Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Velkommen til dette 96 m2 store feriehus til 6 personer og hund på Lodberg Hede, med sauna, spabad og brændeovn. I feriehuset vil I med garanti nyde, at der er højt til loftet og ikke mindst den rolige beliggenhed midt i naturen på Lodberg Hede.

Højt til loftet og et behageligt indeklima

I sommerhuset på Risbjergvej 30 vil I med det samme føle jer velkommen. Den store åbne spiseplads og opholdsområdet med det åbne køkken er husets hjerte og giver plads til, at hele familien her kan være sammen. I kan her lave diverse måltider og nyde aftensmåltidet på den skønne spiseplads. På fladskærms-tv’et er der tyske programmer og chromecast, så I via denne har mulighed for at streame en god film om aftenen.

Efter en lang, dejlig dag ved havet kan I slappe af i boblebadet og efterfølgende i saunaen og dermed lade batterierne op til en ny dag. I de 3 soveværelser finder I jeres velfortjente, afslappende søvn. Feriehuset råder over 2 værelser i stueetagen og ét værelse på øverste etage. Luft-til-luft-varmepumpen og den hyggelige træpille brændeovn i stuen sørger for en behagelig temperatur og energibesparende opvarmning.

Rummelig grund i naturen med udebruser

Det hyggelige feriehus på Risbjergvej 30 ligger på en 2000 m2 stor grund midt i naturen på Lodberg Hede. Omgivet af træer og med en rolig beliggenhed er det et vidunderligt sted at slappe af. Der er en trampolin til børnene, hvor de kan få mange timer til at gå og den store terrasse, som også er delvist overdækket, gør det til en fornøjelse for jer at solbade eller grille et lækkert måltid.

Herfra kan I udforske naturen omkring sommerhuset og beundre den skønne stjernehimmel over Lodberg Hede om aftenen. Som prikken over iet er der til sommerhuset installeret en udendørs bruser, hvor I kan skylle fødderne efter en gåtur i området eller ved stranden. Den giver jer også mulighed for at skylle hunden, så snavs og sand bliver udendørs. I vil kunne benytte jer af denne udebruser fra april til november måned.

Flere aktiviteter i nærheden med kort afstand til Søndervig

Når I vælger feriehuset på Risbjergvej 30, kan I forbedre jeres færdigheder eller lære golfsporten at kende på den smukke golfbane i Holmsland der ligger lige uden for døren. De omkringliggende fiskesøer byder ydermere på gode fiskemuligheder, og i Søndervig er der butikker, caféer og restauranter, der indbyder til at blive hængende. I Lalandia er der mulighed for action i alle aldre, hvad enten det er i badelandet, paddeltennis eller på den indendørs legeplads. Sidst men ikke mindst, er en udflugt til Ringkøbing og Hvide Sande bestemt også et besøg værd, samt en lækker cykeltur på de mange omkringliggende cykelstier til bl.a. Ringkøbing Fjord.

Det siger vores gæster om sommerhuset K6502

DE
D.
sagde , Deutschland

Ein Super-Ferienhaus mit Sauna und Whirlpool, angenehmer Wohnatmosphäre, viel Platz auf dem Gelände und Privatsphäre. Auch für Familien mit Kindern sehr geeignet!

DE
D.
sagde , Deutschland

Schönes Haus mitten im Wald gelegen!

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Ferienhaus ist sehr schön eingerichtet. 2 Schlafzimmer mit ausreichendem Stauraum
Küchenaustattung sehr umfangreich

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Lodberg Hede

Lodberg Hede ligger i et smørhul mellem Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord. Vores sommerhuse i Lodbjerg Hede ligger i fredelige omgivelser, et par kilometer fra den livlige badeby Søndervig. Der er flere muligheder, hvis du vil til havet, når du holder ferie på Lodberg Hede. Du kan enten tage til Houvig Strand, som ligger tættest på, eller til Søndervig Strand, hvor livreddertårnene er bemandede i sommermånederne. Du bor desuden i køreafstand til den hyggelige gamle købstad Ringkøbing.

Beliggenhed og landskab: Landskabet på Lodbjerg Hede er præget af hede og skov. De fleste feriehuse i området er omkranset af fyrtræer og ligger på kuperede og lyngbeklædte grunde.

Indkøb og shopping: Det nærmeste større supermarked ligger i Søndervig, blot et par kilometer fra
Lodberg Hede. Her finder du også en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer. Alternativt kan du tage til Ringkøbing, som har en særdeles charmerende midtby med en lang række butikker af forskellig slags.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Femhøjsande Plantage (øst for Ringkøbing) og i Husby. Det tager cirka 15 minutter i bil at køre til Femhøjsande Plantage og cirka 20 minutter i bil at køre til hundeskoven i Husby, som er en fuldt indhegnet hundeskov.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...