Skønt sommerhus med fantastisk udsigt til klitlandskab

4
icon
icon
icon
icon

Svalevej 5, Henne Strand

- Sommerhusnr.: 40617
6 pers.
Antal personer
500 m.
Nærmeste strand
800 m.
Nærmeste indkøb
Max 1
Hund tilladt
3 pers.
Tømmespa
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Ladning
Opladning af elbil (medbring selv kabel/adapter)
Grøn strøm

På Svalevej 5 venter et skønt sommerhus, hvor I kan nyde ferien omgivet af fred, natur og imponerende udsigter. Sommerhuset ligger ugeneret for enden af en blind vej og byder på en unik panoramaudsigt til det smukke klitlandskab – en udsigt, der følger jer både inde og ude. Her er der god plads til at slappe af og nyde de rolige omgivelser, kun 500 meter fra Vesterhavets brede sandstrand. Det er tilladt at tage hunden med, så hele familien kan holde ferie sammen.

Svalevej 5 – Skønt sommerhus med spabad

Sommerhuset rummer op til 6 personer og er indrettet med fokus på både komfort og funktionalitet. De 3 lyse soveværelser er fordelt på 2 værelser med dobbeltsenge og ét med 2 enkeltsenge – her er der god plads til både familier og vennepar. De 2 rummelige badeværelser har gulvvarme, og på det ene badeværelse kan I nyde et afslappende bad i spabadet efter en lang dag i naturen.

I det åbne opholdsrum kan I samles om måltiderne, nyde varmen fra brændeovnen eller slappe af med en film – her er både Chromecast og danske tv-kanaler til rådighed. De store vinduespartier sørger for et smukt lysindfald og en fantastisk udsigt til det omkringliggende klitlandskab. Det giver jer en fornemmelse af at være midt i naturen, selv når I bliver indenfor.

Terrasse med fantastisk udsigt og udebruser

På terrassen bliver udsigten en naturlig del af ferien. Herfra har I fri udsigt til det storslåede klitlandskab, og I kan følge dagens skiften fra solopgang til solnedgang. Et område af terrassen er både overdækket og afskærmet, så I kan sidde i læ og skygge, uanset vind og vejr. Derudover er der havemøbler og grill til hyggelige stunder under åben himmel.

Efter en tur til stranden kan I skylle sandet af under udebruseren, som kan benyttes fra april til november. 

Har I elbil med, kan den oplades direkte ved sommerhuset, så I altid er klar til nye udflugter.

Oplevelser i og omkring Henne Strand

Når I holder ferie i Henne Strand, har I et væld af oplevelser lige uden for døren. Den brede, bilfri sandstrand indbyder til gåture, sandslotte og friske dukkerter – året rundt. I området finder I både ishus, caféer og små specialbutikker med lokale delikatesser.

Naturen omkring jer er ideel til både cykel- og vandreture, og I kan udforske både Blåbjerg Plantage og Filsø, der er et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter med fugletårne og vandreruter. I kan også tage en tur til Henne Kirkeby Kro eller nyde en is ved stranden – valget er jeres, men oplevelserne står i kø. Og med blot 800 meter til nærmeste indkøbsmulighed har I det hele inden for bekvem rækkevidde.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:129 / 2.540
Byggeår:2008

Køkken:

Køleskab, fryser (100 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler.

Bad:

Tømmespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge

Øvrige:

Fiberbredbånd, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barneseng, Barnestol, Trægulv med gulvarme i stue, Trægulv i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, redskabsrum, Ladestik til el-bil, Chromecast, Udebruser.

Henter data...

Værd at vide om Henne Strand

Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.

Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.

Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand.  Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...