Er I på udkig efter et klassisk sommerhus med plads til op til 6 personer og 2 hunde med stor grund? Så er sommerhuset på Vester Mosevej 10 i Vester Husby et rigtig godt valg for jer. Sommerhuset ligger på en 5.000 m2 stor, godt afskærmet og vindbeskyttet grund med græsplæne.
Hyggeligt sommerhus i to plan med sauna og brændeovn
Når I træder ind i sommerhuset, bliver I mødt af typisk dansk interiør. Murstensvæggene skaber en hyggelig sommerhusstemning. Sommerhuset er fordelt i 2 plan med 1 badeværelse, og 1 gæstetoilet. I badeværelset er der en sauna til rådighed, som I rigtig kan blive varmet igennem i.
I stueetagen finder I en stue, en spiseplads og et veludstyret køkken, hvor I sammen kan lave et lækkert måltid. Her kan I hygge jer sammen, uanset om I laver mad sammen eller tilbringer en sjov spilaften ved spisebordet. I behøver ikke bekymre jer om opvasken, da sommerhuset opvaskemaskine klarer det for jer. En energibesparende luft-til-luft varmepumpe, sørger for et behageligt og godt indeklima. På de koldere dage, er det oplagt at tænde op for sommerhusets brændeovn, som bidrager til den klassiske sommerhushygge.
I stueetagen finder I et soveværelse med 2 enkeltsenge. På øverste etage er der yderligere sovepladser til 4, som fordeler sig på 1 dobbeltseng, og 1 sovesofa.
Naturskønt sommerhus med grill og privat terrasse
Fra stuen har I direkte adgang til en sydvendt træterrasse med udsigt, ud over det grønne. Sommerhuset er omgivet af store træer, som giver godt læ fra vinden, og afskærmer for nysgerrige blikke. Sommerhuset ligger i et naturskønt sommerhusområde med masser af dyreliv, som I nogle gange kan observere fra sommerhuset. Her kan I slappe af, tænde op i sommerhusets tilhørende grill, og bare nyde hinandens gode selskab.
Oplev natur, hundeskov og strand ved Vester Mosevej 10
Sommerhuset på Vester Mosevej 10 i Vester Husby, ligger i et roligt og fredeligt ferieområde. Området omkring Vester Husby indbyder til lange gåture i det smukke klitlandskab eller langs den brede sandstrand. Et højdepunkt for jeres firbenede venner er de nærliggende skovområder, som er specielt indhegnet til hunde, så de bare kan løbe rundt og lege.
Den lille fiskerby Thorsminde, som kun ligger få minutter væk i bil, er altid et besøg værd. Her kan I købe frisk fisk, nyde en softice eller tage ind tur ind på det spændende Strandingsmuseum. Hvis I planlægger en lidt længere tur, kan I tage til Thyborøn og tage på sælsafari i en båd med glasbund eller besøge akvariet, hvor I har mulighed for at klappe en haj.
Det siger vores gæster om sommerhuset L6484
Das Haus ist sehr schön. Der Stiel aus den 70er Jahren merkt man heute noch, was unbedingt beibehalten werden soll, dass war mit einer der Gründe warum wir uns dafür entschieden haben. Das Grundstück ist ein Traum, wo man sehr gut zur Ruhe kommt, da man dort wirklich seine Ruhe hat. Alles im Haus hat funktioniert. Wir werden es sehr wahrscheinlich nochmal buchen. Toll war auch, dass Hunde erlaubt sind.
Køkken:
Køleskab, fryser (30 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.
Stue:
Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (tyske kanaler), radio.
Bad:
1 Badeværelse, 1 gæstetoilet.
Sovepladser:
1 Dobbeltseng, 1 Dobbelt Sovesofa, 2 Enkeltmands Sovesofaer
Øvrige:
Fiberbredbånd, klinker i stue, Tæppe i soveværelse, Varmepumpe, Åben terrasse, Liggestole, Grill.
Henter data...
Værd at vide om Vedersø Klit
På en ferie i sommerhus i Vedersø Klit er du garanteret rolige omgivelser tæt på Vesterhavet. Her er langt de fleste feriehuse beliggende på store naturgrunde, ligesom størstedelen er med stråtag. Vedersø Klit ligger 20 minutters kørsel fra den hyggelige og charmerende fiskeriby Thorsminde og i tilsvarende køreafstand til den livlige ferieby Søndervig, hvor du blandt meget andet finder en af Danmarks bedste badestrande.
Beliggenhed og landskab: Vedersø Klit ligger i naturskønne omgivelser og tæt på flere vestjyske naturperler. Du har mindre end tyve minutters kørsel til Naturpark Nissum Fjord og til Vest Stadil Fjord, som er en af de mest fascinerende fuglerastepladser i Danmark. Vedersø Klit ligger samtidig umiddelbart syd for Husby Klitplantage, som altid indbyder til en vandre- eller cykeltur.
Indkøb og shopping: Der er en købmandsbutik i Vedersø Klit, som har et stort udvalg af dagligvarer. De nærmeste større handelsbyer er Ringkøbing og Holstebro, som begge ligger cirka en halv times kørsel fra Vedersø Klit.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Husby Klitplantage
- Vest Stadil Fjord (ca. 10 kilometer)
- Naturpark Nissum Fjord (ca. 10 kilometer)
- Kaj Munks Præstegård
- Lyngvig Fyr (ca. 25 kilometer)
- Strandingsmuseum St. George (ca. 15 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Husby Hundeskov ligger nogle få kilometer fra Vedersø Klit. Alternativt kan du tage hunden med til Ulfborg Hundeskov, som ligger cirka et kvarters kørsel fra Vedersø Klit. Her består Hundeskoven af både skov og et større åbent græsareal med masser af plads til både dig og din hund.