Skovvang 29 er et rigtigt hyggeligt og lækkert feriehus til op til 8 personer. Her har I masser af plads til hygge, 4 gode soverum og 2 badeværelser – naturligvis med både sauna og spa. Huset ligger på en dejlig stor grund med masser af plads til leg for både børn og familiens hund, som også er meget velkommen her.
Lækkert feriehus med 2 badeværelser sauna og spa
Denne stråtækte idyl på 141 m2 er perfekt både til den større familie eller til venneparrene. Her er dømt hygge både ude og inde. Saml familien til fælles madlavning i det godt udstyrede køkken og hyg med god mad og lange spilleaftener ved spisebordet. Måske står den også på stille hygge, tilbagelænet i de bekvemme lænestole med en kop kakao og brændeovnsvarme. I forlængelse af den hyggelige stue med brændeovnen og de bekvemme lænestole har I på 1 sal et yderligere opholdsrum med lækkert fjernsynshjørne.
Efter en dejlig feriedag på Skovvang 29 kan I også afslutte med lidt wellness. Tænd op i saunaen eller husets 4 personers spa og nyd ægte afslapning.
Skovvang 29 er indrettet med 2 gode badeværelser, 3 soverum med dobbeltsenge og 1 værelse med 2 enkeltsenge. Dertil er her naturligvis både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.
Stor grund med legeredskaber og stor afskærmet terrasse
Fra husets stue er der udgang til en dejlig stor sydvest-vendt terrasse, hvor I uforstyrret kan sole jer og hygge dagen lang imens børnene leger på gyngerne, i sandkassen eller tumler på den store naturgrund med familiens hund. Imens der tændes op i grillen og skyggerne bliver lange, tager børnene og de barnlige sjæle måske en sidste bolddyst ved fodboldmålet i haven.
Det siger vores gæster om sommerhuset 30513
Schönes ruhig gelegenes Ferienhaus für die ganze Familie.
Mit zwei Badezimmern und dem oberen Stockwerk haben Eltern, Kinder und Enkel ausreichend Platz!
Schönes Reetdachhaus mit schönem Grundstück
Wir haben eine Woche im Oktober in diesem tollen Ferienhaus verbracht und uns gleich sehr wohl gefühlt. Das Haus ist toll ausgestattet, auch grad an die Kleinsten würde gedacht, indem in den Badezimmern sogar Tritthocker zur Verfügung stehen. Wir haben selten so ein umfangreiches dasein an Ausstattung erlebt. Toll ist auch das Badezimmer mit dem großen Wirlpool und der Sauna. Leider konnten wir, aufgrund des Wetters, die Terrasse und die tollen Spielsachen im Garten nicht nutzen, aber auch hier hätte es an nichts gemangelt. Wir kommen gerne wieder!
Henter data...
Værd at vide om Houstrup
Med Blåbjerg Klitplantage som nærmeste nabo ligger vores Sommerhuse i Houstrup i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst, få kilometer fra Vesterhavet. Der er masser af muligheder for at holde en både aktiv og afslappende ferie i Houstrup, og du bor i køreafstand til flere spændende udflugtsmål. Du har fx kun en halv times kørsel til den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som er kendt for sine charmerende havnemiljøer, og tilsvarende til Skjern Å, hvor der er gode muligheder for at få en laks på krogen.
Beliggenhed og landskab: Houstrup ligger tre kilometer fra Vesterhavet og fem-ti kilometer fra Ringkøbing Fjord. Blåbjerg Klitplantage grænser op til Houstrup. Her kan du få en skøn naturoplevelse, og der er masser af vandre- og cykelstier i plantagen.
Indkøb og shopping: Den nærmeste handelsby er Nr. Nebel, som ligger fire kilometer fra Houstrup. Her finder du både et stort supermarked og en lang række specialbutikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Tipperne (ca. 12 kilometer)
- Bork Havn (ca. 15 kilometer)
- Filsø (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 30 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning og lystfiskeri.
Hundeskove i nærheden: Der ligger en hundeskov i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, få kilometer fra Houstrup. Plantagen er indhegnet.
3.428
3.428
3.938