Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

Søger I efter et hyggeligt sommerhus til 6 personer, så kunne feriehuset på Fyrrekrat 16 være et godt bud på dette. Feriehuset er ideelt til jer, der ønsker at tage på ferie i naturskønne omgivelser sammen med familien eller gode venner.

Lys og charmerende indretning – hygge på højt plan

Når I træder ind i sommerhuset, bliver I mødt af en behagelig atmosfære, der inviterer jer til en afslappende ferie med familien eller gode venner. Sommerhuset er udstyret med en energibesparende luft til luft varmepumpe, der sikrer en optimal temperatur og behagelig komfort uanset årstid.

Det lyse køkken er fuldt udstyret med alle nødvendige faciliteter, hvilket gør det nemt at tilberede lækre måltider til hele familien. I forlængelse af køkkenet ligger stuen. Her finder I behagelige møbler, der er perfekte til afslapning og hyggelige stunder – Fx med en god film foran tv’et.

I kan desuden roligt medbringe jeres yndlingstøj på ferien, da sommerhuset både råder over vaskemaskine og tørretumbler, og dermed klarer de praktiske gøremål for jer. Feriehuset har tre soveværelser, hver med en komfortabel dobbeltseng, De velindrettede værelser sikrer en god nattesøvn, så I kan lade batterierne op og vågne friske og veludhvilet til en ny dag i dette dejlige feriehus.

Dejligt terrasseområde på Fyrrekrat 16 – Gynge og leg for de mindste

Når I træder ud af terassedøren på Fyrrekrat 16, finder I terrasseområdet, der både er åbent, overdækket og afskærmet. Det giver jer mulighed for at nyde den friske luft og solskin på de lidt lunere sommerdage. Havemøblerne inviterer til afslapning med en flot udsigt over den rummelige plænegrund og den dejlige omkringliggende natur.

Derudover er der også en grill til rådighed i sommerhuset, så I kan nyde udendørs madlavning og samvær på terrassen med et lækkert glas at drikke. For de yngste gæster er der også en gynge på grunden, der sikrer sjov og underholdning under opholdet.

Søndervigs centrum og den kilometerlange sandstrand ligger kun få minutters kørsel væk, og der er god grund til at besøge det fantastiske Vesterhav – Uanset om det er på de lune sommerdage eller det charmerende efterår, er Vesterhavet altid et besøg værd – Derudover er det også en oplagt mulighed at tage en shoppedag i Søndervigs spændende butikker.



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Søndervig

Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.

Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.

Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...