Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Vil I gerne nyde masser af afslapning på jeres næste ferie og samtidig bo tæt på både strand og by? Så er dette feriehus på Gl. Skolevej 2K i Blåvand et oplagt valg! Det femstjernede feriehus byder på masser af afslapning i udespaen og i den infrarøde sauna. Derudover er feriehuset beliggende kun 950 meter fra stranden og 500 meter fra den nærmeste indkøbsmulighed. I feriehuset er der plads til op til 6 personer og 1 hund.

Lækker terrasse med udespa

Et af sommerhusets højdepunkter finder I på terrassen. Her står udespaen nemlig klar til at forkæle jer med masser af afslapning på jeres ferie i Blåvand. Det er helt fantastisk at sidde i det varme, boblende vand under åben himmel – især om aftenen under stjernehimmelen.

Udover udespaen har I også havemøbler og liggestole til rådighed på terrassen, hvori I kan sætte jer godt til rette på et godt spot i solen. Når I slapper af på terrassen, kan I også sagtens have jeres hund med ude. Terrassen er nemlig lukket, så jeres hund ikke smutter på opdagelse på egen hånd.

Efter en dejlig feriedag kan I så småt begynde at tænde op i grillen, som I også har til rådighed på terrassen. Steg nogle gode bøffer og nyd en lækker middag på terrassen i dejligt selskab. Markisen må ikke benyttes. 

Lys og hyggelig indretning – badeværelse med infrarød sauna

Når I træder ind i sommerhuset på Gl. Skolevej 2K i Blåvand vil I straks blive mødt af den lyse og hyggelige indretning, der kommer til at danne rammen om jeres ferie. Her vil I helt sikkert straks føle jer hjemme!

I det 133 kvadratmeter store sommerhus er der 3 gode soveværelser, der er indrettet med en dobbeltseng hver, hvor I kan få jeres skønhedssøvn på ferien. Udover de 3 soveværelser er der også en hems i sommerhuset, hvor der er ekstra sovepladser.

I sommerhuset har I desuden hele 3 badeværelser, der alle er udstyret med gulvvarme, så her er der hverken risiko for kø eller kolde fødder fra morgenstunden. På det ene af de 3 badeværelser finder I sommerhusets infrarøde sauna, der inviterer til afslappende stunder på ferien.

Til hyggelige feriestunder for hele familien kan I samles i sommerhusets stue, hvor I kan se en god film i tv’et. I stuen er der gulvvarme, og derudover har sommerhuset en varmepumpe, der sørger for et godt indeklima på jeres ferie. Mens I slapper af i stuen, står opvaskemaskinen, vaskemaskinen og tørretumbleren for det praktiske husarbejde.

God beliggenhed i Blåvand – kun 950 meter fra stranden og Vesterhavet

Det femstjernede sommerhus på Gl. Skolevej 2K i Blåvand har en skøn beliggenhed, hvor I både bor tæt på stranden, Vesterhavet og byen. Fra sommerhuset har I blot 950 meter til stranden og Vesterhavet, og dermed kan I hurtigt nå frem, når I trænger til en frisk dukkert eller en skøn gåtur langs stranden.

Derudover har I kun 500 meter til jeres nærmeste indkøbsmulighed i Blåvand. Her har I både mulighed for at købe ind i byens supermarkeder og de forskellige specialbutikker. Vil I selv slippe for at lave mad, kan I slå et smut forbi byens skønne spisesteder.

Det siger vores gæster om sommerhuset 60389

DK
D.
sagde , Danmark

Et rigtig lækkert hus, kort afstand til alt i Blåvand.
Pynte tingene gør det hyggeligt.
Rigeligt med porcelæn, glas, service og køkkengrej.
Vi kommer rigtig gerne igen.

DE
D.
sagde , Deutschland

Modernes, super zentral gelegenes Ferienhaus. Sehr dicht zum Einkaufen und nicht weit entfernt vom Strand.

DE
D.
sagde , Deutschland

Ich würde dieses Haus jederzeit weiterempfehlen. Es hat eine super Größe und alles, was man braucht. Die Nähe zum Zentrum und gleichzeitig zum Strand sind super. Der Außenwhirlpool ist der Hammer! Vielen Dank für den Aufenthalt!

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...