Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Trænger I til en afslappende ferie i udsøgte omgivelser nær Vesterhavet? Så vil dette femstjernede luksushus med garanti falde i jeres smag. Her får I eksklusive omgivelser og kan se frem til en ferie med blandt andet badekar, sauna, aktivitetsrum og udespa. For ikke at glemme den lyse og elegante indretning, der præger hjemmet. I huset er der sovepladser til 8 gæster, der drømmer om en luksusferie nær havet. Og jeres hund er også velkommen. Kører I i elbil, har I også mulighed for at lade bilen her. Husk at medbringe egen adapter for dette.

Smagfuld og moderne indretning med eksklusive materialer

Dette flotte sommerhus hilser sine gæster velkommen på fornemste manér. For det er ret svært ikke at blive betaget og en smule mundlam over den flotte indretning, hvor eksklusive materieler, god komfort og personlig karakter går op i en højere enhed.
 
Huset er gennemført fra inderst til yderst. Det sort-hvide eksteriør modsvares af et smagfuldt interiør i en gråtonet farveskala, der indimellem brydes af farverige indslag såsom flotte kunstværker og enkelte møbler eller lamper. Det er virkelig en kyndig hånd, der har ført indretningspenslen. I opholdsrummet ligger et flot, gråt gulv, der står smukt til de rå murstensvægge i stue- og køkkenafdeling.
 
Der er i alt 8 sovepladser i huset – fordelt på 4 værelser. Fælles for dem alle er, at de fremstår rummelige og lyse, ligesom de alle er indrettet med komfortable senge – både kontinentalsenge og Hästenssenge – der virkelig giver jeres tornerosesøvn et ekstra nøk opad.

Afslappende ferie med badekar, sauna og udespa

Huset er om noget garant for afslapning og wellness. Så trænger I til en stille stund med selvforkælelse, står huset klar til at indfri jeres ønsker. Det ene af husets 2 badeværelser er nemlig udstyret med både badekar og sauna, der især er velgørende efter en lang dag i den friske luft ved Vesterhavet.
 
Men I behøver ikke engang bevæge jer væk fra matriklen, førend I kan nyde en tur i vandet. Udenfor for sommerhuset – i en lille overdækket krog – står en skøn udespa til jeres rådighed. Her kan I nyde de varme bobler med en forfriskning i hånden, alt imens I betragter de naturskønne omgivelser og indånder den friske luft. Mere skønt bliver det næppe? Om aftenen kan I tænde det blå udendørslys, sætte jer til rette i boblerne og se op i den lyse nattehimmel.

Aktivitetsrum med poolbord, bordfodbold og fladskærms-tv

I kommer på ingen måde til at kede jer, mens I opholder jer på Skovdalen 6. Det skal det skønne aktivitetsrum nok sørge for. Her har I alt, hvad I har brug for til at sætte skub i aktiviteterne på jeres ferie. Her kan I forlyste jer med et spil pool eller bordfodbold. Der er ovenikøbet et lille afslapningsområde med fladskærm og sækkemøbler, hvor I kan tilslutte en spillekonsol og snuppe et spil.  

Lækkert udeområde med afskærmet terrasse, loungemøbler, bålfad og sandkasse

Selvom der er nok at fordrive tiden med indendørs, har I også masser af muligheder for at tilbringe tiden udendørs på bedste vis. Uanset om I er til afslapning eller aktivitet. Rundt om huset løber en stor terrasse med flere kroge til forskellige formål. Her er blandt andet et afskærmet område med loungemøbler, en solrig plet med liggestole samt et afgrænset område med en stor sandkasse og bålfad.

Kun 600 meter til Vesterhavet

Fra beliggenheden er det hurtigt og nemt at smutte en tur til fods ned til den lange, hvide sandstrand, der er kendetegnet for Houvig. Ja, faktisk befinder I jer kun 600 meter fra Vesterhavet, hvor de blå bølger venter lokkende.

Det siger vores gæster om sommerhuset JW1305

DE
D.
sagde , Deutschland

Ein schönes Ferienhaus, schön abgeschirmmt in einer Düne.
Ein separater Schuppen für Fahrräder,Terrasse rund ums Haus.
Gepflegte Inneneinrichtung mit Aktivitätsraumm.
Ein entspannter Urlaub in dem Ferienhaus.

DE
D.
sagde , Deutschland

Ein tolles Ferienhaus mit einer tollen Einrichtung, wo es an nichts fehlt. Das Haus ist sehr stilvoll eingerichtet, hat einen tollen Außenwhirlpool, eine tolle Sauna , tolle Badezimmer und überall tolle Sitzmöglichkeiten im Freien. Wir waren mit 6 Erwachsenen dort und hatten genug Platz, die Betten sind sehr bequem. Das Meer ist zu Fuß gut zu erreichen und auch ein Bäcker ist in der Nähe. Mitgebrachte Fahrräder kann man im Nebengebäude einschließen. Des Weiteren ist das Haus mit einer Feuerstelle und einem Gasgrill ausgestattet. Fernseher für gemütliche Abende sind auch genügend vorhanden.

DK
D.
sagde , Danmark

Fantastisk hus med dejlige faciliteter

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Houvig

Houvig er et hyggeligt ferieområde, som ligger ved Vesterhavet. Sommerhuse i Houvig ligger i naturskønne omgivelser, blot ti minutters kørsel fra den populære og livlige ferieby Søndervig. En særlig oplevelse i Houvig er Houvig Fæstningen, hvor du kan få et indtryk af de store bunkeranlæg, der blev opført på vestkysten under Anden Verdenskrig. Houvig ligger desuden tæt på Vest Stadil Fjord, som
er en af de vigtigste og mest imponerende fuglerastepladser i Danmark.

Beliggenhed og landskab: Houvig ligger i et naturskønt område, som er præget af dets placering på den jyske vestkyst med strand, klitter og hede områder som de særlige kendetegn.

Indkøb og shopping: Du kan tage turen til Søndervig, hvor du finder et stort supermarked og en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Husby, cirka et kvarters kørsel fra Houvig.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...