Dette femstjernede sommerhus på Skovdalen 1 i Houvig er opført i 2020 og har alt, hvad feriehjertet begærer. Ud over masser af plads til 6 personer får I her et aktivitetsrum og ikke mindst jeres helt egen wellnessafdeling på badeværelset med sauna og spabad. Både stranden og den nærmeste indkøbsmulighed ligger inden for kort gåafstand. I huset er hunden tilladt!
Stilfuld, moderne indretning og wellness-badeværelse med sauna og spabad
Der er ingen tvivl om, at I vil føle jer hjemme i denne perle af et sommerhus. De 120 kvadratmeter rummer god plads til 6 personer, og indretningen er moderne og stilfuld med højt til loftet og med store vinduer, der slipper solens lys ind og giver en fantastisk udsigt til den omkringliggende natur.
Det største af luksushusets 2 badeværelser er i sig selv en lille wellnessafdeling. Her er der både spabad og indgang til saunaen – og her er der om nogen mulighed for at slappe af og tanke nye kræfter på ferien. Der er også en hyggelig hems, så hvis I rejser med mindre børn vil det være en oplagt hyggekrog.
Husets hjerte er opholdsrummet, som ligger i åben forbindelse med både køkken og spiseafdeling. Her kan I tilbringe et hav af hyggelige feriestunder med fælles madlavning, lækre feriemåltider og afslapning på sofaen, mens brændeovnen knitrer i baggrunden. I forbindelse med opholdsrummet ligger desuden aktivitetsrummet, hvor de konkurrenceglade gæster rigtig kan få lov at boltre sig og konkurrere i en omgang bordfodbold.
Fantastisk og alsidig terrasse, 500 meter til stranden og 600 meter til indkøb
Også udvendigt har sommerhuset masser at byde på. Terrassen er både afskærmet og overdækket, så I til hver en tid kan nyde den friske havluft og betragte Houvigs smukke natur. Havemøbler, liggestole og en god grill sørger for, at I kan få det bedste ud af de solrige dage på terrassen og runde af med en hyggelig grillaften i den lune aftensol. Der er også en dejlig udestue ca. 40 m2m hvor I kan sidde og hygge jer.
Med ferieadresse på Skovdalen har I kort vej til det meste. Stranden ligger kun 500 meter væk, mens den nærmeste købmand ligger 600 meter væk. Er I friske på lidt mere shopping, er Søndervigs centrum den optimale destination; her er både spændende butikker, gode spisesteder og diverse aktiviteter såsom bowling, minigolf og tennis.
Det siger vores gæster om sommerhuset J6853
Das Ferienhaus ist sehr schön hell bedingt durch die großen Fenster. Man fühlt sich wohl (unser Hund wollte gar nicht mehr mit nach Hause fahren 😉 und zum Strand ist es nicht weit auch der Bäcker ist fußläufig.
Das einzige was dem Haus fehlt sind ein paar mehr Kaffeetassen und mehr kleine Glas Schüsseln für Salat.
Viele Grüße, Michaela
Das Ferienhaus ist trotz direkter Lage zur Straße sehr ruhig und schön eingewachsen. Die Ausstattung lässt keine Wünsche offen. Der riesige Wintergarten lädt ein zum Chillen, grillen und verbringen schöner Abende.
Also, ankommen und wohlfühlen.
Modernes, großes und gepflegtes Haus, die angrenzende Straße stört nicht. Strand fußläufig durch wunderschöne Dünen, Fahrradweg direkt vor der Tür. Zum Bäcker ca. 5 Minuten zu Fuß. Viele Wege durch die Dünen, die man auch mit Hund sehr gut laufen kann.
Henter data...
Værd at vide om Houvig
Houvig er et hyggeligt ferieområde, som ligger ved Vesterhavet. Sommerhuse i Houvig ligger i naturskønne omgivelser, blot ti minutters kørsel fra den populære og livlige ferieby Søndervig. En særlig oplevelse i Houvig er Houvig Fæstningen, hvor du kan få et indtryk af de store bunkeranlæg, der blev opført på vestkysten under Anden Verdenskrig. Houvig ligger desuden tæt på Vest Stadil Fjord, som
er en af de vigtigste og mest imponerende fuglerastepladser i Danmark.
Beliggenhed og landskab: Houvig ligger i et naturskønt område, som er præget af dets placering på den jyske vestkyst med strand, klitter og hede områder som de særlige kendetegn.
Indkøb og shopping: Du kan tage turen til Søndervig, hvor du finder et stort supermarked og en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Houvig Fæstningen
- Vest Stadil Fjord
- Røjklit Havn
- Sandskulpturfestivalen
- Kaj Munks Præstegård (ca. 12 kilometer)
- Lyngvig Fyr (ca. 15 kilometer)
- Naturkraft Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Husby, cirka et kvarters kørsel fra Houvig.
6.488
6.488
7.928