Trænger I til en pause fra den travle hverdag, og holder I af den vestjyske natur? Så er dette charmerende sommerhus i Skodbjerge måske noget for jer. Her kan I holde en helt klassisk sommerhusferie med op til 4 personer midt i det vestjyske ferielandskab, kun 500 meter fra det brusende Vesterhav.
Moderne indretning med klassisk sommerhuscharme, brændeovn og alkove
Det lille sommerhus på Skodbovej 9 oser af charme både indvendigt og udvendigt. Sommerhuset har i 2019 gennemgået en renovering, og det ses tydeligt i indretningen, der på vellykket vis forener moderne, skandinavisk stil med klassisk sommerhusidyl.
Sommerhusets hjerte er opholdsrummet, hvor både køkken, spiseafdeling og stue er slået sammen, så samvær og hygge kan komme i fokus. Her er også en lille alkove, hvor man kan sætte sig til rette med en bog eller tage en lille middagslur. Prikken over i’et er selvfølgelig brændeovnen, der ikke kun fylder hele rummet med varme, men også sætter den helt perfekte feriestemning. I sommerhuset kan I streame jeres yndlingsfilm direkte fra egen telefon. Der er både Apple-TV og Chromecast i feriehuset.
Sommerhusets køkken er veludstyret med opvaskemaskine, mikroovn og induktionskomfur. Opvaskemaskinen er en mindre af slagsen, nemlig en 2-personers opvaskemaskine.
God terrasse med overdækning, smuk natur og kun 500 meter til stranden
Fra stuen kommer I ud på sommerhusets fine træterrasse. Her er der både en overdækket del, hvor I kan finde ly og læ i al slags vejr, og en åben del, så I kan nyde godt af solens stråler på de gode sommerdage. Der er både havemøbler, liggestole og grill, så I har alt, hvad I skal bruge for at nyde det gode vejr – og runde af med en hyggelig grillmiddag i den lune aftensol.
Beliggenheden i Skodbjerge er helt ideel, hvis I er glade for den vestjyske natur. I kommer til at bo midt i det flotte klitlandskab med kun 500 meter til Vesterhavet, som må siges at være et sandt mekka for naturelskerne. Der er også kort vej til naturstien, som løber hele vejen til Hvide Sande mod nord, hvis I er friske på en cykeltur.
Det siger vores gæster om sommerhuset CC1199
Wohlfühloase
Nettes und gemütliches eingerichtetes Ferienhaus zum Entspannen und Erholen mit einer schönen großen Sonnenterrasse. Das Haus verfügt über einen Wohn- Essbereich mit gemütlicher Couch und Leseecke. Die drei Schlafzimmer sind klein aber ausreichend. Wer Ruhe und Erholung sucht ist hier genau richtig.
Wunderschön gelegenes Ferienhaus, gemütlich und stilvoll eingerichtet – zum rundum wohlfühlen. Ausstattung super, alles was man braucht vorhanden. Bad etwas klein, dafür ist die Kuschelecke ein riesen plus. Die Gegend traumhaft, mit vielen Ausflugmöglichkeiten und Sandstrand nur 10 min vom Haus entfernt. Super für einen Familienurlaub!
Køkken:
Køleskab, fryser (30 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.
Stue:
Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, DVD, radio.
Bad:
1 Badeværelse (Gulvvarme).
Sovepladser:
3 Dobbeltsenge
Øvrige:
Gratis trådløs internet, trælaminat i stue, trælaminat i soveværelse, Varmepumpe, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, redskabsrum, Apple TV, Chromecast.
Henter data...
Værd at vide om Skodbjerge
Skodbjerge er et ideelt sted at holde ferie, hvis du vil holde den i rolige og naturskønne omgivelser ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Stranden ved Skodbjerge er meget bred og indbyder til badning om sommeren og til lange gåture i vinterhalvåret. Sommerhuse i Skodbjerge ligger et kvarters kørsel syd for Hvide Sande, som er en charmerende fiskeriby med havnemiljøer på både havsiden og fjordsiden. Du bor også tæt på Tipperne, som er et af de mest imponerende fuglereservater i Danmark.
Beliggenhed og landskab: Landskabet i Skodbjerge er præget af beliggenheden mellem hav og fjord med strande, klitter og hedeområder. Der er et rigt dyreliv i Skodbjerge. Du kan blandt andet være heldig at se råvildt, harer og ræve.
Indkøb og shopping: Skodbjerge ligger et kvarters kørsel fra Hvide Sande, hvor du finder flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker. Der er desuden en købmand i Bjerregård, som ligger ti minutters kørsel syd for Skodbjerge.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vinterleje Havn
- Abelines Gård
- Lyngvig Fyr (ca. 17 kilometer)
- Blåbjerg Klitplantage (ca. 18 kilometer)
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 20 kilometer)
- Skjern Å (ca. 42 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Nymindegab i Blåbjerg Klitplantage. Det tager cirka et kvarter i bil at komme til hundeskoven fra Skodbjerge.