Dette lækre poolhus med sauna og standvandsspa har gennemgået en omfattende renovering i 2020. Huset ligger kun 350 meter fra stranden og er smagfuldt indrettet med fokus på kvalitet, hygge og plads til hele familien. Den fine aktivitetsafdeling ved stue-området er meget børnevenlig og har både en dartskive, bordfodbold og et airhockeybord. Desuden råder sommerhuset også over et legetårn med gynge til børnene, så de har rig mulighed for at få brændt krudt af. Der er ikke gået på kompromis med noget på Hvidbjergvej 105. Desuden finder I en ladeboks ved huset, hvis I skulle ankomme i el-bil.
180 kvadratmeter til 8 personer og 1 hund – god beliggenhed
Det yderst smagfulde og kvalitetsudstyrede sommerhus er placeret for enden af en stikvej, midt i klitlandskabet ved Søndervig. Med plads til 8 personer er huset perfekt til to familier eller flere venner. De 4 soveværelser såvel som de to badeværelser skaber ideelle rammer for jer. Badeværelset i poolrummet er delt op i et gæstetoilet og en separat bruserum med lækre massagedyser.
Den i 2020 tilbyggede længe til huset rummer det store og lyse opholdsrum. Det åbne samtalekøkken er veludstyret og står klar til, at feriekokken kan slå sig løs. Opvasken klares naturligvis af opvaskemaskinen. I åben forbindelse til køkkenet finder I spise- og stueområdet med lækker brændeovn. De store ovenlysvinduer sørger for masser af naturligt dagslys og gennem terrassedørene kommer I ud på husets brolagte og afskærmede terrasse med egen grill.
Skillevæggen i stuen sætter den i åben forbindelse til aktivitetsafdelingen af huset. Her er der plads til, at børn og barnlige sjæle kan lege og spille mod hinanden i dart, bordfodbold og airhockey.
Poolrum med sauna og spa med guldmosaik
Børnene har bestemt altid ønsket sig en ferie i et hus med sin helt egen pool – denne del er klaret. Mens de er ustoppelige i deres leg i vandet, foretrækker I måske at slappe af i en dejlig varm sauna? Eller hvad med husets eksklusive, med mosaik belagte, spa? Her er plads til, at alle familiemedlemmer kan slappe af fra hverdagens stress og jag og genoplade batterierne.
Mellem hav og fjord – Søndervig lige om hjørnet
Midt mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet ligger sommerhuset i det skønne klitlandskab. Her er masser af plads og gode muligheder for gå- og cykelture i området. Den kilometerlange sandstrand er kun 350 meter væk og en 20 minutters gåtur tager jer til centrum af Søndervig.
Badebyen Søndervig byder på gode hyggelige shopping- og indkøbsmuligheder samt gode aktiviteter.
Det siger vores gæster om sommerhuset i6767
Modernes Ferienhaus in Strandnähe, was keine Wünsche offen lässt.
Die Lage vom Haus ist perfekt Man kommt schnell zum Strand und man kann zum Bäcker morgens laufen. Die Sauna ist wie bereits in anderen Rezessionen schon beschrieben, wirklich klein. Wir waren mit 4 Erwachsene im Haus und der Platz war sehr gut. Ich kann mir vorstellen, dass es mit 8 Personen recht eng wird.
Ein Haus, in dem sieben Erwachsene und ein Hund Platz hatten. Auch bei Regenwetter kam keine Langeweile auf.
Henter data...
Værd at vide om Søndervig
Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.
Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.
Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Søndervig Strand
- Sandskulpturfestivalen
- Houvig Fæstningen
- Røjklit Havn
- Vest Stadil Fjord
- Naturkraft Ringkøbing
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Hvide Sande Bryghus (ca. 15 kilometer)
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.
10.378
10.378
10.378