Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Det moderne og velindrettede sommerhus til 6 personer har en stor, åben stue med masser af plads til hygge og afslapning med familien. Sommerhuset på Humlegårdsvej 13 byder på en oase af velvære med både sauna og spa, og det ligger på en fin naturgrund med en stor terrasse.

Stort og lyst opholdsrum

Den store og åbne stue i sommerhuset skaber en behagelig atmosfære, mens de sydvendte vinduer giver lys og varme. Sæt dig til rette i det hyggelige sofahjørne, imens resten af ​​familien tilbereder aftensmaden i det moderne og veludstyrede køkken, som ligger i åben forbindelse med stuen. Her er også en brændeovn, som spreder både varme og ekstra hyggelig feriestemning. Ved behov har I mulighed for at tænde for den energibesparende varmepumpe. 

Feriehusets 3 soveværelser er alle indrettet med dobbeltsenge, og her har I rig mulighed for at samle fornyet energi efter en oplevelsesrig dag.

Har I brug for en afslappende stund efter en god gåtur, kan I benytte jer af sommerhusets spa efterfulgt af en tur i den varme sauna – en perfekt kombination til wellness og velvære.

Sommerhusets 2 badeværelser er begge udstyret med gulvvarme, og på det ene finder I også en vaskemaskine samt en tørretumbler, så I har mulighed for at vaske tøj i løbet af ferien.

Stor terrasse med plads til afslapning

Den store terrasse strækker sig hele vejen rundt om feriehuset, men det vigtigste sted er den sydvendte del. Her har I mulighed for at nyde solen eller et lækkert grillmåltid. Terrassen er delvist overdækket, så I kan sidde i læ for lidt regn på en ellers lun sommeraften. Her er også tænkt på børnene, som kan benytte sig af gyngestativet.

Ren afslapning i Bjerregård

Danmarks brølende Vesterhav ligger kun 250 meter fra sommerhuset, og hos den lokale købmand kan I handle ind til en lækker picnic. For fiskeentusiasterne er Ringkøbing Fjord den ideelle destination.

Cirka 18 km nord for Bjerregård ligger den lille kystby Hvide Sande, som med en række lokale butikker og kulinariske restauranter er et besøg værd. I landsbyen Bork Havn har du mulighed for at rejse tilbage i tiden til vikingetiden – hvad siger I til en tur på vikingeskole?

Lademuligheden for el bilen er en ladestander, medbring eget kabel (type 2 stik).

Det siger vores gæster om sommerhuset B2775

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Ferienhaus war toll, es fehlte uns in dieser Urlaubswoche an nichts. Der Weg zum Strand ist vollkommen in Ordnung und nicht zu weit.

Insgesamt hatten wir eine tolle Zeit mit Freunden und unserem Vierbeiner.

DE
D.
sagde , Deutschland

Tolles großes Ferienhaus für 6 Personen und Hund.
Schöne Terrasse und Außenbereich.
Im Haus ist alles vorhanden, Betten sind sehr bequem, Sauna ist top.

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Haus ist gemütlich eingerichtet.
Es ist alles vorhanden was benötigt wird. Kurze Wege zun Strand und zun Einkaufen.
Wir waren bereits das vierte Mal in dem Haus. Gern kommen wir wieder.

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Bjerregård

Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.

Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.

Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...