På den flotte naturgrund midt mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord ligger dette dejlige feriehus med plads til 8 personer og 2 hunde. Med 2 badeværelser, 3 soverum og en hyggelig alkove med plads til to, egner feriehuset sig både til én stor familie, eller til to familier, der gerne vil holde ferie sammen.
Åben indretning med brændeovn og overdækket terrasse
I det lyse, veludstyrede køkken er der god plads til fælles madlavning. Sommerhusets store vinduesparti og høje, lyse lofter i køkken/alrummet skaber de perfekte rammer om en dejlig aften i sofaerne eller en brætspilsaften ved det lange spisebord. Brændeovnen sørger året rundt for en hyggelig varme, der breder sig ud til alle feriegæster. Det giver energi til et spil bordfodbold eller en dejlig udflugt til stranden.
Fra opholdsrummet kan I gå direkte ud på den store, overdækkede og afskærmede træterrasse. Her er der rig mulighed for at nyde udsigten over den flotte naturgrund med klitter.
Nyd eftermiddagskaffen på udsigtsbænken på toppen af en klit. Her har I den mest fantastiske panoramaudsigt over det fascinerende klitlandskab og Ringkøbing fjord. Ren afslapning og balsam for krop og sjæl.
Sauna, spabad og mange praktiske faciliteter
I feriehuset på Tornbjerrevej 26 er der både tid og plads til masser af afslapning og wellness. Imens vaskemaskinen, opvaskemaskinen og tørretumbleren tager sig af de praktiske gøremål, kan I læne jer tilbage i spabadet eller saunaen og slappe af i hele kroppen. Udendørs kan I fortsætte afslapningen i solen på liggestolene efter en dejlig gåtur med hundene ned til den nærtliggende strand.
Enestående beliggenhed mellem hav og fjord
Feriehusets beliggenhed 400 Meter fra Ringkøbing Fjord og kun et kvarters gåtur fra Vesterhavet skaber de perfekte rammer om en ferie fyldt med naturoplevelser ved vandet. I kan tage børn og hunde med ud at soppe en hel dag ved stranden og nyde de dejlige wellnessfaciliteter i sommerhuset, når I kommer tilbage. Cirka 9 kilometer fra huset ligger Turist- og Fiskeribyen Hvide Sande, hvor der er rig mulighed for at købe ind, gå ud at spise eller opleve den klassiske havnestemning.
Det siger vores gæster om sommerhuset D3922
Et autentisk, hyggeligt og godt sommerhus, der ligger dejligt gemt på naturgrund. Da det er et træhus, er der meget lydt.
Eure vorhandene Beschreibung ist klasse. Dem ist nichts hinzuzufügen.
Sehr gemütliche Einrichtung, sehr gut eerhaltene Möbel, sehr gut zu gebrauchendes Geschirr und Pfannen und Töpfe. Auch die Polster und Gartenmöbel sind sehr gut.Man merkt dass dieses Ferienhaus von Herzen genutzt wird.
Henter data...
Værd at vide om Haurvig
Når du holder ferie i et af vores sommerhuse i Haurvig, bor du i rolige omgivelser tæt på nogle af de bedste badestrande i hele Danmark og tæt på den charmerende fiskeriby Hvide Sande. Det står dig derfor helt frit for, om ferien skal være aktiv eller stå på afslapning, når den afholdes i Haurvig. Området byder på gode muligheder for at dyrke lystfiskeri, vandsport og flere andre aktiviteter ude i naturen. Der er ligeledes flere gode vandre- og cykelstier i området.
Beliggenhed og landskab: Haurvig ligger naturskønt på den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Landskabet er præget af strand, klitter og hedeområder, og der er gode muligheder for at se rådyr, harer, firben og ræve i området.
Indkøb og shopping: Der ligger en købmand i Bjerregård, syd for Haurvig, og i Hvide Sande, som ligger cirka ti minutters kørsel nord for Haurvig, er der et stort udvalg af supermarkeder, specialforretninger, restauranter og iscaféer.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vinterleje Havn
- Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Hvide Sande Sydstrand (ca. 10 kilometer)
- Fiskeriets Hus (ca. 10 kilometer)
- Lyngvig Fyr (ca. 15 kilometer)
- Sandskulpturfestivalen (ca. 20 kilometer)
- Abelines Gaard
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, drageflyvning og
ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Nymindegab i Blåbjerg Klitplantage. Plantagen er indhegnet, og det tager cirka 20 minutter at køre til hundeskoven fra Haurvig.
3.988
3.988
5.578