På Bjerregårdsvej 425 finder I dette lyse, hyggelige og i 2023 total renoverede feriehus med lækre udefaciliteter. Med klitterne og sandstranden som nabo har I her alle muligheder for den skønneste ferie ved Vesterhavet. I forbindelse med den fine, lukkede terrasse er udesauna og udebruser, som I kan benytte på særligt varme- eller kolde dage. Hunden er også velkommen.
Hyggeligt sommerhus med brændeovn
De brede vinduespartier giver et fint lysindfald i den hyggelige opholdsstue med komfortable møbler. Her kan I slappe af ved den knitrende ild i brændeovnen eller følge med i, hvad der sker på den lukkede terrasse udenfor. Det åbne køkken indeholder alt, hvad I har brug for til at forkæle hinanden med lækre måltider – og masser af opbevaringsplads. Desuden er der udgang til terrassen fra køkkenet. I badeværelset er der gulvvarme, så I behøver ikke at frygte kolde fødder. De 2 soveværelser indeholder henholdsvis en dobbeltseng og 2 enkeltsenge, hvor I kan blive rigtig godt udhvilede. Læg mærke til, at den friske vesterhavsluft gør noget godt for nattesøvnen.
Moderne faciliteter som opvaskemaskine, vaskemaskine, en energibesparende varmepumpe og ladestik til el-bil er til rådighed for jer på ferien. Lademuligheden for el bilen er et kraftstik, medbring eget ladekabel.
Udelivet på terrasse og naturgrund
Den lukkede terrasse er ideel til småbørn, eller hvis I har hund med. Her kan I slappe af i de komfortable liggestole og havemøbler uden at frygte, at de løber væk. Til børnene er der gynger og sandkasse på naturgrunden. På en varm dag vil en kold duche under udebruseren gøre underværker, og på kolde dage eller om aftenen vil et muskelafslappende ophold i saunaen også være med til at øge velværet. Udebruseren kan benyttes fra april til november. Tænd op i grillen, og slut dagen af med et lækkert grillmåltid, imens skyggerne bliver lange. En kort gåtur på 150 meter til stranden vil føre jer til en af Danmarks smukkeste solnedgange.
Nær stranden
Holmsland er den smalle landtange imellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Her har I selvsagt aldrig langt til vand, men beliggenheden på Bjerregårdsvej 425 er helt ideel i forhold til Vesterhavet. Nyd den kilometerlange sandstrand, baggrundslyden fra Vesterhavet vil følge jer på ferien. Fugle- og dyreliv ved havet og stranden giver mange naturoplevelser, hvis man har øjne for dem. Desuden er der tilbud om vandsport af mange arter langs fjorden og havet.
Det siger vores gæster om sommerhuset B2432
Wir sind zu zweit mit Baby und zwei Hunden im Haus gewesen. Das Haus hat alles hergegeben, was man braucht. Es ist Babysicher. Die Lage ist super zum Strand und auch zum Kaufmann. Das Bett war bequem. Wir haben nichts zu bemängeln und kommen gerne wieder.
Schönes Haus in direkter Strandnähe, Highlight ist die Aussensauna
Germütliches, gut ausgestattetes Ferienhaus
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
3.178
3.178
3.178