I sommerhuset på Lodbergsvej 21 i Søndervig kan du tage din familie eller vennegruppe med på en dejlig ferie. Sommerhuset er renoveret i 2022 og inviterer til sjove timer omkring billardbordet og afslappende stunder i udesaunaen. Desuden er sommerhuset beliggende centralt i Søndervig, hvorfra I kun har 150 meter til stranden og 300 meter til nærmeste indkøbsmulighed.
Moderne indretning, brændeovn og billard
I sommerhuset på Lodbergvej 21 i Søndervig, der er blevet renoveret i 2022, venter jer en moderne indretning, som I utvivlsomt vil føle jer godt tilpas i, så snart I træder inden for i sommerhuset.
Alrummet udgør sommerhusets hjerte, hvor I helt sikkert kommer til at tilbringe mange dejlige feriestunder. I alrummet kan I blandt andet lave lækker mad i køkkenet og spille sjove spil omkring spisebordet. I kan også streame jeres yndlingsfilm og -serier i tv’et via Chromecasten. Husk, I selv skal have et streamingabonnement.
Mens I hygger jer i alrummet, sørger brændeovnen for at fuldende feriestemningen med sine knitrende flammer. Desuden er der en varmepumpe, der sørger for, at I har et godt indeklima i sommerhuset på energivenlig vis.
I sommerhuset venter jer også et aktivitetsrum, hvor I kan spille billard, og her kommer I til at tilbringe nogle sjove timer sammen. I kan også arrangere en spilaften, hvor I finder ud af, hvem der er den bedste til billard.
Udesauna og udebruser på Lodbergsvej 21
På sommerhusets udeområde kan I se frem til at nyde nogle dejlige, afslappende stunder. Her venter jer nemlig en skøn udesauna, som I kan sætte jer ind i og komme helt ned i gear i varmen. I kan også sætte jer ind i udesaunaen efter en tur ved stranden. Hvis I har været på stranden, kan I skylle det sidste sand af tæerne under udebruseren. Udebruseren må ikke benyttes fra i perioden fra november til april.
Desuden er der også en terrasse, hvor I har havemøbler og liggestole til rådighed, som I kan sætte jer til rette i på en plads i solen. En del af terrassen er overdækket og afskærmet, så I kan sidde i ly og læ. I har desuden en grill til rådighed, så I kan tilberede lækre middage, som I kan nyde på terrassen. Der er også et el-ladestik til bilen i form af et kraftstik med 380 V og 11W og 16 ampere. Vigtigt er, at man har egen ledning/kabel med.
150 meter til strand og 300 meter til nærmeste indkøbsmulighed
Sommerhuset på Lodbergsvej 21 er beliggende centralt i Søndervig. Herfra har I kun 150 meter til stranden og det skønne Vesterhav, som I kan besøge hele året rundt, uanset vind og vejr. På de varme sommerdage kan I desuden nyde forfriskende og kølende dukkerter i bølgen blå.
I har heller ikke langt til de mange ting, som Søndervig tilbyder. I byen venter jer hyggelige butikker, skønne spisesteder og gode indkøbsmuligheder – og I har kun 300 meter til jeres nærmeste indkøbsmulighed fra jeres ferieadresse.
Det siger vores gæster om sommerhuset ii1300
Die Lage des Hauses war toll – kurzer Fußweg in den Ort, wie auch zum Strand.
Mit dem Haus waren wir sehr zufrieden. Es ist modern und gemütlich eingerichtet.
Der Billardtisch war unser Highlight.
Das Ferienhaus ist sehr sauber, gemütlich eingerichtet und modern.
Das Haus ist sehr gut eingerichtet und geschmackvoll. Es ist alles was man braucht vorhanden. Wir haben uns wie zu Hause gefühlt. Da bleiben keine Wünsche offen. Wir kommen bestimmt wieder
Henter data...
Værd at vide om Søndervig
Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.
Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.
Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Søndervig Strand
- Sandskulpturfestivalen
- Houvig Fæstningen
- Røjklit Havn
- Vest Stadil Fjord
- Naturkraft Ringkøbing
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Hvide Sande Bryghus (ca. 15 kilometer)
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.
6.428