Fantastisk beliggenhed – her på Engvej 12a bor I kun 100 meter fra det brusende Vesterhav og midt i Hvide Sande by. Mærk autenticiteten og nyd de lidt ældre huse her, som bærer præg af det barske liv, her var.
Parker bilen, når I kommer til feriehuset – og nyd ferien med bylivet, havet og stranden på én og samme tid.
Lyst og velindrettet med brændeovn og udsigt
Dejligt strandnært byhus, renoveret i 2020. Med 2 badeværelser er huset perfekt til den store familie – eller til 2 familier, der gerne vil holde ferie sammen.
Opholdsrummet er husets hjerte og samlingspunkt. Stuen har bl.a. et hyggeligt TV-hjørne med bluetooth docking station og DVD-afspiller. En sofa ved brændeovnen indbyder til en hyggestund med en god bog ved den knitrende ild.
Fra sofagruppen kan I også nyde naturen lige uden for vinduerne – I har en fantastisk udsigt mod vest udover klitterne og kan hver aften nyde solnedgangen over klitterne.
2 badeværelser og spabad
Begge badeværelser er naturligvis med gulvvarme og bruser. Det store badeværelse er med dobbelt vask, så her bliver der ingen lange køer, når der skal børstes tænder. Et spabad giver mulighed for dejlig afslapning efter en lang dag i klitterne. I finder også både vaskemaskine og tørretumbler, hvilket måske især småbørnsfamilier vil sætte pris på efter en lang dag med leg i naturen og ved vandet.
De 3 lyse soverum har alle en dobbeltseng, og i de to værelser er der rigelig skabsplads til hele familien.
Lukket have med terrasse og sandkasse
Her på den indhegnede grund kan I roligt lade børnene lege på plænen eller i sandkassen, mens I nyder morgenkaffen på terrassen mod øst.
Flyt jer efter solen og tilbered en lækker grill middag på webergrillen til aften. Nyd middagen på den overdækkede terrasse mod vest, alt imens I ser solen farve himlen orangerød over klitterne.
Hvide Sande – mærk havet og byen på én og samme tid
Hvide Sande er en by med en hel speciel stemning. Det er noget særligt at bo i denne by med det fascinerende og til tider barske Vesterhav.
Byen byder på masser af oplevelser, bl.a. fiskeri fra molen eller vandsportsaktiviteter.
Det siger vores gæster om sommerhuset F4647
Es handelt sich um ein sauberes und gemütliches Ferienhaus. Es ist sehr geräumig und sehr liebevoll und persönlich eingerichtet. Das große Bad bietet genug Platz für alle. Für den alltäglichen Gebrauch ist alles da, sowohl in der Küche, als auch die Waschmaschine und Trockner im Bad lassen keine Wünsche offen. Der Außenbereich ist liebevoll angelegt, mit einem Steingarten, gepflegten Pflanzen und einer Sonnenterrasse, die über Liegen, Tisch und Stühle verfügt. Rundum ein Ferienhaus zum Wohlfühlen!
Henter data...
Værd at vide om Hvide Sande
Når du holder ferie i et Sommerhus i Hvide Sande, bor du i en aktiv og levende handelsby med den skønne vestjyske natur helt tæt på. Byen byder blandt andet på en af Danmarks bedste strande, Hvide Sande Sydstrand. Der er flere særdeles gode spisesteder i byen, som især er kendt for deres fiskeretter. Her kan du være helt sikker på, at fisken er frisk, for den er typisk fanget af lokale fiskere i Nordsøen og handlet på den lokale Fiskeauktion, ofte samme dag som den serveres.
Beliggenhed og landskab: Hvide Sandes er en hyggelig fiskeriby, som ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Byen er særligt kendt for sine forskelligartede havnemiljøer, fordi der både drives fiskeri på havsiden og på fjordsiden.
Indkøb og shopping: Hvide Sande byder på masser af butikker, som i sommerhalvåret holder åbent alle ugens dage. Her finder du alt fra store supermarkeder med et væld af dagligvarer til små charmerende specialbutikker samt fiskebutikker med et stort udvalg af alt godt fra havet. Du kan også overveje at tage en tur til den hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger cirka 20 minutters kørsel fra Hvide Sande.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Hvide Sande Sydstrand
- Tyskerhavnen
- Lyngvig Fyr (ca. 5 kilometer)
- Kabelpark
- Fiskeriets Hus
- Naturkraft Ringkøbing
- Hvide Sande Bryghus
- Hvide Sande Svømmehal
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, sildefiskeri, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab (ca. 25 kilometer), øst for Ringkøbing (ca. 25 kilometer) og i Husby (ca. 30 kilometer).
3.628
3.628
4.738