Dette hyggelige stråtækte sommerhus ligger på en rolig og naturskøn plet i den sydøstlige del af Blåvand. Huset er renoveret i år 2020 og med plads til 5 personer og 1 hund er rammerne sat for en dejlig ferie med familien eller vennerne i flotte, vestjyske omgivelser – kort vej fra Blåvand Zoo og få minutters kørsel fra både centrum og stranden.
Renoveret sommerhus på to etager – hyggeligt og moderne med brændeovn
Sommerhuset på Sandtoftevej 44 har i 2020 gennemgået en renovering, og resultatet heraf indebærer både et flot, nyt stråtag og en velafstemt indretning, der både er moderne og hyggelig.
Den 81 kvadratmeter store feriebolig er opdelt på to etager. På førstesalen finder I tre gode soverum, to med udgang til en lille balkon med udsigt over ferielandskabet. På stueetagen ligger det åbne opholdsrum med stue, køkken og spiseafdeling samt et badeværelse.
Den klassiske brændeovn i opholdsrummet sørger for en skøn ferieatmosfære året rundt.
Delvist overdækket terrasse med udsyn til hedelandskabet
Fra stuen kommer I ud på den delvist overdækkede og afskærmede terrasse. Herfra kan I nyde udsynet til den vestjyske hede, mens I slapper af i liggestolene eller spiser en lækker frokost ved havebordet.
Masser af aktiviteter i nærheden – kort vej til Blåvand Zoo, centrum og Vesterhavet
Med beliggenheden på Sandtoftevej kommer I ikke kun til at bo midt i det stemningsfyldte ferielandskab, men også kort vej fra Blåvands Zoo. Børnene vil helt sikkert elske et besøg hos dyrene i den lille zoologiske have.
Blot et par minutters kørsel bringer jer desuden til Blåvands centrum med et hav af forskellige aktiviteter. Besøg for eksempel det populære bolsjekogeri, spis en god frokost på en af de små caféer eller tag på shopping i de alsidige forretninger og specialbutikker, hvor I også har mulighed for at købe en souvenir eller to.
Når I først er i centrum, er der ikke lang vej til Vesterhavet, og den flotte badestrand indbyder til lange spadsereture og spændende naturoplevelser hele året rundt.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60199
Das Haus hat alles, was man braucht. Es ist klein und gemütlich. Die Terrasse ist ein Traum. Wir haben uns sehr wohl gefühlt und würden immer wieder kommen.
Kuscheliges, helles Haus was einem alles bietet mit einer wunderbaren Terrasse zum entspannen und die Sonne genießen. Einer ganz fantastischen Aussendusche mit warm Wasser ein wunderbares Gefühl.
Perfekt kleines Idyll in sehr ruhiger Umgebung
Superklasse zum erholen und auszuspannen
Bitte erhaltet es so…
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
3.378
2.638
4.398