Dette flotte sommerhus rummer plads til 8 gæster og er i den grad indrettet med kærlighed og sans for detaljen. Ud over et indbydende indre får I her et lækkert udendørsareal med flere terrasser, gode havemøbler og ikke mindst jeres helt egen saunahytte. Stranden ligger kun 350 meter væk, og få minutters kørsel bringer jer ind til Søndervigs hyggelige centrum. Hund er tilladt.
Renoveret i 2020 – velafstemt og charmerende indretning med brændeovn
Sommerhuset på Sortebærdalen 25 har i 2020 gennemgået en omfattende renovering, som har resulteret i en velafstemt kombination af klassiske sommerhustræk som brændeovn og bjælker og moderne, nordisk stil. Alt i alt får I her en charmerende atmosfære med hyggen i centrum.
Køkken, spiseafdeling og stue ligger i forlængelse af hinanden og skaber til sammen et åbent opholdsrum, hvor I alle kan samles til de afslappende feriestunder – med lækre feriemiddage og hyggelige aftener med kortspil og planlægning af næste dags udflugter.
Indbydende terrasser med gode havemøbler, gasgrill, saunahytte og vildmarksbad
Feriehusets terrasser indbyder bestemt til at rykke udenfor i det gode vejr og nyde den friske havluft. Her er sørget for gode havemøbler, loungesæt og en praktisk gasgrill, så I hurtigt kan tænde op og tilberede maden på grillen.
Fra den store terrasse er der desuden adgang til saunaen, som findes i en separat saunahytte. Den giver rig mulighed for at lidt ekstra selvforkælelse på ferien, og i varmen kan I tanke nye kræfter – måske efter en badetur i havet eller en forfriskende gåtur langs vandkanten?
Kun 350 meter til Houvigs strand og få minutters kørsel til Søndervigs ferieby
Det brusende Vesterhav ligger kun 350 meter fra ferieadressen, og via det snoede stisystem gennem klitlandskabet kommer I hurtigt ned til vandet. Den kilometerlange sandstrand er en oplevelse for alle aldre, og også hunden vil elske at gå på opdagelse eller dyppe poterne i vandkanten.
Houvig er et skønt ferieområde med masser at udforske. Fra Houvig Strand kan I se nærmere på et stykke spændende danmarkshistorie i form af de efterladte bunkere, som ligger langs kysten. Få minutters kørsel bringer jer til feriebyen Søndervig, som har alt fra butikker og indkøb til spisesteder og diverse aktivitetsmuligheder.
Det siger vores gæster om sommerhuset JJ1019
Super eingerichtet, groß,hell und freundlich. Einfach toll!
Ein sehr schönes gemütliches und ruhig gelegenes Ferienhaus.
Wo man sich willkommen fühlt und der Urlaub gleich beginnt.
In dem Haus findet man alles was man braucht
Wir haben uns im Haus JJ1019 von der ersten Minute an wohlgefühlt. Alles war mit die Liebe zu Detail dekoriert, alles war vorhanden was man für einen entspannten, gemütlichen und erholsamen Urlaub benötigt. Das Haus ist vollständig mit allen Dingen ausgestattet und sehr funktional.
Das Haus war einfach Klasse. Sowohl Sauberkeit als auch Interieur waren hervorragend, wir haben uns von der ersten Minute an wohlgefühlt.
Henter data...
Værd at vide om Houvig
Houvig er et hyggeligt ferieområde, som ligger ved Vesterhavet. Sommerhuse i Houvig ligger i naturskønne omgivelser, blot ti minutters kørsel fra den populære og livlige ferieby Søndervig. En særlig oplevelse i Houvig er Houvig Fæstningen, hvor du kan få et indtryk af de store bunkeranlæg, der blev opført på vestkysten under Anden Verdenskrig. Houvig ligger desuden tæt på Vest Stadil Fjord, som
er en af de vigtigste og mest imponerende fuglerastepladser i Danmark.
Beliggenhed og landskab: Houvig ligger i et naturskønt område, som er præget af dets placering på den jyske vestkyst med strand, klitter og hede områder som de særlige kendetegn.
Indkøb og shopping: Du kan tage turen til Søndervig, hvor du finder et stort supermarked og en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Houvig Fæstningen
- Vest Stadil Fjord
- Røjklit Havn
- Sandskulpturfestivalen
- Kaj Munks Præstegård (ca. 12 kilometer)
- Lyngvig Fyr (ca. 15 kilometer)
- Naturkraft Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Husby, cirka et kvarters kørsel fra Houvig.
5.468
5.468
4.348