Med den gode rumopdeling er dette skønne sommerhus et godt valg til den næste ferie med kæresten eller den lille familie. Teglstenshuset på Peder Larsensvej i Houstrup er udstyret med egen sauna, varmepumpe og brændeovn, så hyggen er helt i top, og I hurtigt kan få varmen på de kolde dage. På terrassen finder I god plads og læ til alle anledninger, både solbadning og grillaftener.
Rustik indretning og venlig atmosfære
Husets rumopdeling er både praktisk og gennemtænkt. Fra indgangen kommer I til de tre soveværelser med 2 dobbeltsenge og 1enkeltseng. Her finder I også badeværelset, som både rummer bruser, toilet, vaskemaskine og ikke mindst gulvvarme. Gennem badeværelset kommer I også til husets sauna, hvor I rigtig kan slappe af og få varmen efter en lang dag i den flotte natur.
Stuen er fyldt med venlig atmosfære og er kombineret med et lille køkken og en spiseafdeling. Det rustikke køkken er udstyret med alt, hvad ferien behøver: et køleskab med separat fryser, komfur med ovn og emhætte, ligesom I også finder både en mikroovn, kaffemaskine og meget andet. I stuen kan I gøre dagen ekstra hyggelig foran den knitrende brændeovn og se en god film i fjernsynet. I får selvfølgelig også en gratis internetforbindelse, så I kan streame og dele feriebilleder med dem derhjemme.
Skønne naturomgivelser på terrassen og i nærheden
Den smukke og naturrige Blåbjerg Klitplantage ligger næsten helt op til huset, og selve terrassen er omgivet af nåletræer og buske. Her kan I altid finde læ og nyde en lækker morgenmad med friskbrygget kaffe, eller tænde op i grillen på de lune aftener. Der er rigeligt med havemøbler og liggestole, så I kan slappe af i solen, og den overdækkede del af terrassen sørger for, at I kan betragte de flotte omgivelser i al slags vejr.
Rundt omkring i nærheden finder I masser af muligheder for at variere ferien – lige fra shoppeture i Varde og Esbjerg til historiske oplevelser i Bork Vikingehavn eller Fiskeriets Hus i Hvie Sande. Her er noget for enhver smag.
Det siger vores gæster om sommerhuset 30291
Gemühtliches, geschmackvolles Freienhaus in gutem Zustand für einen erholsamen Urlaub
Wunderschönes renoviertes Ferienhaus! Für uns perfekt, sauber und richtig gut ausgestattet. Wir kommen auf jeden Fall wieder!
Für uns war alles perfekt, so wie es war
Das Haus ist sehr gut ausgestattet!!!!!
Henter data...
Værd at vide om Houstrup
Med Blåbjerg Klitplantage som nærmeste nabo ligger vores Sommerhuse i Houstrup i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst, få kilometer fra Vesterhavet. Der er masser af muligheder for at holde en både aktiv og afslappende ferie i Houstrup, og du bor i køreafstand til flere spændende udflugtsmål. Du har fx kun en halv times kørsel til den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som er kendt for sine charmerende havnemiljøer, og tilsvarende til Skjern Å, hvor der er gode muligheder for at få en laks på krogen.
Beliggenhed og landskab: Houstrup ligger tre kilometer fra Vesterhavet og fem-ti kilometer fra Ringkøbing Fjord. Blåbjerg Klitplantage grænser op til Houstrup. Her kan du få en skøn naturoplevelse, og der er masser af vandre- og cykelstier i plantagen.
Indkøb og shopping: Den nærmeste handelsby er Nr. Nebel, som ligger fire kilometer fra Houstrup. Her finder du både et stort supermarked og en lang række specialbutikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Tipperne (ca. 12 kilometer)
- Bork Havn (ca. 15 kilometer)
- Filsø (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 30 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning og lystfiskeri.
Hundeskove i nærheden: Der ligger en hundeskov i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, få kilometer fra Houstrup. Plantagen er indhegnet.
2.018
2.938
3.198