På Sommervej 28 i Skodbjerge byder det hyggelige sommerhus på plads til op til 8 personer, som kan nyde en ferie i nærkontakt med den vestjyske natur og med kun 400 meter til stranden. Hunden er også velkommen. Her er fokus på samvær og velvære, og I får blandt andet adgang til både sauna, spa og udespa, så det er oplagt at nyde vesterhavsferien i fulde drag med indlagte wellnessstunder ind imellem. Bemærk venligst, at katte ikke er tilladt i dette feriehus.
Dejlig feriestemning med både indendørs og udendørs spa
Sommerhusets kerne og mødested er det lyse og hyggelige åbne opholdsrum. Her er stue, køkken og spiseplads samlet omkring de fælles aktiviteter. Brændeovnen er placeret ved sofaen og skaber en hyggelig atmosfære. Slap af i sofaen med en film eller træk dig tilbage med en god bog, du kan roligt føle dig hjemme her. Ved det store spisebord kan I nyde de lækre måltider sammen, I kan spille et brætspil eller planlægge næste dags aktiviteter. Det åbne køkken indeholder alt, hvad I behøver for at tilberede måltiderne, herunder mikroovn, opvaskemaskine og amerikanerkøleskab.
Der er gulvvarme i hele sommerhuset, samt en energibesparende varmepumpe, som hurtigt og effektivt sørger for et behageligt indeklima og en god temperatur. Vaskemaskine og tørretumbler er også til rådighed for jer, så I kan friske garderoben og håndklæderne op under jeres ophold. I det 132 kvadratmeter store sommerhus er 2 badeværelser, hvor der i forbindelse med det store badeværelse også er sauna og spa. I har således god mulighed for at arrangere jeres egen lille wellnessaften, især hvis I også inddrager udespaen. I de 4 soveværelser er 8 komfortable sengepladser, 3 soveværelser med dobbeltsenge og et med 2 enkeltsenge.
Hyggelige terrasser og tæt Vesterhavet
Omkring feriehuset er gode terrasser, som giver dig mulighed for at nyde naturen – uanset om du slapper af i en liggestol, spiser udendørs eller nyder hyggelige grillaftener. Da terrasserne går hele vejen rundt omkring feriehuset, vil I altid kunne finde en god plet med læ at trække jer tilbage på. Slap af i udespaen på en stjernefyldt aften og kom helt ned i gear før sengetid.
Velkommen til Skodbjerge mellem fjord og hav
Skodbjerge ligger på Holmsland Klit, som er den smalle landtange imellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Både vandsportsentusiaster, naturelskere og lystfiskere vil kunne få unikke oplevelser her. Tag kikkert med, hvis du interesserer dig for fugle og vildt – afhængigt af årstiden venter utallige naturoplevelser derude.
Den lille havneby Hvide Sande byder på både shoppingture og besøg på restauranter eller caféer. Den kendetegnes blandt andet på de mange fiskebutikker og røgerier, så her har I et enestående udvalg af frisk fisk. Tag en gåtur langs slusen, se fiskerbådene komme hjem og nyd en softice, imens I betragter sælerne i havnebassinet.
Henter data...
Værd at vide om Skodbjerge
Skodbjerge er et ideelt sted at holde ferie, hvis du vil holde den i rolige og naturskønne omgivelser ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Stranden ved Skodbjerge er meget bred og indbyder til badning om sommeren og til lange gåture i vinterhalvåret. Sommerhuse i Skodbjerge ligger et kvarters kørsel syd for Hvide Sande, som er en charmerende fiskeriby med havnemiljøer på både havsiden og fjordsiden. Du bor også tæt på Tipperne, som er et af de mest imponerende fuglereservater i Danmark.
Beliggenhed og landskab: Landskabet i Skodbjerge er præget af beliggenheden mellem hav og fjord med strande, klitter og hedeområder. Der er et rigt dyreliv i Skodbjerge. Du kan blandt andet være heldig at se råvildt, harer og ræve.
Indkøb og shopping: Skodbjerge ligger et kvarters kørsel fra Hvide Sande, hvor du finder flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker. Der er desuden en købmand i Bjerregård, som ligger ti minutters kørsel syd for Skodbjerge.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vinterleje Havn
- Abelines Gård
- Lyngvig Fyr (ca. 17 kilometer)
- Blåbjerg Klitplantage (ca. 18 kilometer)
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 20 kilometer)
- Skjern Å (ca. 42 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Nymindegab i Blåbjerg Klitplantage. Det tager cirka et kvarter i bil at komme til hundeskoven fra Skodbjerge.
6.548
6.548
6.548