Dette hyggelige og velholdte sommerhus ligger kun 250 meter fra den kilometerlange sandstrand ved Vesterhavet. Sommerhuset på Arvidvej 31 har plads til 4 personer samt op til 2 hunde. Sommerhuset har et stort opholdsrum med brændeovn, som især er populær i de koldere måneder.
Indbydende stue med brændeovn og havestue med panoramaudsigt
I sommerhusets opholdsrum er der god plads til hygge og afslapning med familien. Her kan I nyde en kølig aften med et spil eller gode film, imens brændeovnen knitrer i baggrund og spreder varme og ekstra hyggelig feriestemning. Der er en chromecast til rådighed, så I kan streame jeres yndlingsfilm fra medbragte mobiler eller tablets.
Opholdsrummet fremstår særdeles lyst og indbydende, og det store vinduesparti skaber en fantastisk atmosfære i rummet, og I vil hurtigt føle jer hjemme. Fra den hyggelige havestue er der desuden en smuk panoramaudsigt over landskabet mod vest.
Sommerhusets 2 soveværelser sikrer jer en god nats søvn i de komfortable dobbeltsenge, hvor I kan samle energi til morgendagens aktiviteter. På sommerhusets badeværelse er der gulvvarme samt en vaskemaskine og tørretumbler.
Afskærmede terrasser på naturgrund
Udenfor kan den friske havluft nydes på de afskærmede terrasser, som naturligvis er udstyret med havemøbler, liggestole og grill. Den sydvendte træterrasse indbyder til hyggelige stunder, hvor et lækkert grillmåltid kan nydes på en lun sommeraften. Øst for sommerhuset er der desuden en fin stenterrasse, hvor morgenkaffen kan drikkes, mens solen står op.
Afslappet ferie i populære Bjerregård nær Vesterhavet
Bjerregård ligger i et naturskønt område præget af et smukt hede- og klitlandskab. Området er forbundet af gode stisystemer, som indbyder til lange vandreture. Det imponerende Vesterhav ligger blot 250 meter fra sommerhuset og er altid et besøg værd. Ligegyldig årstid, vind og vejr er I her garanteret en naturoplevelse ud over det sædvanlige.
Efter en kort køretur mod nord kommer I til havnebyen Hvide Sande, som byder på et bredt udvalg af lokale forretninger, caféer og restauranter med udsigt over havnen og slusen. Her er også rig mulighed for at prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter. Der er fx både vandskibane og surfskole.
Det siger vores gæster om sommerhuset A1440
Wir sind nach wie vor begeistert von diesem Haus und hoffen, es im nächsten Jahr wieder mieten zu können.
Das Haus hat alles was man zu einem erholsamen Urlaub braucht.
Ein gemütliches und sauberes Haus sowie Grundstück.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
2.988
2.988
3.378