Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Hvis I står og overvejer den perfekte ferie ved den jyske vestkyst, hvor I nærmest kan høre det brusende Vesterhav i nærheden, kunne dette super flotte og nyopførte sommerhus fra 2022 på Opstrupsvej 78 i Klegod være et rigtig godt bud på dette. Sommerhuset ligger på en 1712 m2 stor klit- og naturgrund, råder over plads til 6 personer og er perfekt til den lille familie eller nogle vennepar, der nyder at holde ferie sammen. I sommerhuset, der ligger lige midt i klit- og hedelandskabet, kan I nyde en dejlig ferie med hinanden fyldt af hygge og afslapning, og som prikken over i’et har sommerhuset både udesauna og udebruser, der sørger for hygge og velvære på jeres ferie.

Personlig, moderne og detaljeret indretning

Når I træder ind ad døren på Opstrupsvej 78, vil I med garanti føle jer hjemme med det samme. Gennem hele sommerhuset møder I en lys og moderne indretning, hvor de lyse vægge og lofter samt lysindfaldet fra de store vinduespartier med sikkerhed vil danne rammerne for en hyggelig ferieatmosfære. Sommerhuset råder over 3 soveværelser, som alle er udstyret med dobbeltsenge.

Desuden har sommerhuset en hems, der tilbyder soveplads til to personer – noget som de lidt større børn med garanti vil elske. Sommerhusets samlingspunkt vil uden tvivl være den store og lyse opholdsstue med kombineret stue, køkken og spiseplads, hvor I har rig mulighed for være sammen med hinanden. Imens nogle står for at tilberede aftensmaden, kan andre nyde en kop kaffe eller lignende i sofaen til en god film – enten i fjernsynet eller med Chromecasten i sommerhuset.

Efter aftensmaden behøver I ikke tænke på opvasken, da opvaskemaskinen klarer dette for jer. Der er to badeværelser i sommerhuset, hvor I om morgenen derfor ikke behøver at stå i kø for at komme på toilettet. Som ekstra bonus er der en espressomaskine, så I altid kan holde energiniveauet oppe. Desuden behøver I ikke bekymre jer om at få kolde fødder, da der på begge badeværelser er installeret gulvvarme. På de lidt køligere sommerdage har I også mulighed for at få varmen ved den knitrende brændeovn, imens I læser en god bog.

Gode udendørsarealer med terrasser, udesauna og udebruser

Når I ankommer til sommerhuset på Opstrupsvej 78 efter en god køretur, kan I parkere bilen, og hvis I har el-bil, har I mulighed for at oplade bilen ved sommerhuset, så I undgår at bekymre jer om dette. Sommerhuset råder over flere terrasser, både åben, afskærmet og overdækket, hvilket betyder, at I til hver en tid vil kunne finde et sted med læ. Fra terrasserne kan I ydermere sidde i sommerhusets havemøbler og nyde den omkringliggende natur med enten en kold drink eller en varm kop kaffe.

Med kun 450 meter til det brusende og rå Vesterhav kan I på de varme sommerdage i løbet af få minutter tage jer en frisk dukkert i havet og efterfølgende nyde godt af strålerne fra sommerhusets udebruser. Som et lille alternativ til det store Vesterhav råder feriehuset endda også over et koldtvandskar, hvor I også kan dyppe kroppen. Uanset hvad I vælger, kan I igen få varmen i den tilhørende udesauna.

Afslutningsvis kan I med sommerhusets gasgrill tilberede et lækker aftensmåltid og nyde det med hinanden på den skønne terrasse.

Holmsland Klitby

Det skønne sommerhus ligger i det dejlige naturområde Holmsland Klit, der er et meget varieret område, som byder på forskellige aktivitetsmuligheder. Klitterne og Vesterhavet er et absolut must for alle. Det gode stisystem sørger for gode gå- og cykelture. De omkringliggende byer Søndervig, Hvide Sande og Ringkøbing ligger også langs den jyske vestkyst og byder yderligere på mange gode oplevelser hver især.

Det siger vores gæster om sommerhuset H5117

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Ferienhaus hat uns rund um sehr gut gefallen.Wir waren zum wiederholten Male dort.Die Ausstattung ist gemütlich,die Küche ist sehr gut ausgestattet. Wir mögen auch sehr die perfekte Lage und den Ausblick.

DE
D.
sagde , Deutschland

Ein sehr schönes, toll ausgestattetes HAus in vorderer Dünenlage.

DE
D.
sagde , Deutschland

Es ist ein tolles Haus mit einer wunderbaren Sicht.
Wir kommen nächstes Jahr wieder:)!

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Klegod

Klegod er et hyggeligt ferieområde, som ligger mellem den livlige ferieby Søndervig og fiskeribyen Hvide Sande med Vesterhavet på den ene side og Ringkøbing Fjord på den anden. Sommerhuse i Klegod er derfor et ideelt sted at holde ferie, hvis du vil holde den i rolige omgivelser midt i den skønne natur samtidig med, at du er tæt på masser af aktiviteter og attraktioner.

Beliggenhed og landskab: Når du holder ferie i Klegod, bor du i et område, som er præget af strand, klitter og hedeområder. Du bor tæt på både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og der er et rigt dyreliv i området. Der bliver ofte observeret råvildt, harer og ræve i Klegod.

Indkøb og shopping: Der ligger en bagerbutik i Klegod, hvor du i sommerhalvåret kan købe friskbagt morgenbrød alle ugens dage. Det tager cirka 10 minutter at køre til enten Søndervig eller Hvide Sande, hvor du finder flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Femhøjsande Plantage og i Husby. Det tager cirka 20 minutter at køre til hundeskoven i Femhøjsande Plantage, som ligger øst for Ringkøbing. Det tager en halv time at køre til hundeskoven i Husby, som er en fuldt indhegnet hundeskov.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...