Er I på udkig efter et dejligt sommerhus, hvor I kan slappe af i ro og mag? Så er dette velholdte sommerhus på Tranebærvej 13 i Lodbjerg Hede med garanti noget for jer. Her kan I nyde feriedagene på den uforstyrrede grund, der er omkranset af træer og buske. Huset har 4 værelser og har plads til 8 sovende gæster samt 1 hund. Og her er også både spabad og sauna. Det er med andre ord den perfekte ramme for den udvidede familie, der ønsker at holde ferie sammen.
Dejlig naturgrund med overdækket terrasse
De bedste ferier indeholder gerne en masse udendørsaktiviteter. Og dette behov har I rig mulighed for at udfylde fra adressen på Tranebærvej. Den store ugenerede grund er nemlig ideel til familiens feriesysler. Lige fra vandkamp til solbadning.
Der er virkelig også tænkt på børnenes behov for underholdning i huset. Og haven byder på sjove legeredskaber som gyngestativ og sandkasse, som uden tvivl vil vække begejstring hos familiens yngste.
På terrassen kan I smække benene op og iagttage ikke alene legende børn, men også den smukke natur, der hersker på grunden. Hele vejen omkring den store grønne plæne står træer og buske og holder vagt om grunden. De skærmer ikke bare for vind og vejr, men giver jer også ekstra privatliv på ferien.
Nydelig indretning med 4 værelser, sauna og spa
I vil straks føle jer hjemme, når I træder indenfor i sommerhuset i Lodbjerg Hede. For synet, der møder jer, er lyst og indbydende. Det skyldes ikke mindst det høje loft til kip og de store vinduespartier, der inviterer lyset og udsigten indenfor. Og I vil formentlig føle et akut behov for at smække benene op i sofaen for at betragte den smukke udsigt.
Huset råder over 4 værelser, hvoraf 2 er udstyret med dobbeltsenge, mens 2 værelser er indrettet med enkeltsenge. I har derfor masser af plads at gøre godt med, når der skal vælges sengepladser. Derudover finder I 1 mindre toilet med tørretumbler og vaskemaskine samt 1 stort badeværelse, hvor der ikke alene er bruseniche og gulvvarme, men også spabad og sauna.
Naturskønne omgivelser nær fiskesø, golf og stisystemer
Huset ligger i et smukt område tæt på Søndervig og Holmsland Klitgolf. Området er især kendetegnet ved de store og rolige grunde, der er omkranset af træer og buske. Er I glade for fiskeri, kan I også få denne lyst stillet. Der findes nemlig et Put and Take-sø ganske nær huset.
Derudover er området omkring Lodbjerg Hede kendt for sine gode stisystemer, der snor sig gennem klitter, lyngarealer og nåletræer. Disse stier er oplagt at udforske for både cykelister og motionister, men også på gåben i adstadigt tempo i selskab med hunden.
Det siger vores gæster om sommerhuset KW1368
Ein gut Ferienhaus in ruhiger Lage mit guter Austattung. Wir haben die Zeit sehr genossen.
Sehr schönesHaus mit allem, was man braucht. Gute ruhige Lage, wenn man gerne für sich ist. Perfekter großer Whirlpool und geräumige Sauna.
Fantastisk feriehus med god plads alle steder. Vi var 3 generationer og huset passede perfekt til både store og små.
Henter data...
Værd at vide om Lodberg Hede
Lodberg Hede ligger i et smørhul mellem Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord. Vores sommerhuse i Lodbjerg Hede ligger i fredelige omgivelser, et par kilometer fra den livlige badeby Søndervig. Der er flere muligheder, hvis du vil til havet, når du holder ferie på Lodberg Hede. Du kan enten tage til Houvig Strand, som ligger tættest på, eller til Søndervig Strand, hvor livreddertårnene er bemandede i sommermånederne. Du bor desuden i køreafstand til den hyggelige gamle købstad Ringkøbing.
Beliggenhed og landskab: Landskabet på Lodbjerg Hede er præget af hede og skov. De fleste feriehuse i området er omkranset af fyrtræer og ligger på kuperede og lyngbeklædte grunde.
Indkøb og shopping: Det nærmeste større supermarked ligger i Søndervig, blot et par kilometer fra
Lodberg Hede. Her finder du også en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer. Alternativt kan du tage til Ringkøbing, som har en særdeles charmerende midtby med en lang række butikker af forskellig slags.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Houvig Fæstningen
- Lyngvig Fyr
- Vest Stadil Fjord
- Naturkraft Ringkøbing
- Røjklit Havn
- Sandskulpturfestivalen
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Femhøjsande Plantage (øst for Ringkøbing) og i Husby. Det tager cirka 15 minutter i bil at køre til Femhøjsande Plantage og cirka 20 minutter i bil at køre til hundeskoven i Husby, som er en fuldt indhegnet hundeskov.
6.378
7.448
4.638