Planlægger I en hyggelig og afslappende ferie med gode venner eller hele familien? Så vil dette moderne aktivitetshus på Bjerregårdsvej 207 være det rette sted. Her er der plads til 10 feriegæster, og op til 2 hunde er også velkomne i sommerhuset. Sommerhuset byder blandt andet på udespa, sauna samt aktivitetsrum med billard og bordtennis. Feriehuset ligger blot 550 meter fra Vesterhavet og indbyder dermed til lange gåture i den smukke natur.
Wellnessoase med udespa og udebruser
På varme sommerdage vil I bestemt nyde den skønne terrasse ved sommerhuset, som er delvist afskærmet og overdækket. En gasgrill står klar til en grillaften med venner og familie. Til familiens yngste er der både sandkasse og gynge på naturgrunden.
Efter en lang gåtur på stranden eller en dukkert i Vesterhavets bølger kan I skylle jer under den udebruseren og vaske sandet af fødderne. Udebruseren kan benyttes fra april til november.
Her er rigeligt med plads til afslapning og velvære. På terrassen finder I en udespa, som er en perfekt afslutning på en oplevelsesrig feriedag. Inden sengen kalder, kan I nyde de varme bobler med et køligt glas vin under stjernehimlen.
Huset er energivenligt med 3-lags ruder samt varmepumpe. Som et ekstra plus er der også ladestik til el-biler ved sommerhuset. Lademuligheden for el bilen er et CEE kombistik (kraftstik), medbring eget ladekabel.
Moderne aktivitetssommerhus med bordtennis og poolbord
Centrum i det moderne sommerhus er stuen og køkkenet. Her kan I hygge jer ved den knitrende brændeovn med et sjovt spil kort. I mellemtiden kan familiens kok tilberede et lækkert måltid i køkkenet – her er der både induktionskomfur, mikroovn og opvaskemaskine til rådighed.
Skulle det gode sommervejr skifte for en stund, får I i den grad alligevel noget for pengene. I sommerhusets aktivitetsrum venter jer både billard og bordtennis, så feriens ultimative spillemester kan findes i en spændende turnering.
Praktisk opdeling med 2 badeværelser, sauna og 5 soveværelser
Inden en god nats søvn kan I slappe af i saunaen uden bekymring om lang ventetid til badeværelset – sommerhuset har nemlig hele 2 badeværelser, som begge er udstyret med gulvvarme.
De 10 sovepladser er fordelt på 5 gode soveværelser, som alle er indrettet med komfortable dobbeltsenge. Også her er der gulvvarme, så fødderne ikke fryser, når I står op.
Sommerhuset har både vaskemaskine og tørretumbler, så I har mulighed for at vaske tøj og håndklæder i løbet af ferien.
Ferie i populære Bjerregård
Ferieområdet Bjerregård er særdeles populært blandt både store og små. Her er et stort udvalg af udflugtsmål og oplevelser. Blandt andet kan I tage en tur til Hvide Sande, Tipperne eller Nyminde Plantage.
Vesterhavet ligger 550 meter fra sommerhuset, hvor I kan bygge store sandslotte, samle muslinger eller dyppe fødderne i vandet. I kontrast hertil finder I Ringkøbing Fjord mod øst, hvor vandet er mere roligt.
Området i Bjerregård er forbundet af et fint stisystem, der indbyder til lange gå- eller cykelture i det naturskønne område, som er præget af hede- og klitlandskab.
Det siger vores gæster om sommerhuset BB1173
Ein wunderschönes Ferienhaus, das keine Wünsche offen lässt. Hell, sauber, gut durchdacht und komfortabel, einfach zum Wohlfühlen.
Wir waren zu neunt, von 79 bis 6Jahre. Wir haben uns alle wohl gefühlt. Gerne hätten wir das Haus für nächstes Jahr in den Herbstferien wieder gemietet aber leider ist es schon vermietet.
Ein wirklich schön eingerichtetes Haus, das von seinem Grundriss sehr gut durchdacht ist. Es ist gut mit 10 Personen zu bewohnen ohne sich beengt zu fühlen.
Auch in der kühleren Jahreszeit ist das Haus ein Traum.
Schön, dass es eine Wärmepumpe gibt, die die Stromkosten mindert.
Der Blick in alle Richtungen ist schön.
Nach 2 Buchungen haben wir das Haus auch für 2025 wieder gebucht, das sagt doch schon alles!
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
8.698
9.658
9.658