Kun 200 meter fra det brusende blågrønne Vesterhav på en dejlig klitgrund står dette super lækre feriehus. Det er et skønt feriested for familien på fire eller måske en kæresteferie. Klitdalen 77 er ikke bare lyst og lækkert indrettet men har – som flødeskum på toppen af kakaoen – et udendørs wellnessområde til hygge og selvforkælelse.
Lyst hus med højt til loftet, brændeovnshygge, sauna og lækker udespa
På Klitdalen 77 er der højt til loftet, her er lys og smukke glade farver. Et hus med stil og personlighed, hvor der er tænkt over detaljerne. De voksne vil glæde sig over saunaen og de to gode soverum med dobbeltsengene, holder I ferie med børn, kommer sovepladsen på hemsen måske i brug – her kan I sove og vågne op til en god udsigt.
Her bor I så tæt på havet, at I blot behøver smide håndklædet over skulderen og smutte ned over klitterne for at få en morgendukkert. Og holder I ferie i den koldere årstid, så har I jo muligheden for at tænde op i husets sauna og efterfølgende lade jer varme godt igennem.– En særlig facilitet ved huset og skøn oplevelse er at tænde op i den udendørs spa, og sidde og slappe af i det skønne varme vand under åben himmel – måske læne sig tilbage og på en skyfri aften tælle stjernerne?
Et moderne velindrettet køkken og en spiseplads med udsigt indbyder til i fællesskab at tilberede lidt godt til ganen. Efter maden kan I tænde op i brændeovnen og sætte jer til rette i den grønne sofa foran fjernsynet.
Terrasseliv med sol og læ på Klitdalen 77
Huset har den dejligste træterrasse, der smyger sig om huset på dets solsider. Her er der altid en perfekt plads med sol og læ, især den forhøjede plads under taget på den skønne sydterrasse med glasvæggene er et hit langt ud på efteråret.
Houvig er et naturskønt område, stranden er fantastisk til badning og leg og både børnene og hunden vil elske at holde ferie her. For flere aktiviteter vil I elske nærheden til Søndervig, hvor I kan shoppe og gå ud og spise. En udflugt til fiskebyen Hvide Sande er et must, besøg akvariet og gå ikke glip af at tage på fiskeindkøb, – her er flere fiskebutikker med både frisk og røget fisk. Morgenfriske gæster kan her endda opleve en fiskeauktion.
Det siger vores gæster om sommerhuset J6154
Das Ferienhaus im Klitdalen ist klein aber fein. Mit einem Ofen und einem eigenen Whirlpool lädt es zur puren Entspannung ein. Das Haus ist modern eingerichtet und ausgestattet. Wir waren zwei Erwachsene und haben das zusätzliche Schlafzimmer als Ankleidezimmer genutzt. Für Kinder ist der Hems bestimmt ein Highlight, denn dort kann man sich nicht nur gemütlich ausruhen, sondern auch diverse Spiele spielen oder puzzeln. Beides ist im Haus vorhanden. Bei gutem Wetter muss man sich zwischen den drei Terrassen entscheiden, die alle Sitz- oder Liegemöglichkeiten bieten. Wir würden das kleine Häuschen auf jeden Fall wieder mieten. 🙂
Sehr kleines, aber urgemütliches Häuschen; für zwei Personen völlig ausreichend. Schöne Lage und kurzer Weg zum Strand! Whirlpool unter Sternen und das Meer rauscht im Hintergrund. Im Haus ist alles vorhanden, was man benötigt!
Ein sehr gemütliches kleines Ferienhaus mit guter Ausstattung. Für zwei Personen ist das Haus sehr passend – mit vier Personen oder mehr könnte es, vor allem im Bad, eng werden.
Bei sternenklaren Himmel im Whirlpool sitzen und die Sauna benutzen ist ein absolutes Highlight. Auch die Außen-Dusche mit warmen Wasser ist etwas ganz besonderes.
Køkken:
Køleskab m. frostboks, Microbølgeovn, Opvaskemaskine.
Stue:
Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler), radio.
Bad:
1 Badeværelse (Gulvvarme).
Sovepladser:
2 Dobbeltsenge
Øvrige:
Gratis trådløs internet, sauna, Vaskemaskine, Barneseng, Trægulv i stue, Trægulv i soveværelse, afskærmet terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Gasgrill, redskabsrum, Udespa.
Henter data...
Værd at vide om Houvig
Houvig er et hyggeligt ferieområde, som ligger ved Vesterhavet. Sommerhuse i Houvig ligger i naturskønne omgivelser, blot ti minutters kørsel fra den populære og livlige ferieby Søndervig. En særlig oplevelse i Houvig er Houvig Fæstningen, hvor du kan få et indtryk af de store bunkeranlæg, der blev opført på vestkysten under Anden Verdenskrig. Houvig ligger desuden tæt på Vest Stadil Fjord, som
er en af de vigtigste og mest imponerende fuglerastepladser i Danmark.
Beliggenhed og landskab: Houvig ligger i et naturskønt område, som er præget af dets placering på den jyske vestkyst med strand, klitter og hede områder som de særlige kendetegn.
Indkøb og shopping: Du kan tage turen til Søndervig, hvor du finder et stort supermarked og en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Houvig Fæstningen
- Vest Stadil Fjord
- Røjklit Havn
- Sandskulpturfestivalen
- Kaj Munks Præstegård (ca. 12 kilometer)
- Lyngvig Fyr (ca. 15 kilometer)
- Naturkraft Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Husby, cirka et kvarters kørsel fra Houvig.
4.448
4.448
3.378