17A i Henne Strand. Det dejlige sommerhus står klar til 6 personer, der kan nyde en god ferie med masser af afslapning i spa og sauna. Sommerhuset har en beliggenhed uden lige centralt i Henne Strand.
Lys og indbydende indretning – afslapning i spa og sauna
Sommerhuset, der er renoveret i 2018, har en lys og indbydende indretning, som I straks vil føle jer hjemme i, når I ankommer på ferieadressen. De synlige bjælker og brændeovnen sætter prikken over i’et for sommerhusstemningen og -følelsen.
I køkkenet har I alt, I har brug for, når der skal tilberedes lækre måltider på ferien. Opvasken skal I ikke tænke på, for den klarer opvaskemaskinen selvfølgelig. Mens nogle af jer står i køkkenet og klarer madlavningen, kan resten af feriegæsterne hygge sig i stuen. Køkken og stue er forenet i én opholdsstue, så I vil stadig kunne nyde hinandens selskab.
De 3 gode soveværelser er klar, så I kan få jer en god nats søvn og være klar til næste dags oplevelser. Derudover er der 1 badeværelset og 1 gæstetoilet, der begge har gulvvarme, så der er hverken risiko for kø til toilettet eller kolde tæer fra morgenstunden.
Stor, lukket terrasse med sandkasse til de mindste
Sommerhuset har en dejlig stor terrasse, som I kan nyde ferien og de varme dage fra. Terrassen er lukket, så I kan uden problemer have jeres firbenede ven med herud, uden frygt for, at den tager på udflugt i området på egen hånd.
På terrassen kan både store og små nyde de solskinsfyldte feriedage. De voksne kan sætte sig godt til rette i liggestole og havemøbler, og finde et godt spot i solen. Alt imens kan børnene give den gas med at bygge flotte sandslotte i sandkassen.
Når dagen går på hæld og det sidste krudt efterhånden er brændt af, er det tid til aftensmaden. Og hvorfor ikke indtage den på terrassen? Grillen står klar til jer, så I kan få jer en lækker middag med røde bøffer og god vin.
Central beliggenhed i Henne Strand
Sommerhuset på Hjelmevej 17A har en dejlig central beliggenhed i Henne Strand. På få minutter kan I nå byens hyggelige og livlige centrum. Henne Strand har flere gode indkøbsmuligheder, fine specialbutikker, gode spisesteder – og naturligvis også iscaféer, så I altid kan få stillet is-sulten på ferien.
Foruden at bo tæt på byens centrum, så bor I også tæt på det skønne Vesterhav. Blot 500 meter og få minutter til fods adskiller jer fra de friske blå bølger og de smukke sandstrande, der fortsætter så langt, øjet rækker. Om I vil en tur i vandet eller ej, er Vesterhavet altid et besøg værd.
Det siger vores gæster om sommerhuset 40849
Das Ferienhaus hat alles was man braucht, es fehlt an nichts. Gemütlich und sauber
Ruhiges, gemütliches Ferienhaus mit einer guten Ausstattung inmitten der Dünen mit einer tollen komplett eingezäunten Terrasse perfekt für Kind und Hund. Zentrale Lage zum Strand und zum Ortskern. Wir würden es auf jeden Fall wieder mieten.
Ruhiges, großzügig geschnittenes, gemütliches und sauberes Ferienhaus, inmitten der Dünen, mit riesigem Außenbereich.
Henter data...
Værd at vide om Henne Strand
Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.
Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.
Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Blåbjerg Klitplantage
- Filsø
- Tirpitz (ca. 25 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 25 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg (ca. 45 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand. Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.
4.598
4.598
4.598