Drømmer I om et sommerhusophold for 8 personer i det vestjyske, der er lidt ud over det sædvanlige? Så bør I tage et kig på det firestjernede wellness-sommerhus på Klevevej 41B i Lodbjerg Hede, der ligger direkte ud til en fiskesø. Her går alle drømme om et luksusophold i opfyldelse. For med dets smagfulde indretning, sauna, spa og enestående udsigt, vil I formentlig aldrig have lyst til at vende tilbage til hverdagen igen.
*Der er en kummefryser tilgængelig, som står i skuret.
Smagfuld og stilren indretning i tidens ånd
Synet, der møder jer, når I træder ind ad døren på Klevevej 41B, er som taget ud af et nutidigt boligmagasin, og huset emmer af en gennemgående smagfuld æstetisk sans. Atmosfæren er lys og indbydende, og de store vinduespartier trækker øjeblikkeligt en i retningen mod udsigten over søen.
Alt i huset har karakter af god smag og udsøgt kvalitet. Men det er ikke kun en fryd for øjet. Også for sjælen. For pulsen falder naturligt et par slag, når I slår jer ned i de behagelige møbler og nyder det smukke vue ud over vandet og klitterne, der strækker sig langs Søndervig strand i syd og til op forbi Houvig i nord.
Der er plads til alle familiens medlemmer i den rummelige sofa. Og hvis I for en stund vil fjerne blikket fra udsigten, kan I i stedet nyde at sidde i den komfortable sofa med en god bog, zappe lidt tv på fladskærmen eller samle et puslespil på sofabordet.
Lækre indbydende værelser og en wellnessafdeling med sauna og spa
Sommerhuset byder på 3 gode værelser med dobbeltseng samt 1 værelse med sovesofa, hvor børnene rigtig kan hygge sig. Derudover har huset 2 skønne badeværelser med bruseniche og gulvvarme. I skal derfor ikke bekymre jer om kø til toilettet om morgenen. Det ene badeværelse har tilmed en wellnessafdeling med både spabad og sauna. Et indslag, der helt sikkert vil vække begejstring hos alle i familien og blive en del af jeres rutiner under opholdet.
Oplev naturen, fisk i Put and Take-søen eller slå et slag golf
Området omkring Lodbjerg Hede er kendt for sit gode stisystem, der er ideelt til både vandreture eller en rask tur på mountainbike. Her kan I opleve det lokale flora og fauna på nærmeste hold. Selvom I har vand lige uden for døren, bør I benytte jer af, at der kun er 1100 meter til den nærmeste strand, hvor I kan bade og slikke sol.
Er I til udendørsaktiviteter med mere krudt i, kan det også ske i umiddelbar nærhed af beliggenheden på Klevevej. Er du i stødet til at til at gå et par runder golf, kan det ske på den nærliggende golfbane. Er du omvendt mere til en omgang afslappende fiskeri, kan du smide madding ud i Put and Take-søen, som ligger lige ved huset.
Det siger vores gæster om sommerhuset KW1380
Es ist ein sehr schönes gemütliches Haus mit einigen Verbesserungsmöglichkeiten
Ein großzügiges wundervolles Ferienhaus, das nahezu alle Wünsche an einen erholsamen Urlaub erfüllt.
Ein sehr schönes Ferienhaus mit allem was man benötigt. Eine schöne Terrasse mit Blick auf den Angelsee ist sehr entspannend, vorallem beim Sonnenuntergang. Wir können das Haus nur empfehlen.
Henter data...
Værd at vide om Lodberg Hede
Lodberg Hede ligger i et smørhul mellem Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord. Vores sommerhuse i Lodbjerg Hede ligger i fredelige omgivelser, et par kilometer fra den livlige badeby Søndervig. Der er flere muligheder, hvis du vil til havet, når du holder ferie på Lodberg Hede. Du kan enten tage til Houvig Strand, som ligger tættest på, eller til Søndervig Strand, hvor livreddertårnene er bemandede i sommermånederne. Du bor desuden i køreafstand til den hyggelige gamle købstad Ringkøbing.
Beliggenhed og landskab: Landskabet på Lodbjerg Hede er præget af hede og skov. De fleste feriehuse i området er omkranset af fyrtræer og ligger på kuperede og lyngbeklædte grunde.
Indkøb og shopping: Det nærmeste større supermarked ligger i Søndervig, blot et par kilometer fra
Lodberg Hede. Her finder du også en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer. Alternativt kan du tage til Ringkøbing, som har en særdeles charmerende midtby med en lang række butikker af forskellig slags.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Houvig Fæstningen
- Lyngvig Fyr
- Vest Stadil Fjord
- Naturkraft Ringkøbing
- Røjklit Havn
- Sandskulpturfestivalen
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Femhøjsande Plantage (øst for Ringkøbing) og i Husby. Det tager cirka 15 minutter i bil at køre til Femhøjsande Plantage og cirka 20 minutter i bil at køre til hundeskoven i Husby, som er en fuldt indhegnet hundeskov.
5.678
5.678
6.768