Dette sommerhus har en helt unik beliggenhed og ligger i første klitrække fra Vesterhavet. Sommerhuset er ideelt for den lille familie eller kæresteparret, der drømmer om en ferie, hvor I kan høre bølgebruset. Sommerhuset på Havklitvej 91 har plads til 5 personer og fra den hyggelige udestue og den sydvestvendte terrasse er udsigten vidunderlig og dejligt afstressende. Her findes også et af husets highlights i form af et vildmarksbad, hvor I kan sidde og nyde stjernehimlen. Desuden er området og den nærtliggende strand perfekt til lange gåture hele året rundt.
Sommerhus med fantastisk beliggenhed og spa
Sommerhuset er hyggeligt og charmerende indrettet, og har en dejlig udestue med store glaspartier, der tillader masser af sollys at slippe ind og hvorfra man kan nyde den flotte udsigt over klitterne mens solen går ned. Huset er velholdt, og beklædt med træpaneler der går op til kip, som giver indtryk af den helt ægte sommerhusstemning. Dertil sørger brændeovnen også for hygge og varme på køligere dage.
Sommerhuset har 3 soverum fordelt på 2 dobbeltsenge og en enkeltseng foruden en ekstra sovesofa. Der er gratis fibernet, så I er sikret en hurtig forbindelse og fladskærm-tv. Moderne bekvemmeligheder i form af vaskemaskine og opvaskemaskine sørger for hjælp til at klare de huslige gøremål på ferien. Køkkenet blev renoveret i 2020 og fremstår moderne og praktisk og i åben forbindelse med stuen. Fra badeværelset har I desuden adgang til husets sauna, hvor I kan tilbringe mange afslappende timer og få ladt batterier op på ny.
4 gode terrasser og vildmarksbad
Sommerhuset har 4 dejlige terrasser, så der er rig mulighed for at opholde sig ude. Mod øst er der en god afskærmet terrasse, som er ideel til morgenkaffen og i formiddagstimerne.
Mod syd er terrassen delvist afskærmet, delvist overdækket samt delvist lukket. Her er der næsten altid læ. Husets 4. terrasse ligger mod vest og har udgang fra havestuen. Her kan dagen sluttes af i solnedgangens skær med et godt glas vin. Til den anden side finder I vildmarksbadet, som bidrager til oplevelsen af wellness på ferien.
Klegod – afvekslende natur og mange udflugtsmuligheder
Klegod er et vidunderligt naturområde og ideelt til familier, der søger ro og afslapning. Hvad enten I er til lange gåture i klitlandskabet eller blot ture på den smukke sandstrand med det fine, hvide sand, byder Klegod på afvekslende naturopleveler. Ikke langt herfra finder I fiskerbyen Hvide Sande og feriebyen Søndervig, som blandt andet byder på cafeer og små hyggelige butikker samt restauranter. Begge byer nås nemt på cykel på den asfalterede cykelsti.
Det siger vores gæster om sommerhuset H5907
Ein offenes, helles, weitläufiges Ferienhaus. Gemütlich eingerichtet und immer eine windgeschützte Sitzecke.
Ein tolles und gut eingerichtetes Ferienhaus mit super tollem Wintergarten und schön überdachter Terrasse mitten in den Dünen!
Jetzt noch neue Matratzen und das Ganze ist perfekt!
sehr sauber und alles schön eingerichtet
Henter data...
Værd at vide om Klegod
Klegod er et hyggeligt ferieområde, som ligger mellem den livlige ferieby Søndervig og fiskeribyen Hvide Sande med Vesterhavet på den ene side og Ringkøbing Fjord på den anden. Sommerhuse i Klegod er derfor et ideelt sted at holde ferie, hvis du vil holde den i rolige omgivelser midt i den skønne natur samtidig med, at du er tæt på masser af aktiviteter og attraktioner.
Beliggenhed og landskab: Når du holder ferie i Klegod, bor du i et område, som er præget af strand, klitter og hedeområder. Du bor tæt på både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og der er et rigt dyreliv i området. Der bliver ofte observeret råvildt, harer og ræve i Klegod.
Indkøb og shopping: Der ligger en bagerbutik i Klegod, hvor du i sommerhalvåret kan købe friskbagt morgenbrød alle ugens dage. Det tager cirka 10 minutter at køre til enten Søndervig eller Hvide Sande, hvor du finder flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Sandskulpturfestivalen
- Fiskeriets Hus
- Naturkraft Ringkøbing
- Søndervig Strand
- Hvide Sande Sydstrand
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Femhøjsande Plantage og i Husby. Det tager cirka 20 minutter at køre til hundeskoven i Femhøjsande Plantage, som ligger øst for Ringkøbing. Det tager en halv time at køre til hundeskoven i Husby, som er en fuldt indhegnet hundeskov.
5.698
4.881
6.227