Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Det charmerende feriehus på Bjerregårdsvej 69 er renoveret i 2023. Med beliggenhed på en afskærmet naturgrund og med under 1 km til Vesterhavet er sommerhuset ideelt til en familie eller et par venner, som ønsker at holde ferie sammen i rolige omgivelser. At være så tæt på havet, færdes ugeneret på naturgrunden eller hygge sig sammen omkring ilden i brændeovnen giver ægte feriestemning. Jeres hund er velkommen.

Lys og venlig indretning

På Bjerregårdsvej 69 føler man sig hjemme, straks man træder indenfor døren. De smukke og vedligeholdelsesvenlige trægulve og lysindfaldet fra de brede vinduespartier giver et dejligt miljø. Det rummelige køkken/alrum med brændeovn bliver sommerhusets naturlige samlingssted. Her kan I sætte jer godt til rette foran brændeovnen og se en film sammen eller læse en god bog. Køkkenafdelingen med kogeø indeholder alt, hvad I skal bruge for at forkæle hinanden med lækre, hjemmelavede måltider. Den separate fryser på 80 liter vil især glæde lystfiskere – her kan nok være en frisk fisk eller to. I køkkenområdet er der endvidere gulvvarme, ligesom på badeværelset.

De tre rummelige soveværelser er udstyret med komfortable dobbeltsenge, hvor du kan blive rigtig godt udhvilet i den friske vesterhavsluft. Til de små er der en barneseng og en høj stol. I sommerhuset er også en energibesparende varmepumpe til rådighed.

Smuk naturgrund med plads til afslapning og leg

Sommerhuset er bygget på en naturgrund på ca. 1500 m2, som giver plads til leg og afslapning i den friske luft. Imens du læner dig tilbage i en komfortabel liggestol med en kølig drink på den delvist afskærmede terrasse, kan børnene lege i sandkassen, gynge eller gå på opdagelse på grundstykket.

I kan købe ind til aftensmaden hos den nærliggende købmand og slutte dagen af med at tænde op i grillen til et lækkert grillmåltid sammen, imens skyggerne bliver lange. Efter maden kan I lade roen falde over jer med en frisk vandretur til Vesterhavet. Nyd bølgernes brus og den altid betagende solnedgang.

Der er ladestik til el-bil til rådighed ved sommerhuset. Lademuligheden for el bilen er et CEE kombistik (kraftstik), medbring eget ladekabel.

Bjerregård som base

Med Bjerregård som base kan I holde en aktiv eller rolig ferie, som det passer jer bedst. Naturen i området er helt unik med klitter, marehalm, lyng og fyrretræer. Husk kikkerten, hvis du er naturinteresseret – her kan du her spotte både fugle og vildt, som er på træk på forskellige årstider. Ved stranden kan du samle skaller og sten og måske endda være heldig at finde et stykke rav.

Den smalle landtange imellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet giver også adskillige muligheder for vandsportsaktiviteter. Kano, surfing, lystfiskeri i fjorden, ved Hvide Sande havn eller i fiskesøer samt naturligvis en dukkert i havet, hvis vejret tillader det. Nyd en softice i Hvide Sande, imens du betragter sælerne i havnebassinet og køb frisk eller røget fisk med hjem til frokosten.

Det siger vores gæster om sommerhuset B2224

DE
D.
sagde , Deutschland

Modernes und liebevoll eingerichtetes Ferienhaus, in dem man sich sofort willkommen und wohl fühlt. Die Küche ist gut ausgestattet, es könnten allerdings ein paar mehr Töpfe vorhanden sein. Die größeren Betten sind relativ weich, aber dennoch bequem.
Alles war sehr sauber und überall ist genügend Stauraum für die eigenen Sachen.
Sehr liebevoll angelegter Garten und herrliche Terrasse zum sonnen und Entspannen.
Wir kommen gerne wieder.

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Haus wurde mit Liebe renoviert und wir haben uns sehr wohl gefühlt.

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Ferienhaus ist super gelegen. Sowohl Strand , als auch Supermarkt sind Flussläufig erreichbar.
Das Haus ist vom ersten Augenblick gemütlich und man fühlt sich wie zu Hause.

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Bjerregård

Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.

Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.

Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...