På Sigfred Jensens Vej i Bjerregård ligger dette velholdte feriehus, der er lyst og venligt indrettet med gode faciliteter, såsom alkove, brændeovn og sauna. Her er god plads til hele familien, og børnene kan I trygt lade lege på græsplænen eller den lukkede terrasse. Her er plads til 6 feriegæster samt familiens 2 firbenede venner.
Velplejet feriehus med adgang til dejlig lukket terrasse
Velkommen i dette fine sommerhus på Sigfred Jensens Vej 19. Her får I et velfungerende og rummeligt feriehus med højt til loft og en praktisk rumfordeling. Her er tre soveværelser, hvoraf to er indrettet med dobbeltseng og det tredje med to enkeltsenge, mens I kan slappe af i saunaen på badeværelset. Her kan I blive varmet igennem og få kroppen helt ned i gear efter en lang gåtur ved Vesterhavet.
Sidst, men ikke mindst, har vi sommerhusets hjerterum stuen, der ligger i åben forbindelse med spiseområde og det velfungerende køkken. I det åbne køkken kan der kokkereres, mens resten af familien følger med fra stuen. Her kan I samle jer omkring et brætspil eller til filmhygge i sofaen, mens brændeovnen spreder hygge og varme. Den fine alkove er perfekt til en blunder, mens børnene vil elske at bygge hule her.
Fra den lyse stue er der udgang til den sydvendte terrasse, hvor der er god plads til afslapning og solbadning for hele familien.
Nyd ferien med børn og hund på den dejlige plænegrund
Udearealerne omkring feriehuset er fine og perfekte til afslapning og leg. På træterrassen står havemøblerne klar til jer, så I kan slappe af og solbade på terrassen. Her finder I også en god afskærmet hyggekrog, hvor I kan sidde i læ og nyde en dejlig grillaften. Tilmed er terrassen lukket, så I ikke skal bekymre jer, når småbørn og hunde går frit omkring.
Åbn havelågen og træd ud på den fine grønne græsplæne. Her er plads til alt fra kongespil til boldspil med børn og hunde. Og der er også opstillet gynger og en sandkasse, som sikkert vil underholde de mindre børn. Mod nord er grunden afskærmet af træer og buske, så I kan nyde ferien i fred.
Slip hverdagen og nyd ferien med børn og hund
Feriehuset er placeret i et skønt sommerhusområde, og her er hverken langt til det brusende Vesterhav eller den lokale købmand, hvor I hver dag kan hente frisk morgenbrød på morgengåturen med hunden.
Området her er kendetegnet ved gode cykelstier langs det smukke kuperede klitlandskab, smukke badestrande og den hyggelige havneby, Hvide Sande. Her er flere aktiviteter, bl.a. kabelbane med vandski og surfskole ved Ringkøbing Fjord. Byen er altid et besøg værd med sit aktive og spændende havnemiljø. Besøg evt. Fiskeriets Hus, Fiskeriauktionen – eller gå rundt på havnen og se på butikker og cafeer.
Det siger vores gæster om sommerhuset B2687
Sehr gut gelegenes haus.ruhige sackgasse.nahe beim kopmann.schoenes Grundstück.. gemütliches Haus..gut ausgestattet
Alles OK
Super Haus für 4 Personen, für 6 Personen etwas zu klein. Gut ausgestattete Küche. Ruhige Lage und kurzer Weg zum Købmand.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
3.228
3.228
3.228