Dette skønne sommerhus befinder sig i smukke omgivelser i ferielandet i Bjerregård. Sommerhuset ligger blot et stenkast fra stranden, har både sauna og spa, og har desuden plads til jeres sidste, men mindst lige så vigtige familiemedlemmer, hundene.
Rummeligt og lyst sommerhus med sauna og spa
Feriehuset på Dortheasvej 77 B er indrettet til 6 personer (og 2 hunde) og mangler bestemt ikke noget. Der er ikke gået på kompromis med stilen, men man kan samtidig fornemme, hvordan sommerhuset er blevet indrettet med kærlighed, og I vil straks føle jer velkomne i de lyse og åbne omgivelser.
På de kølige dage kan I endda betragte den smukke natur inde fra sofaen gennem de store vinduespartier i stuen – og de knitrende flammer fra brændeovnen kan fylde rummet med varme og hyggelig stemning, mens vinden suser forbi udenfor.
Når I kommer hjem med røde kinder efter at have været ude og udforske det unikke, vestjyske landskab på de utallige små, snørklede stier, står saunaen og spabadet klar til at tage hånd om jer. Her kan I få ro og tid til at slappe fuldstændig af og glemme al hverdagens stress.
Sommerhuset har desuden et fint skur, hvor I kan sætte jeres medbragte cykler, og her finder I også legeredskaber til familiens yngste.
Med stranden som nabo
Når I har fået nok af at dase på terrassen, kan I flytte videre til stranden, som ligger få minutters gang fra sommerhuset. Her kan børnene og hundene slå sig løs i den uendeligt store sandkasse, mens I går en tur langs vandkanten og nyder solskinnet og de smukke omgivelser.
For at gøre ferien helt perfekt ligger den lille, lokale købmand også blot en gåtur væk, og her kan I både få fat i nybagte rundstykker til morgenbordet og lækkert kød til en hyggelig grillaften på terrassen, hvor I i stilhed kan lade dagens sidste timer rinde ud, mens solen forsvinder ned i horisonten.
Det siger vores gæster om sommerhuset B2594
Klein aber fein und alles da was man so braucht. Tolles Haus.
Klein aber fein
Hell
Gemütliche Einrichtung
Bequeme Betten
Sehr gute Lage
Ferienanlage ist sehr ruhig und angenehm
Erholung pur
Perfekt, das Haus, die Lage, der Strand
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
3.738
3.738
3.738