Denne flotte, stråtækte perle på Fladsbjergvej 49 er det helt ideelle feriehus til de wellnessglade gæster. Et moderne udseende med flot og gennemtænkt interiør kombineret med lækre faciliteter som spabad og sauna tilfører ferien ekstra luksus – og den strandnære beliggenhed er prikken over i’et! Huset ligger skønt – man betages af udsigten til klitterne, Lyngvig Fyr og “baronens ejendom”.
Stilfulde omgivelser med wellness-highlights
Det femstjernede stråtagshus i Klegod byder med sine 120 stilfulde kvadratmeter på god plads til 8 personer, og alle, der er glade for luksus og selvforkælelse, vil befinde sig rigtig godt her. Her er der tænkt på det hele, – ved husets p-plads er der endda mulighed for at lade elbilen op, I skal blot selv medbringe et ladekabel!
Loft i kip, lyse farver fra top til tå og ikke mindst store glaspartier skaber en behagelig atmosfære og gør omgivelserne endnu mere imødekommende, mens den lækre indretning blandet med de klassiske feriefaciliteter som for eksempel den indbyggede brændeovn gør ferien både hyggelig og luksuriøs på én og samme tid.
Et ekstra highlight venter jer på det største af husets to badeværelser, hvor saunaen og spabadet står klar til at tage kærlig hånd om jer. Lad varmen fylde jer med fornyet energi efter en dag på stranden eller en gåtur i det frostklare vintervejr.
Praktiske faciliteter som opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler står til rådighed, samt der er et stik på p-pladsen til at lade elbiler med. Derudover er der gulvvarme i både bad, stue og soveværelser.
Flere gode terrasser og en helt fantastisk beliggenhed
Huset har terrasse på to sider, så I kan følge solen fra morgen til aften. Havemøbler, liggestole og grill er der sørget for, så I på de varme sommerdage kan slappe af på ægte charter-manér med en kold drink i hånden og den bagende sol foroven.
Den lukkede terrasse er ekstra praktisk for børnefamilierne. Her kan børnene få lov til at lege frit, mens I tilbereder aftensmaden i køkkenet eller på grillen.
Den attraktive beliggenhed kun 250 meter fra havet gør ferien ekstra god, og den kilometerlange sandstrand er et besøg værd ligegyldigt årstid, vind og vejr.
Det siger vores gæster om sommerhuset H5429
Tolles Haus, tolle Einrichtung, energiesparend, sehr gut ausgestattet, prima Lage und kurze Entfernung zum Strand.
Gemütlich, sauber, gut eingerichtet.
Hell und freundlich, da alles schön lichtdurchflutet ist.
Das richtige Haus zum relaxen!
Ein sehr modernes Niedrigenergiehaus, an dem es an Nichts mangelt!
Wir waren lediglich zu zweit dort, mehr wären auch kein Problem. Gerne wieder.
Henter data...
Værd at vide om Klegod
Klegod er et hyggeligt ferieområde, som ligger mellem den livlige ferieby Søndervig og fiskeribyen Hvide Sande med Vesterhavet på den ene side og Ringkøbing Fjord på den anden. Sommerhuse i Klegod er derfor et ideelt sted at holde ferie, hvis du vil holde den i rolige omgivelser midt i den skønne natur samtidig med, at du er tæt på masser af aktiviteter og attraktioner.
Beliggenhed og landskab: Når du holder ferie i Klegod, bor du i et område, som er præget af strand, klitter og hedeområder. Du bor tæt på både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og der er et rigt dyreliv i området. Der bliver ofte observeret råvildt, harer og ræve i Klegod.
Indkøb og shopping: Der ligger en bagerbutik i Klegod, hvor du i sommerhalvåret kan købe friskbagt morgenbrød alle ugens dage. Det tager cirka 10 minutter at køre til enten Søndervig eller Hvide Sande, hvor du finder flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Sandskulpturfestivalen
- Fiskeriets Hus
- Naturkraft Ringkøbing
- Søndervig Strand
- Hvide Sande Sydstrand
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Femhøjsande Plantage og i Husby. Det tager cirka 20 minutter at køre til hundeskoven i Femhøjsande Plantage, som ligger øst for Ringkøbing. Det tager en halv time at køre til hundeskoven i Husby, som er en fuldt indhegnet hundeskov.
6.938
6.938
8.858