Et rigtigt charmerende og velholdt sommerhus, beliggende på en skøn og lyngbeklædt naturgrund i Houvig. Der er skønne terrasser, der strækker sig hele vejen omkring huset. Indvendigt er alt lyst, venligt og smagfuldt indrettet bl.a. med nyt køkken fra 2009. Der er fri internet.
Hyggeligt sommerhus på naturgrund
Dette sommerhus er beliggende i det charmerende Houvig ca. 4 km nord for Søndervig. Huset er velholdt og har 6 sovepladser fordelt på 3 soveværelser. Alle 3 værelserne har hver en dobbeltseng. Køkkenet er udstyret med en fryser på 60 L, en mikroovn og en opvaskemaskine. Stuen er hyggelig indrettet og det helt rigtige sted for afslapning med brændeovn, fladskærms-TV, parabol, DVD-afspiller, radio m/CD-afspiller og gratis trådløst internet. Og den smukke udsigt over klitlandskabet fra stuen fuldender sommerhusstemingen.
Gode terrasser tæt på klitter
Sommerhuset har gode terrasser, som strækker sig omkring huset fra øst mod syd og mod vest. Terrassen er delvist lukket, delvist afskærmet, og mod syd er den delvist overdækket. Der er et skur på grunden, som også danner læ på terrassen. Det er således muligt at finde både sol og læ på de fleste dage, så udsigten til klitlandskabet kan nydes. Bruset fra Vesterhavet høres tydeligt, da havet ligger også kun 350 m fra sommerhuset. Et skønt landskab for traveture. Der er også en rigtig god cykelsti til Søndervig, og herfra kan man fortsætte til både Hvide Sande og til Ringkøbing.
Det siger vores gæster om sommerhuset J6939
Das Haus hat durch die überdachte Terasse eine schöne Möglichkeit die Abende draußen in der Sonne zu verbringen. Es ist hübsch eingerichtet und auch alles vorhanden. Es ist schön ein bisschen älter und könnte mal wieder neu gestrichen werden.
Henter data...
Værd at vide om Houvig
Houvig er et hyggeligt ferieområde, som ligger ved Vesterhavet. Sommerhuse i Houvig ligger i naturskønne omgivelser, blot ti minutters kørsel fra den populære og livlige ferieby Søndervig. En særlig oplevelse i Houvig er Houvig Fæstningen, hvor du kan få et indtryk af de store bunkeranlæg, der blev opført på vestkysten under Anden Verdenskrig. Houvig ligger desuden tæt på Vest Stadil Fjord, som
er en af de vigtigste og mest imponerende fuglerastepladser i Danmark.
Beliggenhed og landskab: Houvig ligger i et naturskønt område, som er præget af dets placering på den jyske vestkyst med strand, klitter og hede områder som de særlige kendetegn.
Indkøb og shopping: Du kan tage turen til Søndervig, hvor du finder et stort supermarked og en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Houvig Fæstningen
- Vest Stadil Fjord
- Røjklit Havn
- Sandskulpturfestivalen
- Kaj Munks Præstegård (ca. 12 kilometer)
- Lyngvig Fyr (ca. 15 kilometer)
- Naturkraft Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Husby, cirka et kvarters kørsel fra Houvig.
3.328
3.328
4.538