Her på P. Snejkers vej 49, lige syd for Søndervig, ligger dette skønne feriehus, tæt ved både det brusende Vesterhav og Ringkøbing fjord.
Strandnær ferie i godt og velindrettet feriehus
Dejligt træferiehus på stor grund, i rolige omgivelser. Huset er godt og lyst indrettet i afslappende skandinavisk stil, hvor det kombinerede opholdsrum med stue og køkkenafdeling er husets centrum. Køkkenafdelingen er veludrustet og selvfølgelig med mikroovn og opvaskemaskine, så man ikke behøver at bruge alt for lang tid i køkkenet. Fra køkkenet er der åbent ind til spiseplads og stuen, så man hele tiden er en del af selskabet, selvom man står i køkkenet. Stuen indbyder til socialt samvær og hygge foran brændeovnen på de lidt køligere dage – måske med en god bog – eller med familiespil.
Huset er til 6 personer, og sovepladserne er fordelt på 3 soverum med hver en dobbeltseng. I det velindrettede badeværelse er der foruden gulvvarme, også spa og sauna, så man også har mulighed for lidt wellness på ferien, hvilket vil være en god afslutning på en dejlig efterårsdag i naturen.
Med en vaskemaskine i feriehuset gør det det nemt at pakke til ferien – man kan jo altid vaske undervejs, hvilket måske især småbørnsfamilier vil sætte pris på. Huset er overalt lyst og smagfuldt indrettet i hyggelig skandinavisk stil, med bl.a. flotte træ-laminatgulve overalt.
Nyd solnedgangen over klitterne fra terrassen
Rundt om huset her på P. Snejkers vej 49, er der en dejlig lukket terrasse på de tre sider. Her kan man roligt lade både børn og familiens firbende ven løbe frit. Man vil også altid kunne finde læ og en solplet rundt om huset.
En dejlig grill middag på terrassen må være den ultimativ e nydelse, med Vesterhavets brusen og solnedgangen over klitterne i baggrunden. I6717
Bo tæt på naturen og besøg bl.a. Bagges Dæmning
Naturen ligger lige udenfor døren. Udover ture i det skønne klitlandskab og langs Vesterhavet, er Ringkøbing Fjord også inden for rækkevidde. Bagges Dæmning ligger kun ca. 800 m væk og der er bl.a. dejlige cykel- og gangstier over den. Hele området er kendetegnet ved gode cykelstier, lige bag klitterne, væk fra vejen og igennem naturen.
Det siger vores gæster om sommerhuset i6717
Sehr gute Lage zum Strand ist es nicht weit. Schöner Wintergarten.
Meget fint hus
Kommer meget gerne igen
Es ist ein altes aber sehr schön eingerichtet es Ferienhaus mit geschlossener Terrasse. Preis Leistungsverhältnis ist völlig okay.
Henter data...
Værd at vide om Søndervig
Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.
Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.
Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Søndervig Strand
- Sandskulpturfestivalen
- Houvig Fæstningen
- Røjklit Havn
- Vest Stadil Fjord
- Naturkraft Ringkøbing
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Hvide Sande Bryghus (ca. 15 kilometer)
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.
3.108
3.978
5.548