I dette hyggelige og velindrettede sommerhus er der plads til at tage hele familien med på ferie samt jeres små firbenede venner. Her kan I nyde ekstra afslapning i spa og sauna. Sommerhuset på Tingodden 227 ligger i naturskønne omgivelser med gåafstand til havet og 5 kilometer til nærmeste indkøb. På østsiden af terrassen kan I nyde morgensolen med en varm kop kaffe samt slappe af på feriehusets liggestole.
Familievenligt sommerhus med plads til husdyr
Dette hyggelige sommerhus rummer 4 værelser med plads til 8 personer. Sommerhusets centrum rummer et dejligt køkken med åben forbindelse til stuen, hvor man om aftenen kan sidde sammen i de komfortable møbler og nyde varmen fra feriehusets brændeovn.
Derudover rummer sommerhuset et stort badeværelse med en dejlig spa og sauna samt et gæstetoilet.
I sommerhuset på Tingodden 227 er der tilladt 2 husdyr, så I kan med glæde tage jeres små venner med på en hyggelig ferie i et lyst og indbydende sommerhus på Vestkysten.
Skulle I komme med små børn, har sommerhuset både en sandkasse og gynger. Derudover har feriehuset også tilhørende barneseng og barnestol til fri afbenyttelse.
Hyggelig åben terrasse i naturskønne omgivelser
Sommerhuset er beliggende på en af Vestkystens store naturgrunde med klitter omkring sig. På både syd- og østsiden kan I sidde på terrassen og nyde solen og en velsmagende aftensmad lavet på sommerhusets egen grill.
Kun 250 meter fra feriehuset ligger det skønne hav. Med havet og langs stranden kan I gå ind til Hvide Sande, hvor I kan nyde en middag på en af byens hyggelige restauranter eller tage på indkøb dertil. Hvide Sande byder på mange aktiviteter for store og små, og planlægger I derfor en udflugt, er dette et oplagt sted at tage hen, hvis I gerne vil opleve havnen med de forskellige fiskekuttere, lystfiskeri, Hvide Sande Kabelpark, Fiskeriets Hus og meget mere.
Det siger vores gæster om sommerhuset E4289
Ist alles gut,so dass wir nächstes Jahr wiederkommen.
Wir hatten einen wundervollen Urlaub (4 Erwachsene und 3 Kinder). Die Aufteilung der Zimmer ist super und uns hat es an nichts gefehlt. Die Nähe zum Strand und die Lage des Hauses sind einfach unschlagbar. Wir würden immer wieder kommen.
Sehr schönes Ferienhaus, sauber, gute Einrichtung.
Tolle Lage in den Dünen.
Henter data...
Værd at vide om Årgab
Årgab ligger syd for Hvide Sande på den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Her kan du holde ferie i rolige omgivelser samtidig med, at du er tæt på bylivet med dets mange attraktioner, indkøbsmuligheder og spisesteder i Hvide Sande. Fra Sommerhuse i Årgab er afstanden til Vesterhavet og Ringkøbing Fjord meget kort, og der er mulighed for at bade både i havet og i fjorden. Alternativt kan du tage til Hvide Sande Sydstrand, hvor der er livreddere til stede om sommeren.
Beliggenhed og landskab: Området ved Årgab er præget af den korte afstand mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Uanset, hvor du befinder dig, er du tæt på vand. Klitterne i Årgab er bevoksede med lyng og marehalm. De mest udbredte dyrearter i området er rådyr, harer og ræve.
Indkøb og shopping: I Hvide Sande, som ligger umiddelbart nord for Årgab, finder du flere store supermarkeder, som har et stort udvalg af dagligvarer. Hvide Sande har også et stort udvalg af specialbutikker, hvoraf de fleste ligger i hyggelige omgivelser ved havnen.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Tyskerhavnen
- Hvide Sande Sydstrand
- Fiskeriets Hus
- Abelines Gård
- Lyngvig Fyr (ca. 11 kilometer)
- Sandskulpturfestivalen (ca. 19 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er hundeskoven i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, som du bor cirka 20 minutters kørsel fra, når du holder ferie i Årgab.
5.268
4.008
3.058