På Rauhesvej 60 i Bjerregård ligger dette fine og velholdte sommerhus til 6 personer og 1 hund. Sommerhuset er højt beliggende på en naturgrund, og I har derfor en helt unik udsigt over Bjerregård fra feriehuset og grunden. Sommerhusets spabad og sauna indbyder til afslapning efter en oplevelsesrig feriedag med familien.
Her er det muligt at oplade el-bilen. Lademuligheden for el bilen er en ladestander med type 2 stik.
Førsteklasses beliggenhed på Rauhesvej i Bjerregård
Dette flotte og velholdte sommerhus er til dig, der vil holde ferie i skønne omgivelser. Ikke kun hvad angår feriehuset, men også hvis du vil have en af de flotteste beliggenheder på toppen af en klitgrund på Rauhesvej i Bjerregård.
Sommerhuset ligger kun et par hundrede meter fra vandkanten og i gå afstand fra købmanden. Her er en flot, åben og delvist overdækket terrasse med havemøbler, liggestole og grill. På en lun sommeraften er det opskriften på hyggelige stunder udendørs med hele familien.
Praktisk er her en udebruser (fra april til november), så I nemt kan komme til at skylle tæerne efter en lang dag ved Vesterhavet
I særklasse velholdt sommerhus
Rummeligt og særdeles velholdt byder sommerhuset dig velkommen. Der er en pæn indgang med garderobe og vaskesøjle samt indgang til lille gæstetoilet med bruseniche. Det store, flotte badeværelse er indrettet med spabad, bruser, gulvvarme og har indgang til sauna. Her kan I rigtig slappe af i løbet af ferien efter gode gåture i det naturskønne område.
De 3 soveværelser har alle gode boksmadrasser og skabsplads. Her er 2 soveværelser med dobbeltsenge og 1 soveværelse med 2 enkeltsenge.
Køkkenet er pænt og praktisk indrettet og har opvaskemaskine, stor fryser og mikroovn. Køkkenet står i åben forbindelse med den nydelige stue, som er indrettet med brændeovn og komfortable møbler, så I kan slappe af efter en begivenhedsrig dag.
Dejlige Bjerregård
Når der gåes morgentur med hunden, kan I gøre smut ind forbi den lokale købmand. Her får de nemlig dagligt leveret friskbagte forsyninger fra bageriet i Hvide Sande. Hvide Sande er bestemt et besøg værd – her er kan I prøve kræfter med alt fra lystfiskeri ved slusen eller besøge vandsportscenteret, Aqua Sports Zone, hvor der kan windsurfes og stås på vandski i kabeldrevet vandskipark. På havnen har I mulighed for at kigge i de hyggelige butikker eller spise en lækker frokost på en af de lokale caféer.
Det siger vores gæster om sommerhuset B2692
Wir waren mit allen sehr zufrieden!!!
Keinerlei Beanstandung, ausser fehlender Internet Anschluss des TV
Wunderbare Lage mit toller Aussicht sogar aus dem Wohnraum. Zwei komplette Bäder.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
4.998
4.998
4.998