Leder I efter et indbydende sommerhus til jeres næste ferie ved Vesterhavet, så er Frans Julius Vej 20 måske en ferieadresse for jer. Det nyligt renoverede (2020) feriehus rummer plads til 6 gæster, og I vil hurtigt falde til i de hyggelige omgivelser, der også er indrettet med alle praktiske nødvendigheder. Højdepunktet på ferien er den lækre terrasse med vildmarksbad og udebruser!
Indbydende, renoveret feriehus med praktiske faciliteter og brændeovn
Det lille sommerhus i Søndervig er et godt valg til en hyggelig familieferie. Sommerhuset har i 2020 gennemgået en renovering, og det er nemt at mærke, at der er tænkt meget over, at I skal føle jer godt tilpas i jeres hjem for ferien.
Indretningen er ikke kun indbydende, den inkluderer også alle praktiske nødvendigheder, der er med til at give jer endnu mere tid til at slappe af på ferien. Således er køkkenet udstyret med opvaskemaskine, mens badeværelset har både vaskemaskine og tørretumbler.
I er altid sikret en god temperatur med feriehusets varmepumpe – og når det skal være ekstra hyggeligt, kan I tænde op i brændeovnen i stuen. Den knitrende ild er altid en garanti for god feriestemning.
Afskærmet terrasse med vildmarksbad og udendørs bruser
Sommerhusets højdepunkt er den lækre, afskærmede terrasse. Her er der ikke kun sørget for gode havemøbler, liggestole og grill. Der står også et stort vildmarksbad klar til at berige jeres ferie med de skønneste wellnessoplevelser under åben himmel. Efter en afslappende stund i vildmarksbadet kan I få en skyller under udendørsbruseren, som også er rigtig praktisk, når I kommer hjem fra en strandtur med fødderne sandet til. Udebruseren vil kunne tages i brug i perioden april til november.
Fra terrassen er der adgang til et redskabsrum, hvor I kan gemme cyklerne væk, hvis I har dem med på ferie. Redskabsrummet er desuden indrettet med et lille grovkøkken, og det er også her, I finder feriehusets fryser.
Bo i gåafstand til Vesterhavet og kort vej fra Søndervigs centrum
Fra jeres ferieadresse på Frans Julius Vej 20 er der mindre end et kvarters gang til Søndervigs strand, og turen går gennem det hyggelige sommerhusområde og via små, snoede stier gennem klitlandskabet. Søndervigs centrum ligger kun 2 kilometer væk, og en lille tur på cyklen eller i bilen bringer jer hurtigt ind til købmand, bageri, diverse butikker og spisesteder.
Det siger vores gæster om sommerhuset ii1067
Sehr gemütliches, schön eingerichtetes und moderneres Ferienhaus. Toller Garten, besonders für Kinder.
Ein super Ferienhaus für bis zu 4 Personen. Mit 6 Personen könnte es etwas eng werden.
Das Ferienhaus ist sehr sauber, ausreichende Utensilien für 6 Personen sind vorhanden. Hier findet man alles was man braucht. Auch die Ruhe und Erholung kann man in vollen Zügen genießen.
Die Betten waren für unseren Geschmack ein wenig zu weich, aber das ist persönliches Empfinden.
Henter data...
Værd at vide om Søndervig
Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.
Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.
Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Søndervig Strand
- Sandskulpturfestivalen
- Houvig Fæstningen
- Røjklit Havn
- Vest Stadil Fjord
- Naturkraft Ringkøbing
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Hvide Sande Bryghus (ca. 15 kilometer)
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.
5.308
5.308
5.308