I Houstrups hyggelige skovområde finder I dette fine træsommerhus, som kommer til at danne rammerne for en rigtig sommerhusferie i samværets tegn for hele familien. Huset er udstyret med alt, hvad ferien behøver, og på den store græsplæne er der god plads til underholdning for de yngste familiemedlemmer.
Masser af hyggekroge og sørget for det praktiske
Huset rummer plads til op til 6 personer og er det perfekte valg til den næste familieferie, eller bare en uge for to langt væk fra hverdagen. Med tre soveværelser og en åben køkken- og spisestueafdeling er der både mulighed for, at I kan være jer selv, og nyde hinandens selskab.
I spisestuen er der masser af hyggekroge, og her finder I også en brændeovn, så I kan gøre ferien ekstra hyggelig. I køkkenet kan der tilberedes lækre måltider, mens børnene ser fjernsyn i sofahjørnet, og efter aftensmaden klarer opvaskemaskinen arbejdet for jer.
Med Hans Hansensvej 59 som hjem for ferien, får I et hus med styr på alt det praktiske, og ud over opvaskemaskinen finder I også en vaskemaskine, så børnenes snavsede tøj hurtigt kan blive rent igen efter en dag med udendørs leg.
Ro og fred på terrassen
Fra den hyggelige spisestue kommer I ud på terrassen, som næsten fortsætter rundt om hele huset. På den store græsplæne med gynge og sandkasse samt 2 små fodboldmål, er der plads til masser af boldspil og leg for børnene, og I kan nemt holde øje med dem fra havestolene, mens I læser en bog eller nyder et glas vin i solen.
De mange træer, der indrammer huset, giver både gode læforhold og en dejlig fred og ro. Desuden er terrassen delvist overdækket, så I kan nyde ferieomgivelserne i langt det meste slags vejr – og hurtigt kan søge ly, hvis regnen pludselig skulle melde sig.
Om aftenen står grillen klar, så I kan tilberede et rigtigt feriemåltid, og på de lune aftener kan I endda nyde maden under åben himmel rundt om terrassebordet. Her kan dagens nye oplevelser deles og vendes, og morgendagens udflugter kan planlægges.
Det siger vores gæster om sommerhuset 30422
Helles und sehr gemütliches Ferienhaus, das sehr gut ausgestattet und liebevoll instandgehalten wird. Im Sommer sehr viel Platz für Kinder draußen.
Ein sehr schönes, auch für Familien mit Kindern geeignetes Haus.
Praktisch eingerichtetes Ferienhaus mit einem kinderfreundlichen Grundstück.
Henter data...
Værd at vide om Houstrup
Med Blåbjerg Klitplantage som nærmeste nabo ligger vores Sommerhuse i Houstrup i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst, få kilometer fra Vesterhavet. Der er masser af muligheder for at holde en både aktiv og afslappende ferie i Houstrup, og du bor i køreafstand til flere spændende udflugtsmål. Du har fx kun en halv times kørsel til den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som er kendt for sine charmerende havnemiljøer, og tilsvarende til Skjern Å, hvor der er gode muligheder for at få en laks på krogen.
Beliggenhed og landskab: Houstrup ligger tre kilometer fra Vesterhavet og fem-ti kilometer fra Ringkøbing Fjord. Blåbjerg Klitplantage grænser op til Houstrup. Her kan du få en skøn naturoplevelse, og der er masser af vandre- og cykelstier i plantagen.
Indkøb og shopping: Den nærmeste handelsby er Nr. Nebel, som ligger fire kilometer fra Houstrup. Her finder du både et stort supermarked og en lang række specialbutikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Tipperne (ca. 12 kilometer)
- Bork Havn (ca. 15 kilometer)
- Filsø (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 30 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning og lystfiskeri.
Hundeskove i nærheden: Der ligger en hundeskov i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, få kilometer fra Houstrup. Plantagen er indhegnet.
2.608
2.608
2.608