Trænger I til en pause fra den travle hverdag og en stille og rolig ferie, hvor I bare kan slappe af og nyde tilværelsen? Så er dette hyggelige træsommerhus et godt valg. Det lyst indrettede hus står på en dejlig plænegrund med træer og råder over en stor terrasse med masser af læ.
Venlig atmosfære i den hyggelige og praktiske indretning på Frans Julius Vej 19
De lyse trælofter, gulve og vægge sørger for en venlig atmosfære, hvor I fra første ferieøjeblik vil føle jer godt tilpas. I det kombinerede opholdsrum med stue, køkken og spiseafdeling er rammerne sat for en ferie med masser af samvær og fællesskab.
I den hyggelige sofaafdeling kan hele familien samles om et spil kort eller en god film, og er I ikke enige om, hvad der skal køre i fjernsynet, kan I også streame film og serier i massevis på jeres medbragte computere og iPad’s ved hjælp af den lynhurtige og stabile internetforbindelse.
Huset er ikke kun hyggeligt, men også praktisk indrettet, og med både opvaskemaskine og vaskemaskine behøver I ikke at bruge særlig lang tid på de huslige pligter i jeres ferie – og de små feriegæster kan hurtigt få vasket græspletterne af bukserne efter en dag udenfor.
Dejlig plænegrund og stor læfyldt træterrasse
På Frans Julius Vej 19 er der lagt op til en ægte sommerhusferie langt væk fra hverdagens strabadser. Her bor I i udkanten af Søndervigs naturskønne ferieområde på en dejlig plænegrund, hvor der er god plads til leg, fodboldturneringer og vikingespil.
Både fra køkkenet og stuen er der udgang til den store lækre træterrasse, hvor I kan nyde det gode vejr fra liggestolene og spise en god frokost i solen. Terrassen er godt afskærmet hele vejen rundt, og her finder I læ, selv når vestenvinden suser.
Har I brug for afveksling, er der et hav af udflugtsmuligheder i nærheden, og både stranden og Søndervigs hyggelige bymidte ligger kun kort vej fra huset. Oplev feriebyens charme og livlige atmosfære, hop en tur i bølgerne på de varme sommerdage og se bølgerne danse i blæsten – her er alt, hvad en ferie ved Vesterhavet behøver.
Det siger vores gæster om sommerhuset i6406
Sehr geschmackvoll und modern eingerichtet .
Die Ausstattung lässt keine Wünsche offen.
Die Betten sind bequem, die Schlafräume ausreichend und der Wohn/Eßbereich großzügig. (Wir waren allerdings nur mit 2 Personen )
Komfortabel und modern; ein Ferienhaus wie man es sich wünscht. Ein gut isoliertes Haus mit großen Fenstern; einer sehr gut ausgestatteten Küche und gemütlichen Wohnbereich. Die Betten waren sehr bequem, das Badezimmer ausreichend groß. Wir haben uns sehr wohl gefühlt
Tolle Haus, keine Verbesserungsvorschläge.
Henter data...
Værd at vide om Søndervig
Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.
Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.
Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Søndervig Strand
- Sandskulpturfestivalen
- Houvig Fæstningen
- Røjklit Havn
- Vest Stadil Fjord
- Naturkraft Ringkøbing
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Hvide Sande Bryghus (ca. 15 kilometer)
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.
5.178
3.888
4.018